fbpx

Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château La Fleur-Pétrus, Bordeaux, 2015

Château La Fleur-Pétrus, Bordeaux, 2015

DKK 1,649.00

Ikke på lager

Château La Fleur-Pétrus, Bordeaux, 2015

Établissements Jean-Pierre Moueix er en international vinproducerende virksomhed, der er kendetegnet for at fremstille nogle af Bordeauxs bedste vine. Virksomheden distribuerer fine vine fra denne region såvel som fra Californien til hele verdenen. Château La Fleur-Pétrus er en af virksomhedens prominente vine og 2015 årgangen har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker samt James Suckling modtaget 96 og 99 point. Château La Fleur-Pétrus 2015 består overvejende af Merlot, der beriger vinen med en silkeagtig konsistens og generøsitet. Cabernet Franc bidrager med strenghed og kompleksitet, mens en lille procentdel af Petit Verdot giver et strejf af krydderi til finishen. Vinen kombinerer en unik elegance med den generøsitet og struktur, der er typisk for de store vinmarker i Pomerol. En grundig smagning af vinen afslører bemærkelsesværdig forfining, kompleksitet og et strejf af violet.

Vinfremstilling & lagring:

Vinen Château La Fleur-Pétrus fremstilles af vinmarken med samme navn og den tilhørende historiske ejendom blev navngivet i det 18. århundrede efter sin placering på tværs af områderne ‘Petrus’ og ‘La Fleur’. Château La Fleur-Pétrus’ personlighed skyldes vinmarkens høje beliggenhed på 33-38 meter over havets overflade på Pomerol Plateaus berømte grus- og lerterroirer. De vinmarksparceller hvor lerjorden er dominant, producerer fløjlsagtige, tætte og strukturede vine mens grusparcellerne producerer vine med stor elegance. Vinmarken har et samlet areal på 18,7 hektar og størstedelen er beplantet med Merlot (91%) efterfulgt af Cabernet Franc (6%) og en lille procentdel af Petit Verdot (3%). Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 35 år. Jean-Pierre Moueix’s generelle filosofi i forhold til vinfremstilling er følgende: “to produce exceptional wines, one must start with great fruit, possible only by cultivating impeccable vineyards and excersising the utmost respect towards nature“. I vinmarkerne plejer direktøren for ejendommene samt hans store team af permanente vinmarksarbejdere hver vinstok med omhu og overvåger dem manuelt i løbet af året. På Château La Fleur-Pétrus er der stort fokus på jordens sundhed og vedligeholdelsen af denne, hvilket opnåes gennem brugen af præcise pløjemetoder. Ydermere i stræben efter den højeste kvalitet udføres der under vækstsæsonen en reduktion af afgrødens størrelse via afknopning, baldakinhåndtering, grøn høst samt andre omhyggelige selektionsprocesser. 

Høsten hos Ets. Jean-Pierre Moueix foregår således, at to tropper af høstmænd forsyner den arbejdskraft og fleksibilitet som kræves for at manuelt plukke druerne ved optimal modenhed. På denne yderst vigtige tid af året hersker en familieånd; næsten halvdelen af høstmændene har i mange år plukket druer på Ets. Jean-Pierre Moueix’s vinmarker, heriblandt individer med 20 års erfaring. En række forældre har også medbragt deres yngre generation. Disse høstfolk udvælges for kvaliteten af deres arbejde og omfavnes som medlemmer af Mouiex familien mens, at de plukker, spiser, synger, danser og fejrer hver høstdag. Årgang 2015 var påvirket af varme samt sol og vinene blev enestående grundet deres frugt, dybde og balance. Arbejdet på Château La Fleur-Pétrus vineri udføres af den tekniske direktør og hans team af erfarne kældermedarbejdere. Selvom kvaliteten af druerne etableres i vinmarken og under høsten, gennemgår de yderligere sortering på vineriet, herunder en manuel- og optisk selektering. Målet i vinkælderen at producere rene, ærlige, balancerede og komplekse vine som frem for alt er en fornøjelse at drikke. Vinifikation og lagring skræddersyes alt efter hvert parcels specifikke karakteristika med det formål at bedst mulig bevare frugtens karakter og hver vinbloks nuancer. Vinen gennemgår vinifikation, herunder en blid maceration samt ekstraktion, i varmeregulerede beton-og rustfri stålbeholdere. Kældermesteren administrerer lagringen således, at hver tøndes karakteristika harmonisk integreres med hvert enkelt vinparti. Château La Fleur-Pétrus lagres i 16-18 måneder i 50% nye franske egetræstønder.

Virksomheden & vingården:

Ets. Jean-Pierre Moueix er en familiedrevet virksomhed og blev grundlagt i 1937 af Jean-Pierre Moueix. Virksomheden er i dag ejer og producent af flere prestigefyldte crus, herunder Château La Fleur-Pétrus, Château Trotanoy og Château Hosanna i Pomerol; Château Bélair-Monange, Premier Grand Cru Classé i Saint-Émilion; Dominus Estate og Ulysses i Napa Valley, Californien.

Jean-Pierre Moueix blev født i Correze i 1913 og flyttede til Saint-Émilion med sine bedsteforældre efter den store depression i 1929. På dette tidspunkt var vinene fra Pomerol og Saint-Émilion ikke specielt anerkendte. Jean-Pierre Moueix, en visionær, forudså et stort potentiale i Merlot-druen og i dens evne til at modnes, når den dyrkes i de bedste terroirer. I 1950erne begyndte han at udvikle sin virksomhed med erhvervelsen af flere velkendte vinmarker og han startede med Pomerol vinmarken Château La Fleur-Pétrus efterfulgt af Château Magdelaine, en Saint-Émilion Premier Grand Cru Classé, i 1952 og Château Trotanoy i Pomerol i 1953. Over de næste fire årtier fortsatte han med, at succesfuldt udvikle vinforretningen såvel som dens produktionselementer. Højdepunktet i hans karriere var uden tvivl erhvervelsen af Château La Fleur-Pétrus, hvis succes han betroede til sin søn Christian gennem 38 vintages. 

Christian Moueix tilknyttede sig familievirksomheden i 1970. Oprindeligt ledede han virksomhedens vinavlsaktiviteter og overtog senere det kommercielle ansvar inden han blev præsident for virksomheden i 1991. Passioneret omkring vinavl, erhvervede han adskillige vinmarker i Pomerol, såsom Château Hosanna i 1999, Château Providence i 2005 og det historie Château Bélair i 2008. Udviklingen af disse ejendomme skete parallelt med Dominus Estate, en 124 hektar vinmark i Napa Valley erhvervet i 1982. Dens tilhørende Napanook vinmark var engang en del af den oprindelige historiske Hopper Ranch. Ulysses vinmark, der markerer den nordlige grænse af Hopper Ranch, blev erhvervet i 2008. 

Jean-Pierre Moueix døde i 2003 i en alder af 90 og huskes som en mand af fremragende kultur, generøsitet og visdom. Jean-François Moueix, Jean-Pierre Moueix’s ældre søn, arvede ejendommen og overtog ledelsen i 2009. I 2003 var Jean-François’ søn Edouard Moueix blevet en del af virksomheden og dermed den tredje generation involveret i familievirksomheden. Som administerende vicepræsident udviklede han Autres Rivages, søsterselskabet dedikeret til distribution af vin fra venstre bred samt Californien. Virksomheden har i dag et dedikeret management team og 120 ansatte som arbejder sammen på at producere, distribuere og promovere et ekstraordinært udvalg af over 200 vine. 

Land, region & område:

Ets. Jean-Pierre Moueix vine produceres i Frankrigs havneby samt region Bordeaux. Bordeaux har, i forbindelse med vinproduktion, stor international anderkendelse og her findes nogle af de bedste vinmarker. Intet andet vindistrikt i verden, har vine så eftertragtede og værdsatte som Bordeaux.  Området ligger i den sydvestlige del af Frankrig og har et vinareal på 105.000 hektar. Bordeaux er mest kendt for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot og de søde på Sauvignon Blanc og Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. Store Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden og dermed hvilke druesorter der trives bedst samt vinstilen. Vinene fra Médoc er primært lavet på Cabernet Sauvignon og vinene fra Pomerol samt Saint-Émilion er primært lavet på Merlot. Cabernet Sauvignon indeholder betydelig mere garvesyre end Merlot og det betyder, at vinene kræver længere tids lagring, men også at de har potentialet til at udvikle sig til mesterværker. Hvorimod vine på Merlot er langt hurtigere drikkemodne og ikke kan lagres særlig længe. Helt i toppen er cru’erne, som er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

En appellation der derimod ikke har et officielt vinklassificeringssystem er Pomerol og her produceres Château La Fleur-Pétrus vine. Pomerol blev en officiel vinproducerende appellation med AOC lovgivningen i 1936 og tilhører som sagt den højre bred samt, er beliggende i den østlige del af Bordeaux. Jordbunden i dette respekterede vinområde består primært af sand i den sydlige og vestlige del af appellationen, hvorimod i øst dominerer lidt tungere jordarter som lerjord. Det er i den østlige del af appellationen, at de bedste vine produceres og det er naturligvis her, at Château La Fleur-Pétrus ligger. Merlot, som er den dominerende druesort i Pomerol, trivedes bedst i lerholdig jord og 80% af vinmarkerne er beplantet med Merlot. Vinmarker udgør kun 800 hektar af regionen og disse dyrkes af omkring 150 vinproducenter. Udbuddet er dermed langt mindre end i mange andre Bordeaux appellationer og med den store efterspørgsel på det internationale marked, kan priserne være relativt høje. Château La Fleur-Pétrus er uden tvivl en af de mest berømte og velansete vinproducenter i Pomerol. 

Ratings:

Robert Parker: 96 point

James Suckling: 99 point

Wine Spectator: 98 point

Decanter: 93 point

Druer: 

91% Merlot, 6% Cabernet Franc, 3% Petit Verdot

Indhold: 

75 cl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv
  • Ingen produkter er tilføjet.