Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Möet & Chandon Grand Vintage Rosé 2009

689,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Champagne
Producent
Möet & Chandon
ÅRGANG
2009
Drue
Pinot Noir, Chardonnay & Pinot Meunier
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Möet & Chandon Grand Vintage Rosé 2009

Moët & Chandon har i adskillige årtusinder delt magien af champagne med hele kloden. Det verdensberømte champagnehus blev grundlagt helt tilbage i 1743 af Claude Moët og har lige siden været det ultimative ikon for succes, glamour såvel som elegance. Huset er beliggende i hjertet af Champagne og har adgang til de mest overlegne druer i regionen, hvoraf verdens mest elskede champagne fremstilles. En pionerende ånd har altid defineret Moët & Chandon, hvilket også tydeligt fremgår af husets vinfremstillingsvision; en konstant søgen efter at udvikle og samtidige traditionen af champagne. Moët & Chandon-champagne har dermed altid en uforlignelig identitet og hvert glas overflyder med husets kendetegnende værdier: historie, generøsitet, savoir-faire, succes, dristighed samt elegance.

Möet & Chandon Grand Vintage Rosé 2009 blev testvinder af Børsens roséchampagne blindsmagning i 2019 og udkonkurrerede store navne som Dom Pérignon, Krug mfl. Børsen skrev følgende: "Til prisen på 588 kr. er der tale om et virkelig godt køb, der kan nydes som en slags meditationsvin, men vinens intensitet og fylde gør den især velegnet til mad".

En lys farve: Champagnen har en dyb lyserød farve med koralglans, smukt lys og med fine samt vedvarende bobler.

En fuld, gourmand næse: De første noter fremkalder høsten af røde bær opvarmet af sommersolen: vilde bær, vilde jordbær, hindbær, solbær. Disse frugtagtige aromaer er farvet med blomster- og vegetabilske noter såsom rabarber, viol og valmue-aromatiseret slik. Et strejf af vanilje og lyserød peber understreger den fulde modenhed af denne champagne.

En let, men intens gane: Ganen fremkalder en slikbutik med aromaer af skumfiduser, hårdt slik, candyfloss og slikæbler. Efterhånden som den udvikler sig, forekommer noter af muskatnød, tørret figen og sort kirsebær. Pinot Noir udtrykker sig her med luftig elegance gennem en omsluttende struktur og en finish med varme krydderier.

Kromacitet: Smagning af Grand Vintage 2009 Rosé Champagne; den strålende lyserøde farve af en slikbutiksudstilling, den blide lyserød farve af candyfloss, den skinnende og dybe lyserøde farve af perlemor pulver spiller alle nøgleroller. Men også: hvid, delikat tonet med en rosenknop, den gyldne gule farve af karry eller gurkemeje pulver, den intense vinbærme farve af rød basilikum.

Tekstur: Stilen af denne champagne kombinerer både letheden og volumen af en sky. Mellemganen har en gourmand og silkeagtig struktur, som passer perfekt sammen med mousseline, stuvede og smørret retter. Dens komplekse og raffinerede bobledannelse er ideel til servering med emulsionen af en saltet sabayonne -ret.

Vinmarkmarksareal, høst og vinfremstilling: 

Vinmarksareal: Moët & Chandon's vinstokke gror på terroirer i hjertet af Champagneregionen, som kan karakteriseres af deres unikke geologi og klima. Disse terroirer er spredt ud over landsbyerne Montagne de Reims, Côte des Blancs, Vallée de la Marne, Sézanne og Aube. Dermed har Moët & Chandon adgang til ca. 200 af champagneregionens 323 crus. Ligeledes har champagnehuset regionens største vinmarksareal med dets 1200 hektar af rig kalkstensjord, hvoraf 50% er klassificeret som Grand Cru og 25% er klassificeret som Premier Cru. Denne omfattende diversitet af frugt og vinmarker sikrer det optimale udvalg af druer, hvilket gør det muligt for Moët & Chandon at opretholde Moët Impérial's konstans og originaliteten af Grand Vintage. Ydermere betragter Moët & Chandon dets pragtfulde natur- og vinmarksområder som selve hjertet af huset og forpligter sig dermed til at bevare såvel som beskytte miljøet. Moët & Chandon er den første ejendom, hvis vinmarksareal blev certificeret som bæredygtig vinavl i 2014 og dette er blandt husets stolteste præstationer.

Høst: Høsten er et specielt og magisk øjeblik, da det er kulminationen af et års arbejde. Høsten udløses naturligvis af druernes modenhed. Høsten udføres udelukkende i hånden og kræver rekrutteringen af ca. 3500 plukkere. Alle disse plukkere er uddannet til at sortere de gode druer fra de dårlige druer.

Vinfremstilling: Moët & Chandon-stilen er distinktiv og resultatet af en langsom, gradvis progression fra vinstok til kælder. Moët & Chandon's kældre, som er over hundrede år gamle, strækker sig mere end 28 kilometer og danner en underjordisk labyrint, hvor vinen forvandles under optimale fugtigheds- og temperaturforhold. Hvert trin i processen afhænger af den komplementære viden af vindyrkere, vinmagere, kældermænd, ønologer og andre fagfolk. Alle disse individer forenes af de stærke principper, der udgør husets kerneværdier og skaber den harmoniske balance, som Moët & Chandon er verdenskendt for. Det er en kombination af avanceret teknologi, traditionelt håndværk og kældermester Benoît Gouez's kompetence, der sikrer, at den legendariske Moët & Chandon-karakter og kvalitet aldrig svækkes. Gouez's stil såvel som integritet er essentiel for at bringe det bedste frem i hvert års høst og med hans ord “highlighting and sublimating the special characteristics of the grapes grown in Champagne.” Hans fuldendte respekt for de naturlige kvaliteter af frugten, gør denne unge og atypiske kældermester til den ideelle værge for Moët & Chandon-ånden.

Blanding: Tre druesorter tillægges stor betydning hos Moët & Chandon og benyttes i alle husets champagner: Pinot Noir bringer struktur, Meunier bringer kødfylde og saftighed, Chardonnay bringer friskhed og elegance. Men siden Moët & Chandon har det største vinmarksareal i Champagne, er over 800 basisvine tilgængelige hvert år. Dermed kræver vinblandingens kunst selektion og harmonisering af vine fra forskellige områder, forskellige druesorter og endda fra forskellige år med det formål at skabe en vin, der perfekt udtrykker Moët & Chandon-stilen. Processen forløber således, at de ti ønologer som udgør smagspanelet, deler deres beskrivelserne af vinene og hver vins karakteristika mellem hinanden. Hvert medlem af smagpanelet har forskellige fornemmelser samt fortolkninger og dermed er dialog essentielt for at opnå konsensus. Det endelige valg er op til kældermesteren, som lytter nøje til alle og assimilerer alle data for at skabe den endelige blanding.

Modning: Vinene fjernes fra karrene og aftappes på flaske. Herefter føres de til vinkældrene, som har en temperatur på 10-12 grader. Her bliver vinene stables horisontalt og påbegynder en lang modningsperiode. Fermentationen kan nu begynde.

Remuage: Efter modningsperioden begynder remuage; en let rystning/drejning af flasken. Størstedelen af vinene drejes af automatiske gyropaletter, men husets mest exceptionelle vine drejes manuelt af eksperter.

Degorgering: Efter remuage degorgeres flasken for at blive afklaret. Dosering tilsættes og den endelig kork forsegler flasken.

Specifikt Grand Vintage Rosé 2009 er hovedsageligt komponeret af den saftige Pinot Noir fra 2009-høsten. Fuld af sol og aromaer, udgør Pinot Noir 59% af blandingen. Chardonnay udgør 30% og bringer elegant friskhed såvel som glathed til denne champagne, mens Meunier (11%) forbedrer denne fantastiske årgang med sin fyldige struktur. Denne Moët Grand Vintage Rosé champagne tilbragte syv år i kælderen og efter degorgering blev vinen ældet i seks måneder. Dosering = 5 g/liter. Moët & Chandon producerer årligt omkring 28.000.000 millioner flasker af champagne.

Champagnehuset:

Moët & Chandon, som oprindeligt hed Moët et Cie, blev grundlagt af Epernay-vinhandleren Claude Moët i 1743. Han havde en vision om at transformere en prestigiøs, men forholdsvis ukendt regional vin til en favorit blandt kosmopolitter og hoffolk i hele Europa. Han begyndte hurtigt at sende sin vin fra Champagne til Paris og i 1750 blev de første forsendelser af Moët sendt over kysterne til England. Dette var det første skridt i skabelsen af et globalt ikon og inden længe var champagne fra Moët et Cie den mest efterspurgte i hele Europa. I 1792 overtog Claude Moët's barnebarn, Jean-Rémy Moët, kontrollen over Moët et Cie og hans livslange mål var "to share the magic of champagne with the world". Han foretog forbedringer inden for druedyrkning og vinfremstilling samt udvidede kældrene og erhvervede husets første vinmarker. Hans pionerende og visionære sind bragte Moët stor berømthed og forvandlede huset til et internationalt champagnebrand. Der gik ikke længe før, at husets klientel inkluderede adelige såvel som aristokrater og vigtige historiske figurer såsom Marquise de Pompadour og Talleyrand blev hurtigt forelsket i husets sprudlende vin. Moët et Cie var også champagneleverandør for Napoleon, en af de mest berømte generaler i historien. Han opdagede champagnen fra Moët et Cie, mens han studerede på Brienne Military Academy i Champagne. Adskillige gange besøgte han Moët et Cie's ejendomme i Epernay og tildelte Jean-Remy Moët en af ​​Frankrigs højeste hædersbevisninger, Légion d'honneur. Denne saga forvandlede Moët et Cie til et verdensomspændende symbol på succes og champagnehusets flagskib champagne Moët Imperial er navngivet efter Napoleon Bonaparte.

I 1833 videregav Jean-Rémy Moët kontrollen over huset til sin søn Victor og svigersøn Pierre-Gabriel Chandon. Huset blev dermed omdøbt til Moët & Chandon og den første vintage af Moët & Chandon-champagne blev frigivet i 1842. Sidenhen er uforlignelig vinfremstillings-savoir-faire og en pionerende såvel som innovativ ånd blevet videregivet fra generation til generation. Moët & Chandon fusionerede med Hennessy Cognac i 1971 og med Louis Vuitton i 1987 for at blive til LVMH (Louis-Vuitton-Moët-Hennessy) - den største luksusgruppe i verden. Essensen af Moët & Chandon er at fejre livets triumferende øjeblikke med elegance, ekstraversion og sensorisk glæde. Lige fra Napoleons erobringer til kongelige bryllupper, fra Hollywoods mest blændende begivenhed The Oscars til de mest eksklusive private fester, har champagnehuset været dedikeret til at ære præstation. Blandt Moët & Chandon's første symbolske bevægelser var sabling af flasker og dåb af skibe. I det 20. århundrede opstod endnu flere banebrydende bevægelser, der fortsat er favorittraditioner i dag. Den sprudlende spray af champagne er akkrediteret til Moët & Chandon og kan dateres tilbage til fejringen af det 24-timers racerløb Le Mans i 1967. Da vinderen Dan Gurney fik overdraget en Jeroboam af Moët & Chandon, brugte han flasken som en brandslange og sprøjtede bevidst champagne udover gæsterne. Et symbol blev etableret; navnet Moët & Chandon ville uløseligt være knyttet til vindernes champagne og til eksplosioner af glæde samt fest. Ligeledes blev Champagnepyramiden, den blændende kaskade af mousserende bobler der oplyser glamourøse fester og receptioner rundt om i verden, skabt af Moët & Chandon.

Land, region & område:

Moët & Chandon Impérial Rosé fremstilles naturligvis i den berømte franske region Champagne, der er bedst kendt for produktionen af den mousserende hvidvin, som bærer regionens navn. Vin har været dyrket i Champagne-regionen siden romertiden, men historien omkring hvordan mousserende vin blev til, hersker der fortsat en vis usikkerhed omkring. Den mest velkendte historie lyder således, at munken Dom Pierre Pérignon fra Hautvilliers klosteret i 1697 opdagede metoden til at lave bobler i vin (“methode champenoise”) og dermed opfandt champagne. Det viste sig dog, at han forsøgte at eliminere boblerne fra sin vin, da flaskerne eksploderede under presset fra den anden gæring og indholdet blev dengang kendt som “djævlens vin”. I virkeligheden var det en engelsk videnskabsmand ved navn Christopher Merret, som for første gang tilbage i 1662 dokumenterede hvordan, at man forvandlede almindelig vin til mousserende vin. Han beskrev dengang, at bødkere i nyere tider tilføjede store mængder af sukker og melasse til alle slags vine med det formål gøre dem mere livlige samt “sparkling”. Dette var første gang, at selve processen blev beskrevet og at ordet “sparkling” blev benyttet til at beskrive slutproduktet. Derimod kan Dom Pierre Pérignon krediteres for at blande druer fra forskellige vinmarker og på den måde bidrage til en forbedret version af champagne end man tidligere havde kendt. Champagnes stigende popularitet resulterede i opførelsen af det første officielle champagnehus Ruinart i 1729. I løbet af 1700-1800 tallet blev champagnefremstillingsmetoderne forfinet og omkring 1880 blev champagne fremstillet ved brug af nogenlunde de samme metoder som i dag.

Champagneregionen blev defineret som et AOC område ved en lov i 1927 og dermed er champagne et beskyttet navn, der kun må bæres af mousserende vin fra regionen. Champagne AOC ligger 150 km øst for paris i det nordøstlige Frankrig. Den nordlige placering gør, at klimaet er en smule køligt samt påvirket af store temperaturvariationer mellem vinter og sommer, hvilket giver druerne det rette syreindhold til Champagne. Ydermere er Champagneregionens bakkede terræn og kalkholdige jord en af hovedgrundende til, at området producerer champagne af den absolut højeste kvalitet. Regionen dækker et areal på omkring 34.000 hektarer og kan opdeles i fem primære distrikter: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte des Bar (Aube) og Côte de Sézanne. Disse distrikter kan yderligere opdeles i en række landsbyer, som klassificeres og kvalitetsbedømmes med et procentsystem kaldet Échelle des Crus. Procentsystemet strækker sig fra 1-100%, men 80% er den laveste bedømmelse nogensinde tildelt en landsby. De landsbyer som tildeles 90-99%, klassificeres som Premier Cru og landsbyer af suveræn kvalitet tildeles 100% samt klassifikation Grand Cru. Ud af de flere hundrede landsbyer hvor det er tilladt at producere champagne, bærer kun 17 titlen som Grand Cru. En champagne klassificeres dermed udfra hvilken landsby, som de benyttede druer og deres vinmarker tilhører. De mest anvendte druer til champagnefremstilling er Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay og disse udgør 99% af den samlede champagneproduktion. Der findes yderligere fire druesorter hvoraf, at det er tilladt af fremstille champagne: Pinot blanc, Fromonteau gris, Petit meslier og Arbane. Disse benyttes i en langt mindre grad end de tre mest populære sorter. I Côte des Bar distriktet dyrkes primært Pinot Noir og det samme gælder for Montagne de Reims. I Vallée de la Marne er den herskende druesort Pinot Meunier og i Côte des Blancs såvel som Côte de Sézanne dominerer Chardonnay druesorten.

Ratings:

James Suckling 92 point

Druer:

Pinot Noir: 59 % (heraf 19% rødvin), Chardonnay: 30 % & Pinot Meunier: 11 % 

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Du er 889,00 kr. fra at opnå fri fragt.
Din kurv er tomTilbage til shop