Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Domaine Antonin Guyon Chambolle-Musigny "Les Cras" 2017

549,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Bourgogne
Producent
Domaine Antonin Guyon
Underområde
Chambolle-Musigny
ÅRGANG
2017
Drue
Pinot Noir
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Domaine Antonin Guyon Chambolle-Musigny "Les Cras" 2017

Domaine Antonin Guyon er en af de mest prestigefyldte familieejede vingårde i Bourgogne og ligeledes en af regionens mest respekterede vinproducenter. Vingården tilbyder en række fremragende vine, som primært fremstilles i Premier- og Grand Cru's såsom Chambolle-Musigny Les Cras. Denne 100% Pinot Noir har en meget flot rubin kappe og dejlige aromaer af violer samt parfumerede røde kirsebær. En meget elegant, delikat vin med en silkeagtig tekstur og bløde tanniner for en meget lang finish. Denne vin kan opbevares i 10-15 år og bør serveres ved 16-17°C eventuelt med ristet due, and med trøfler eller de fleste oste.

Vinmark & vinfremstilling: 

Selve Domaine Antonin Guyon-ejendommen råder over et samlet vinmarksareal på 48 hektar, som er spredt ud over mere end femten af Côte d’Or's bedste appellationer. Disse vinmarker vedligeholdes upåklageligt med komplet pløjning for sikre luft og liv. Samtidig anvendes hverken kunstgødning eller herbicider og jorden forbedres moderat udelukkende ved brug af naturlig gødning. Hos Domaine Antonin Guyon ønsker de nemlig at fremstille naturlige vine, som repræsenterer deres fremragende terroir. Specifikt Chambolle-Musigny Les Cras fremstilles af et udsnit på 1,13 hektar af Les Cras-vinmarken. Denne vinmark er opdelt i to; en øvre del og en nedre del der er klassificeret som 1. cru. Den del af vinmarken som benyttes til Chambolle-Musigny Les Cras, er beliggende øverst på en skråning i en højde af 300 meter. Dette er en fremragende beliggenhed hvor, at jordbunden består overvejende af jernrig ler samt kalksten. Vinmarkens navn Les Cras oprinder fra ordet "Crai" og refererer til vinmarkens stenede terræn.

Høst: Stor opmærksomhed gives til høsten. Denne foregår således, at druerne sorteres i vinmarken forinden, at de håndplukkes med stor taktfuldhed. Høsten udføres af individer, der har op til 25 års erfaring på Domaine Antonin Guyon og derfor er ganske bekendte med vinmarken. De modne druer placeres i små kasser med en kapacitet på 40kg, der tillader stabling uden, at druerne knuses. Herefter transporteres kasserne til vineriet hvor, at de ankommer inden for 30 minutter efter plukningen.

Vinfremstilling: Vinfremstillingen finder sted i den meget smukke Savigny-lès-Beaune-vinkælder hvor, at traditionelle metoder kombineres med de mest moderne teknikker. Ved ankomsten til vinkælderen gennemgår druerne en yderligere sortering, afstilkes og transporteres til gæringskarrene. Forinden gæringen udføres en kort koldmaceration, som udtrækker drueskindenes farve og aroma. Efterfølgende begynder en lang gæringsperiode på 20 dage i åbne trækar under temperaturkontrollerede forhold. Til denne benyttes naturlig gær og "punch down"-metoden udføres to gange dagligt efter den reneste Bourgogne-tradition for at udtrække farve samt smag. Efter en let omstikning ældes vinen i egetræstønder (30% nye) og aftappes på ejendommen efter 16 måneder. Domaine Antonin Guyon har en årlig produktion på omkring 200.000 flasker.

Vingården:

I 1960erne købte Antonin Guyon, dengang 55 år gammel, adskillige vinmarkplots i en række appellationer mellem Gevrey-Chambertin og Meursault. Efter en stor indsats formåede hans søn, Dominique Guyon, i 1970 at tilføje yderligere 350 plots med en samlet størrelse på 22 hektar inden for Hautes Côtes de Nuits-zonen til familiens samlede vinmarksareal. Selve Domaine Antonin Guyon-vingården er beliggende i Savigny-lès-Beaune og bestyres i dag af Dominique Guyon såvel som hans bror Michael. Sammen tager de sig af administration og salg. Dominique er også ansvarlig for vinfremstillingen og assisteres af Vincent Nicot, som er vinmarksbestyrer og kældermester.

Land, region & område:

Domaine Antonin Guyon Chambolle-Musigny "Les Cras" produceres i Frankrigs region Bourgogne, som er beliggende øst for det centrale Frankrig. Bourgogne har et samlet vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes fremragende terroir. Klimaet kan karakterer som køligt og kontinentalt med kolde vintre efterfulgt af varme somre. En stor variation i landskabet såsom i forhold til bakker, skråninger og vinde skaber adskillige mikroklimaer. Jordbundsforholdende i Bourgogne kan drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Størstedelen af jorden består dog af kalksten, ler, grus, sand og især hydraulisk kalkstensjord tilføjer en vis unikhed til Bourgogne. Terroir har generelt en stor betydning i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En anden grund er napoleonskodekset, som kræver ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af negocianter; en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet.

Bourgogne er opdelt i seks primære vindyrkningsområder: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’origine contrôlée/AOC). Vinene fra de mange appellationer inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, der blev oprettet i 1930erne og består af fire kategorier: 

  • Regionale appellationer: Her findes de mest almindelige vine, som er foruden en angivelse af mark eller kommune. Disse vine må kalde sig selv for Bourgogne appellation controleè og laves på druer fra hele Bourgogne. I denne kategori findes 23 appellationer og vinene herfra udgør 51,7 af Bourgognes totale produktion.
  • Kommunale appellationer: Denne kategori består af vine fra bestemte kommuner og kommunenavnet vil være angivet på etiketten. Kommunerne bliver også kaldt "villages". I denne kategori findes 44 kommuner, som står for 36,8 af den totale produktion.
  • 1. Cru/Premier Cru: Denne kategori dækker over vine, som kommer fra bestemte vinmarker i bestemte kommuner. Etiketten bærer både kommunen og vinmarkens navn. En 1. Cru er af højere kvalitet end vine i den ovenstående kategori grundet vinmarkens placering på en jord med langt bedre produktionsevne. Hele 635 vinmarker er klassificerede som Premier Cru og står for lidt over 10% af Bourgognes samlede produktion.
  • Grand Cru: Kun vinmarker af den absolut højeste kvalitet ophøjes til Grand Cru og på vinenes etikette angives typisk også kun vinmarkens navn. Denne kategori har restriktioner i forhold til udbytte og vinene lagres typisk også i længere tid. Der findes i alt 33 Grand Cru vinmarker i Bourgogne og dette er en elitær gruppe af ekstraordinære vinmarker. Grand Cru vinmarker står kun for 1,4% af Bourgognes totale produktion.

Ydermere produceres denne vin i distriktet Côte de Nuits, som udgør den nordlige del af Côte d’Or og specialiserer sig i udsøgte rødvine hovedsageligt fremstillet af Pinot Noir. Kombinationen af områdets kontinentale klima med kolde vintre og varme somre, de veldrænede skråninger og ler-kalkstensjordbunden gør nemlig Côte de Nuits yderst velegnet til Pinot Noir. Intet andet område i verden er ansvarlig for så fine og fremragende Pinot Noir-vine, der af samme årsag udgør 95% af Côte de Nuits' samlede vinproduktion. Distriktets vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til det tredje århundrede e.Kr. hvorunder, at romerne plantede de første vinstokke i Côte de Nuits og allerede dengang var vinenes kvalitet misundelsesværdig. Flere århundrede senere blev Kong Louis XIV anbefalet at drikke vine fra Côte de Nuits grundet dets sundhedsmæssige aspekter og dette var fremragende markedsføring for distriktet. Den kongelige efterspørgsel tilførte vinene en vis prestige og bragte deres pris til eksklusivitet. I dag er Côte de Nuits' bedste vinmarker plantet langs en smal højderyg, som er 20 km lang og vender mod sydøst, hvilket giver vinstokkene mulighed for at drage fordel af den maksimale soleksponering. 

Côte de Nuits-distriktet kan opdeles i otte vigtige vinproducerende landsbyer, som næsten udelukkende producerer rødvin af Pinot Noir-druen. En af de førende landsbyer er Chambolle-Musigny, som ligger i den centrale del af Côte de Nuits og det er naturligvis her, at Les Cras-vinmarken befinder sig. Navnet Chambolle oprinder højst sandsynligt af det keltiske udtryk "cambola" og der har været produceret vin i Chambolle-Musigny i flere århundrede. Landsbyen var allerede kendt for sine fremragende vinmarker under den gallo-romerske tidsperiode og op gennem middelalderen blev vinmarkerne kultiveret af munke. I 1882 skabte Chambolle-landsbyen en markedsføringsstrategi for deres vin ved at tilføje navnet på en af dens bedste vinmarker og dermed ændre bynavnet til Chambolle-Musigny. I 1936 blev Chambolle-Musigny en Officiel AOC og i denne forbindelse blev det også tilladt i kommunen at fremstille hvidvin af Chardonnay-druen. I dag har Chambolle-Musigny et samlet vinmarksareal på omkring 150 hektar og kan opdeles i omkring 25 vinmarker beliggende på Cote d'Or skråningen hvoraf, at en er klassificeret som premier cru og to vinmarker er grand crus. Chambolle-Musigny producerer i gennemsnittet 800.000 flasker vin årligt og disse betragtes som værende blandt de mest feminine samt elegante vine fra Côte de Nuits.

Druer: 

100% Pinot Noir

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Du er 889,00 kr. fra at opnå fri fragt.
Din kurv er tomTilbage til shop