fbpx

Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Brane-Cantenac, Margaux, 2016

Château Brane-Cantenac, Margaux, 2016

DKK 789.00

På lager: 12 på lager

Château Brane-Cantenac, Margaux, 2016

I hjertet af den fremtrædende Margaux appellation ligger det prangende Château Brane-Cantenac. Hædret for at producere vine af bemærkelsesværdig elegance og finesse, er Brane-Cantenac et emblem af kvalitet og excellence i verden af fine vine. Siden Henri Louis Lurton overtog vinslottet i 1992, har han gjort det til sin mission at producere den bedst mulige vin og dermed styrke Brane’s plads som en klassificeret anden vækst fra 1855 klassifikationen. Resultatet af dette er den fine Château Brane-Cantenac vin, som er et perfekt udtryk for dens fremragende terroir. Årgang 2016 har fra de respekterede vinanmeldere James Suckling og Robert Parker modtaget de flotte 96 og 98 point.

Château Brane-Cantenac 2016 har en dyb lilla farve. En meget kompleks næse afslører aromaer af sorte frugter, toast, vanilje såvel som blomster- og friske noter. På ganen er vinen smidig og rund, garvestrukturen er fin og silkeagtig og finishen varer ved med en meget behagelig aromatisk bag-gane. En tæt, kødfuld vin med en bemærkelsesværdig dybde og perfekt balance; raffineret og kraftfulde tanniner. Sandsynligvis en af de bedste vintages i et stykke tid. Stort lagringspotentiale.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)

Vinmark & vinfremstilling:

Château Brane-Cantenac er beliggende på et hæderkronet plateau hvis topografi af stenede jordarter, medfører en fremragende naturlig dræning og tvinger vinstokkenes rødder til at dykke dybt ned i jorden for næring. Disse vinstokke har en gennemsnitsalder på 35 år og er beplantet på ejendommens vinmark, som har et samlet areal på 75 hektar. Berømt for sine dybe, grus-og mineraljordarter, besidder Brane-Cantenac nogle af Margaux’s allerbedste plots. Hvert plot og delplot har distinktive karakteristika, som gør dem bedst egnet til bestemte druesorter. Hos Brane-Cantenac dyrkes følgende druesorter: Cabernet Sauvignon (55%), Merlot (40%), Cabernet Franc (4.5%) samt Carmenère (0.5%). Vinmarken mikroforvaltes kontinuerligt med et enkelt mål i tankerne: at producere druer af den højeste kvalitet og opretholde et lavt udbytte. En genplantningsindsats i de seneste år og en bevægelse mod økologisk dyrkning, demonstrerer vinslottets stærke engagement til bæredygtig vinavl. At opnå den bedst mulige frugt kræver nemlig en unik udveksling mellem mennesket og naturen, som er baseret på en dyb forståelse for selve landet.

Høsten: 2016 var et tørt år, men paradoksalt nok var udbyttet højt. Heldigvis var der en pludselig forbedring i vejret under blomstringen. Heldet var igen med Château Brane-Cantenac i midten af september, da fordelagtig regn gjorde det muligt for druerne at fuldføre deres modning. Cabernet druerne var helt og aldeles storslåede takket være den enestående terroirs exceptionelle resistens mod tørkeforhold. Fra midten af september begynder en af de mest spændende og arbejdskrævende perioder. Normalt fredeligt og roligt, bliver vinslottet et væld af aktivitet, da alle forbereder sig på at samle den frugt, som er blevet plejet omhyggeligt gennem hele året. Grundig videnskabelig analyse og smagning af druerne skal finde sted forinden, at startskuddet til høsten afgives. Plukning må nemlig kun forekomme, når hvert plot har opnået perfekt modenhed. 2016 høsten begyndte d. 22 september og varede til d. 20 oktober.

Vinfremstilling: Hos Château Brane-Cantenac skal tradition matches med fremadrettet tænkning og en konstant sult efter forbedring. Nylige investeringer i et splinternyt vineri og signifikante opgraderinger af maskiner markerer en samordnet indsats for at forbedre kvalitet og samtidig reducere det miljømæssige aftryk. Kontinuerlige eksperimenter i karrummet og kælderen sikrer, at Brane-Cantenac er på forkant med moderne vinfremstilling. Når høsten er overstået, gennemgår druerne en nøje sorteringsprocess, som udføres på en sort-for-sort og plot-for plot-basis, mens state-of-the-art optisk scanningsudstyr giver mulighed for hidtil uset præcision og kvalitetskontrol. Dernæst knuses druerne og dette efterfølges af fermentation, maceration og presning forinden, at vinen overføres til tønder. Hvert stadie kræver tålmodighed, nøjagtighed og upåklagelig hygiejne. Herefter skal vinen modne og hvile i den kølige, mørke kælder som forberedelse på sit i flaske. Mikro-iltning opstår, da vinen gradvist absorberer ilt. Gennem hele denne indledende ældningsproces er det ønologernes opgave at regelmæssigt tilsmage vinen og bedømme tempoet af vinens udvikling. Tøndetypen som anvendes såvel som ældningslængden bestemmes i henhold til årgangens-og blandingens karakteristika. Château Brane-Cantenac 2016 blev ældet i 18 måneder i franske egetræstønder, heraf 70% nye. Årets fremragende forhold medførte, at 2016 årgangen blev en af de bedste, hvis ikke den bedste, Brane-Cantenac.

Vinslottet:

Legenden om Château Brane-Cantenac er en fortælling om et blomstrende forhold mellem menneske og jord, som vokser sig stærkere med tiden. For tre århundrede siden (18. århundrede) havde den fantastiske vin-ejendom navnet ‘Hostein’ og var ejet af Gorce-familien. I 1886 blev den solgt til Roy-familien, som også ejede Château d’Issan. I det 19. århundrede ejede Baron Jacques-Maxime de Brane ejendommen og Château Brane-Cantenac’s anden vin Baron de Brane er en hyldest til ham. I 1925 overtog familien Lurton, på dette tidspunkt repræsenteret af Francois Lurton, Brane-Cantenac og en majoritetsandel af Château Margaux. I løbet af de sidste fire generationer har Lurton familien været ved roret; hengivne ejere som fortsat sørger for, at ejendommen blomstrer og producerer vine af den højeste kvalitet. I 1992 blev Henri Lurton, søn af Lucien Lurton – en af Bordeauxs mest højt agtede vinavlere, ejer af ejendommen. Som en værdig arving, deler Henri samme passion som sin far for, at vintage efter vintage producere exceptionelle vine. Selvom han er et tilhænger af innovation og ny teknologi, er Henri forsigtig med aldrig at miste overblikket over de traditionelle værdier, som forbliver en iboende del af Château Brane-Cantenac’s identitet. Frem for alt er han stolt af den unikke terroir og anerkender behovet for at behandle jorden, vinstokkene og druerne med umådelig respekt mens, at han omhyggeligt styrer Brane’s fremtidige kurs.

Land, region & område:

Château Brane-Cantenac produceres i Frankrigs region og havneby Bordeaux, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionen er hjemsted for de ypperste vinmarker og intet andet vindistrikt i verden producerer vine så eftertragtede som Bordeaux. Beliggende i den sydvestlige del af Frankrig, har Bordeaux et vinareal på 105.000 hektar. Den bemærkelsesværdige region er mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru’erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Brane-Cantenac i Margaux, som er en vigtig appellation i Haut-Médoc-distriktet på den venstre bred af Bordeaux. Vinfremstilling havde sin begyndelse i Margaux for over 2000 år siden under det romerske imperium. Margaux har dermed altid været hjemsted for få vinmarker, men landskabet blev først ideelt til vinproduktion i det 17. århundrede. Dette skyldes, at appellation forinden var dækket af saltmoser og sumpe. Som mangeårige forbrugere af Bordeaux-vine var det Hollænderne, som drænede disse saltmoser og sumpe i den anden halvdel af det 17. århundrede. I det efterfølgende århundrede begyndte adskillige nye vinslotte at blive opført og i det tidlige 19. århundrede producerede Margaux nogle af de mest velsmagende vine i hele Bordeaux. 

I dag har Margaux har en størrelse på 1300 hektar og er dermed den største appellation i hele Médoc. Ydermere kan Margaux prale af det største antal Grand Crus Classés (21 Cru Classé ejendomme) fra 1855 klassifikationen og var en af ​​de originale AOC’er, der blev tildelt denne status i 1936. I Margaux er det tilladt at anvende følgende druesorter: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenère, Petit Verdot og Malbec. De bedste vine fra Margaux fremstilles overvejende af Cabernet Sauvignon og er generøse, komplekse samt meget aromatiske. Ydermere har de en poleret struktur, koncentration og uovertruffen elegance samt et stort lagringspotentiale. Den karakteristiske smag og struktur af Margaux-vine tilskrives ofte appellationens fremragende jordarter, herunder et fladt lag af grov grus over fin grus blandet med kalksten. Denne jordbund fører til en fremragende dræning. Château Brane-Cantenac ligger i hjertet af Margaux og ikke langt fra det pragtfulde Château Cantenac-Brown. 

Ratings:

James Suckling: 96 point

Robert Parker’s Wine Advocate: 98 point

Drue:

70% Cabernet Sauvignon, 27% Merlot, 2% Cabernet Franc & 1% Carmenère

Indhold:

75 cl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv
  • Ingen produkter er tilføjet.