fbpx

Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Lascombes 2. Cru Classé, Margaux, 2009

Château Lascombes 2. Cru Classé, Margaux, 2009

DKK 799.00

På lager: 5 på lager

Château Lascombes 2. Cru Classé, Margaux, 2009

Château Lascombes blev klassificeret som 2. Cru i 1855 klassifikationen og producerer spektakulære vine af høj kvalitet. 2009 årgangen er en af de fineste vine fra Château Lascombes til dato og har fra de respekterede vinanmeldere James Suckling og Robert Parker modtaget 94 point. Ved at kombinere kraft og elegance, glathed og tanniner er Château Lascombes en vin med stor kompleksitet. I sin ungdom formår dens dybe farve aldrig at skuffe. Finnesse og blødhed på ganen komplimenteres af stilfulde, finkornede tanniner. For at i fulde drag kunne nyde Château Lascombes aromatiske kompleksitet og udviklingen af dens fløjsagtige struktur i flasken, bør den ældes gennem årene. Vinen passer godt sammen med oksekød, lammekød, vildt (rådyr, hjort) og fjerkræ. 

Næse: En frisk, delikat, frugtagtig næse. Subtile aromaer af krydderier og sorte frugter blandet med noter af ristede kaffebønner.

Ganen: Indtrykket på ganen er rent, blødt og fløjsagtigt. Midt-ganen er tæt, kraftfuld og elegant med modne sorte frugter. Egetræ er tilstede, men skinner igennem med finesse og er subtilt integreret i vinen. Vinen har en lang finish. Vidunderlig kompleksitet.

Vinfremstilling & lagring: 

Château Lascombes råder over 120 hektar i Margaux-appellationen samt 10 hektar i Haut-Médoc-appellationen og på hver hektar er plantet omkring 8000-10.000 vinstokke med en gennemsnitslader på 35 år. På vinmarkerne dyrkes 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot samt 5% Petit Verdot og disse er opdelt i tre forskellige blokke med omtrent det samme overfaldeareal: 

  1. En blok med grusagtig jord bestående af Cabernet Sauvignon og Petit Verdeot
  2. En blok med lergrus jord bestående af Merlot og Cabernet Sauvignon
  3. En blok med ler-kalksten bestående af Merlot

Med et vinslot af denne størrelse, kan terroir-kvaliteten variere afhængigt af jordstykket. Deres vinstokke er spredt rundt i appellationen med jordstykker i Cantenac, Margaux og Soussans. Deres bedste vinstokke er placeret på grushældninger, der kan have en højde på op til 20 meter. Generelt består vinslottets terroir af grus, ler, sand og kalksten, der er lagt over sandsten og ler med jernaflejringer. Vinifikation foregår i en kombination af træ- og rustfri ståltønder. Herefter ældes vinen 60/80% nye franske egetræsfade i 18 måneder.

Chateau Lascombes unge årgange kan i gennemsnit dekanteres i 2-3 timer. Dette gør det muligt for vinen at blive blødgjort og åbne sin parfume. Ældre årgange har brug for meget lidt dekantering, kun lige nok til at fjerne sedimentet. Chateau Lascombes er normalt bedre med mindst 7-10 års flaskealder og absolut bedst at drikke efter efter 10-25 år. Dette kan selvfølgelig variere en smule, afhængigt af vintagekarakteren.

Vinslottet:

Château Lascombes er en af de største ejendomme i Medoc. Slottet er navngivet efter sin første ejer Chevalier Lascombes, som blev født 1625 og arvede slottet fra familien Dufort de Duras, en veletableret familie i Margaux. I slut 1700 var slottet ejet af af Château Lascombes, Jean-Jules Theophile Chaix-d’Est-Ange, som også købte Chateau Marquis dAlesme. Han ville kombinere disse to vinslotte og skabe en stor ejendom. Ejendommen var kendt som Domaine de Lascombes indtil 1860 og i 1867 byggede Chaix D’Est Ange det slot som eksisterer i dag. Grundet adskillige salgs- og arvsproblemer, var Château Lascombes i besiddelse af et utal af ejere indtil 1926, hvor det kom i familien Ginestets besiddelse. I de senere faser af 2. verdenskrig blev Lascombes brugt af de allierede styrker som et hovedkvarter.

I 1952 blev vinslottet købt af en gruppe investorer ledet af Alex Lachine. I 1950erne havde slottet lidt af  forsømmelse og de nye ejere brugte en lille formue på, at få Lascombes op og køre igen. Vinmarkerne havde brug for omfattende genplantning, slottet krævede renovering og vinfremstillingsfaciliteterne krævede modernisering. Forinden Lichine købte Lascombes, havde han også købt en anden Margaux ejendom, Chateau Prieure Lichine. Under Lichines kontrol, blev Lascombes’ produktion næsten tredoblet. I 1971 solgte han vinslottet til det engelske bryggeriselskab Bass Charrington, der også ejede Chateau Latour i Pauillac. Herefter blev vinproducent Rene Vanatelle ansat og bestemte, at kun 50 ha af deres beplantede areal var i stand til at producere vin af 2. Cru kvalitet. Terroir af mindre kvalitet blev  brugt til at fremstille deres anden vin, Segonnes. Rene Vanatelle fortsatte dog med at udvide vinslottet og købe mere jord fra andet slot. I 1997, før hans pension, introducerede Rene Vanatelle en ny vin, Chevalier de Lascombes i 1982. I 2001 blev slottet købt af det amerikanske selskab Colony Capital for 67 millioner dollars. Selskabet brugte yderligere 47 millioner dollars på at renovere hele ejendommen, herunder genplantning af vinmarkerne og en helt ny vinfremstillingsfacilitet. Den 9. juli 2011 blev Chateau Lascombes solgt for næsten 300 millioner dollars. Den nye ejer var La Mutuelle, “MACSF”, det største forsikringsselskab for sundhedspersonale som læger, sygeplejersker og lignende, i Frankrig.

Land, region & område:

Château Lascombes vine produceres i Frankrigs havneby samt region Bordeaux. Bordeaux har, i forbindelse med vinproduktion, stor international anderkendelse og her findes nogle af de bedste vinmarker. Intet andet vindistrikt i verden, har vine så eftertragtede og værdsatte som Bordeaux.  Området ligger i den sydvestlige del af Frankrig og har et vinareal på 105.000 hektar. Bordeaux er mest kendt for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot og de søde på Sauvignon Blanc og Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken.

Store Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux, tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden og dermed hvilke druesorter der trives bedst samt vinstilen. Vinene fra Médoc er primært lavet på Cabernet Sauvignon og vinene fra Pomerol, Saint-Émilion er primært lavet på Merlot. Cabernet Sauvignon indeholder betydelig mere garvesyre end Merlot og det betyder, at vinene kræver længere tids lagring, men også at de har potentialet til at udvikle sig til mesterværker. Hvorimod vine på Merlot er langt hurtigere drikkemodne og kan ikke lagres særlig længe. Helt i toppen er cru’erne, som er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Lascombes i Margaux appellationen i rødvinsdistriktet Médoc på venstre bred af Bordeaux. Margaux er den største appellation i Médoc med en størrelse på 1300 hektar, Margaux har 21 Cru Classé ejendomme fra 1855 klassifikationen. De bedste vine fra Margaux kombinerer en dyb rubinfarve med en poleret struktur, koncentration og en uovertruffen elegance. Château Lascombes består af de mest eftersøgte plots i Margaux, sammensat af en unik blanding af jordtyper.

Ratings:

Robert Parker: 94 point

James Suckling: 94 point

Druer: 

48% Cabernet Sauvignon, 48% Merlot og  4% Petit Verdot

Indhold: 

75 cl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv
  • Ingen produkter er tilføjet.