Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 749,-

Domaine Francois Gaunoux Volnay 1. Cru Le Clos des Chenes 2019

539,00 DKK

På lager

Land
Frankrig
Område
Bourgogne
Producent
Domaine Francois Gaunoux
Underområde
Volnay
ÅRGANG
2019
Drue
Pinot Noir
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Domaine Francois Gaunoux Volnay 1. Cru Le Clos des Chenes 2019

Domaine Francois Gaunoux er en berømt Côte d'Or vinejendom med hovesæde i Meursault. Denne er gennem generationer blevet drevet af familien Gaunoux, som har produceret vin i Côte d'Or siden 1800-tallet. Den nuværende generation af familien, François Gaunoux, har med stor succes produceret vin fra Domaine Francois Gaunoux siden 1970erne. Søn af den berømte vinmager Henri Gaunoux, er François Gaunoux vokset op i Bourgognes pragtfulde vinmarker og beskæftigede sig allerede med vindyrkning i en alder af 15 år. Hans far Henri Gaunoux havde i forbindelse med vinproduktion stor erfaring inden for kombinationen af modernisme og tradition. Denne filosofi opretholdes i dag af François og hans datter Claudine, som tilsluttede sig Domaine Francois Gaunoux tilbage i 2000. Sammen producerer fader-datter duoen fremragende rød- og hvidvine fra nogle af de bedste vinmarker i Côte d'Or.

Vinmarksområde & vinfremstilling:

Vinmarksområde: Domaine Francois Gaunoux producerer vine fra nogle af de mest pragtfulde kvalitetsvinmarker i Côte d'Or-kommunerne Meursault, Beaune, Volnay og Pommard. Hos Domaine Francois Gaunoux er de stolte af kvaliteten af deres vinmarker, som forvaltes i overensstemmelse med knowhow og teknikker, der er gået i arv fra generation til generation. Hos Domaine Francois Gaunoux er fokus på, at druerne være af højeste kvalitet. Druerne høstes traditionelt ved hånden mellem september og oktober.

Specifikt Domaine Francois Gaunoux Volnay 1. Cru Le Clos des Chenes fremstilles af druer fra vinmarken "Le Clos des Chenes". Dette er en bemærkelsesværdig Premier Cru-vinmark beliggende på de pragtfulde skråninger af Cote d'Or inden for Volnay-appellationen.

Vinfremstilling: Kunsten bag vinene fra Domaine Francois Gaunoux's er opretholdningen af en balance mellem traditionelle metoder (vingårdens ånd) og udviklingen af ​​moderne teknikker. Hos Domaine Francois Gaunoux foregår vinfremstillingsprocessen således; vinifikationen udføres ved brug af moderne vinfremstillingsmateriale. Druerne er 100% afstilkede. Cuvaison af rødvinene bliver udført efter traditionelle metoder og varierer fra 20-25 dage afhængig af årgang. Der benyttes udelukkende rustfri ståltanke med automatisk indre overvågning og termoregulering ved hjælp af en computer. Presning udføres ved pneumatisk presse. Efter fermentation ældes vinene i 16-18 måneder. Til sidst filtreres og aftappes vinene.

Vingården:

Familien Gaunoux har rødder i Côte d'Or, som kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede og en vinproduktionsarv som strækker sig over næsten 150 år. Familiens oprindelse vinejendom blev grundlagt af Alexandre Gaunoux, og det var hans søn Henri Gaunoux, der opbyggede dens ry for kvalitet både før og efter Anden Verdenskrig. Da Henri døde i 1972, blev ejendommen delt i to mellem hans sønner, som skabte Domaine Michel Gaunoux i Pommard og Domaine François Gaunoux i Meursault. I 1978 begyndte François Gaunoux's søn, Jean-Michel, at arbejde side om side med sin far og denne fader-søn duo samarbejdede omkring Domaine François Gaunoux helt indtil 1990. Herefter bevægede Jean-Michel sig ud i at drive sin egen vinejendom, som fik navnet Domaine Jean-Michel Gaunoux og ligeledes ligger i Meursault.

I dag er Domaine François Gaunoux, sommetider kaldet Château Gaunoux, fortsat François' domæne, som nu er i 80'erne. Det er dog hans datter Claudine, som er ansvarlig for vinejendommen sammen med sin partner Jean-Pierre Tournier. Claudine, som voksede op omkring vingården og vinmarkerne, sluttede sig officielt til familieejendommen i 2000. Selve Domaine François Gaunoux-ejendommen er dermed gået i arv i generationer og således opretholdes ultratraditionelle metoder i både vinmarken såvel som vinkælderen. Det er faktisk Claudine, som har holdt fast i den traditionelle tilgang, hvorimod François har stået i spidsen for implementeringen af moderne teknikker - en perfekt fader-datter duo. Domaine François Gaunoux producerer traditionelle rød-og hvidvine fra ejendomsejede vinstokke i Côte d'Or-kommunerne Meursault, Beaune, Volnay og Pommard.

Land, region & område:

Domaine Francois Gaunoux tilhører Frankrigs region Bourgogne, som er beliggende øst for det centrale Frankrig. Bourgogne har et vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes fremragende terroir, som kan karakteriseres af et køligt og kontinentalt klima med kolde vintre efterfulgt af varme somre. Derudover er der stor variation i Bourgognes landskab såsom bakker, skråninger og vinde, hvilket skaber adskillige mikroklimaer. Samtidig kan jordforholdende i Bourgogne drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Regionens jordbund består hovedsageligt af kalksten, ler, grus og sand. Især hydraulisk kalkstensjord gør Bourgogne unik og i denne trivedes især Chardonnay. Generelt spiller terroir en vigtig rolle i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme, som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En yderligere faktor er er napoleonskodeksen; en samlet lovsamling udarbejdet i post-revolutionære Frankrig og vedtaget af Napoleon i 1804. Denne kræver en ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af négocianter, en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet.

Bourgogne kan opdeles i seks primære vindyrkningsområder/regioner: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’origine contrôlée/AOC). Disse områder inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, som blev oprettet i 1930erne og har fire kategorier: 

  • Regionale appellationer: Her findes de mest almindelige vine, som er foruden en angivelse af mark eller kommune. Disse vine må kalde sig selv for Bourgogne appellation controleè og laves på druer fra hele Bourgogne. I denne kategori findes 23 appellationer og vinene herfra udgør 51,7 af Bourgognes totale produktion.
  • Kommunale appellationer: Denne kategori består af vine fra bestemte kommuner og kommunenavnet vil være angivet på etiketten. Kommunerne bliver også kaldt "villages". I denne kategori findes 44 kommuner, som står for 36,8 af den totale produktion.
  • 1. Cru/Premier Cru: Denne kategori dækker over vine, som kommer fra bestemte vinmarker i bestemte kommuner. Etiketten bærer både kommunen og vinmarkens navn. En 1. Cru er af højere kvalitet end vine i den ovenstående kategori grundet vinmarkens placering på en jord med langt bedre produktionsevne. Hele 635 vinmarker er klassificerede som Premier Cru og står for lidt over 10% af Bourgognes samlede produktion.
  • Grand Cru: Kun vinmarker af den absolut højeste kvalitet ophøjes til Grand Cru og på etiketten angives typisk også kun vinmarkens navn. Denne kategori har restriktioner i forhold til udbytte og vinene lagres typisk også i længere tid. Der findes i alt 33 Grand Cru vinmarker i Bourgogne og dette er en elitær gruppe af ekstraordinære vinmarker. Grand Cru vinmarker står kun for 1,4% af Bourgognes totale produktion.

Ydermere er druerne til denne vin erhvervet fra vinregionen Côte de Beaune, som udgør den sydlige del af Côte d’Or. Côte de Beaune er navngivet efter den middelalderlige landsby Beaune, som er epicenteret for og hjertet af lokal vinproduktion-og handel i Bourgogne. Côte de Beaune's historie kan dateres helt tilbage til forhistorisk tid, men først da kongedømmet såvel som pavedømmet i det tidlige Frankrig udviklede en interesse for områdets vine, begyndte Côte de Beaune at danne et ry for dets fremragende vinavlspotentiale. I dag er Côte de Beaune kendt for at producere nogle af Bourgognes mest prestigefyldte rødvine og hvidvine med henholdsvis Pinot noir og Chardonnay som hoveddruesorterne. Regionens sydøstvendte skråninger såvel som kontinentale klima med varme somre og kølige vintre samt kombinationen af ler- og kalkstensjord skaber nogle af verdens mest efterspurgte vine. Côte de Beaune's bedste vinmarker er beliggende langs en smal højderyg bestående af kalksten, som vender mod sydøst og maksimerer vinstokkenes eksponering for solen. Intet andet sted i verdenen findes en så optimal koncentration af kalksten kombineret med et lige så optimalt klima. 

Der findes 20 kommuner i Côte de Beaune og især vin fra kommunen Volnay, som naturligvis er kilden til denne vin, betragtes som fremragende. Der blev dyrket vin i Volnay allerede tilbage i det 14. århundrede af Cisterciensermunkene og de var meget populære blandt hertugerne af Bourgogne, som på daværende tidpunkt havde et slot i området. Volnay blev en officiel appellation i 1937 og har i dag et vinmarksareal på omkring 200 hektar, som producerer nogle af Côte de Beaune's mest fortræffelige rødvine af Pinot Noir. Vinmarkerne er plantet på bjergskråninger i en højde af 220-300 meter over havets overflade, hvilket forsyner dem med fremragende eksponering og gode betingelser for at dyrke druer af høj kvalitet. Klimaet kan karakteriseres som køligt og af næsten perfekte vind- og nedbørsforhold. Dette kombineret med den kalkholdige jordbund resulterer i de utrolig fine og elegante Pinot Noir-rødvine, som Volnay er kendt for.

Druer: 

Pinot Noir

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2021. All Rights Reserved
user
Min kurv
Kun 749,00 DKK væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu