fbpx

Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Montrose 2. Cru Classé, Bordeaux, Saint-Estèphe, 2010

Château Montrose 2. Cru Classé, Bordeaux, Saint-Estèphe, 2010

DKK 1,899.00

På lager: 9 på lager

Château Montrose 2. Cru Classé, Bordeaux, Saint-Estèphe 2010

Château Montrose er et af de ypperste og førende vinslotte i den velkendte Saint-Estèphe appellation. Vinslottet fremstiller vine af yderst høj kvalitet og sikrer en mindeværdig vinoplevelse. De berygtede samt eftertragtede Montrosevine er kraftfulde, raffineret, maskuline, elegante og komplekse. Château Montrose årgang 2010 anses for, at være en af de bedste vine nogensinde producerede i Saint-Estèphe og har fra den respekterede vinanmelder Robert Parker, modtaget de imponerende 100 point. Vinen har en tæt og dyb sort farve med flotte rubinnuancer. På næsen er vinen kompleks med noter af mokka, solbær, hindbær og violet. Solbær, sur-kirsebær, ribs og kakao giver ganen et rigt strejf af modenhed. Midtganen er kompleks samt afbalanceret og tanninerne er bløde, silkeagtige og glatte. Vinen har en nydelig eftersmag og en dvælende finish. Oplev en ædel vin med en holdbarhed i flasken, der er kendt som værende en af de længste i Médoc.

Château Montrose kan kombineres med alle typer af klassiske kødretter: kalvekød, svinekød, oksekød, lam, and, vildt (hjort, rådyr), stegt kylling og grillede retter. Vinen er også god med asiatiske retter, svampe, pasta, ost og rig fisk som tun.

Vinfremstilling & lagring: 

Château Montrose vin fremstilles af vinstokke med en gennemsnitsalder på 40 år, men nogle af vinstokkene blev dog plantet helt tilbage i 1932. Disse vinstokke er plantet på et samlet areal på 95 hektar med 10.000 vinstokke pr. hektar. Château Montroses vinmarker ligger på bjergterasser, blide skråninger og forhøjninger med terroir bestående af grus blandet med sand på overfladen over en lerrig undergrund. Grusets dybde kan variere, men blive over 2 meter dyb. Montrose vinmarker omgiver faktisk vinslottet, vingården og udhusene i et enkelt strøg, hvilket er et exceptionelt og historisk sjældent særpræg. Dette gør også vinmarkerne lettere at arbejde i, da de kan behandles som en enkel enhed, hvilket giver ideelle betingelser for effektiv organisering og overvågning af hvert parcel. På Château Montrose er det største parcel 2 hektar og det mindste kun få hundrede kvadratmeter, men hver har deres egen særlige jord og vinstokke hvis alder, udbytte, variation, rodstok adskiller sig fra dets nabos. I 2017 blev tæt på 50% af deres vinstokke opdrættet ved hjælp af økologiske metoder og det er målet, at 100% opdrættes økologisk inden 2025.

Høsten på Château Montrose varer ca. en måned. Den begynder med Merlot og slutter med Cabernet Sauvignon. Det tekniske personale smager druerne hver dag for, at beslutte i hvilken rækkefølge de skal høste parcellerne. Alle druer håndplukkes af et erfarent hold, som har høstet druerne på Château Montrose i flere generationer. Hvert år i løbet af de sidste 40 år er over 70 plukkere fra landsbyen Pruna i det sydøstlige spanien kommet til Château Montrose ved høsttid. De er boende på ejendommen i denne periode og supplerer Château Montrose medarbejdernes indsat med deres præcision og effektivitet i forhold til plukning.

Efter udvælgelsen af druerne bringes de til vineriet. Her håndsorterer et hold på ni mennesker druerne inden de afstilkes. De individuelle druer sorteres derefter optisk og håndsorteres yderligere en gang. Arbejdet i vinmarkerne, med at bearbejde druerne ud fra deres parcel, fortsætter i vineriet. Vinifikationsprocessen, herunder alkoholisk gæringen og malolaktisk gæring, finder sted i 70 temperaturkontrollerede kar af rustfrit stål i forskellige størrelser. Dernæst smages og klassificeres næsten 60 partier vin ud fra deres stil og profil samt udvælges og blandes i forhold til den personlighed, der søges til hver vin. Den fineste vin benyttes til slottes Premiumvin, Château Montrose, som er et resultat af grundig selektion i hvert produktionsstadie. Vinen bringes herefter til en tøndehal, hvor den modnes i 60% nye, franske egetræstønder i 18 måneder. Under modningsprocessen omstikkes vinene hver tredje måned. Dette indebærer, at vinen overføres fra en tønde til en anden ved hjælp af tyngdekraft og dermed adskilles bundfaldet fra resten af vinen. Klaringen udføres også i tønderne med æggehvider for, at forædle og blødgøre tanninerne. Hvert trin i processen er designet til, at afsløre terroirens udtryk og opnå den bestemte Montrose stil.

Château Montrose er vin, der kræver tid i kælderen. Vinen er typisk alt for tannisk, koncentreret og struktureret i sin ungdom. Vinen er bedre med mindst 1-20 års flaskealder, men dette kan selvfølgelig variere en smule, afhængigt af vintagekarakteren. Vinen er absolut bedst at drikke og bør nå en høj modenhed efter mellem 15 og 50 år. Unge årgange kan i gennemsnit dekanteres i 2-4 timer og ældre årgange kræver meget lidt dekantering, lige nok til at fjerne sedimentet.

Vinslottet:

Château Montroses historie begynder med Alexandre de Segur, der også ejede andre berømte ejendomme som Château Mouton, Latife og Latour. Han forærede Château Montrose ejendommen til sin søn, Nicolas Alexandre, men Nicolas Alexandre solgte allerede ejendommen i 1778 til Dumoulin familien. Etienne Theodore Dumoulin opdagede, i forbindelse med hans fars død, det landområde som ham og hans familie havde glemt alt om. Han besluttede sig for at i 1815, at plante han vinmarkerne og bygge det nuværende slot samt de nødvendige faciliteter til producere vin. 1855 markerede fødslen af ​​en Grand Cru med inkluderingen af ​​Château Montrose i den officielle klassificering, en spektakulær præstation for en vinmark knap 40 år gammel. Opmuntret af denne succes fortsatte Etienne Theodore Dumoulin med at udvide sin vinmark. Vinslottet fik dets navn efter dets smukke omgivelser: når lyngen blomstrede, blev vinslottets bjergskråninger lyserøde. Lyserød på fransk er “rose” og søfolk omtalte dermed området som Mont Rose. Inden længe optog familien Dumoulin dette kaldenavn og døbte deres ejendom Château Montrose. Ved sin død i 1861 efterlod Etienne Dumoulin Château Montrose til sine arvinger.

I 1866 blev Château Montrose solgt til Mathieu Dollfus, en fabrikejer fra Alsace, som begyndte at reorganisere ejendommen. Han ombyggede de eksisterende bygninger og byggede nye, moderniserende faciliteterne samt introducerede nye vinproduktions- og vinfremstillingsmetoder. Fra vinmarken til selve vinslottet gav han Montrose den bedst tilgængelige teknologi på det tidspunkt. Han var også en pioner inden for menneskelige ressourcer og skabte ideelle, unikke og generøse arbejds- og levevilkår for sit personale, herunder boliger på ejendommen, gratis sundhedsydelser og overskudsuddeling. Som designer af Montrose landsbyen, havde han en enorm indflydelse på ejendommens liv. Det lykkedes ham at stoppe spredningen af phylloxera (vinlus) ved, at installere en vindmølle, der pumpede vand fra en underjordisk brønd og oversvømmede området, hvilket endte med at redde vinmarkerne. Vindmøllen, bevaret af efterfølgende ejere, er nu et af symbolerne ved Montrose.

I 1896 blev vinslottet overtaget af familien Charmolue. Louis Victor Charmoule havde en lang historie inden for Bordeaux vinhandel, da han gennem ægteskab havde erhvervet Chateau Cos d’Estournel og Chateau Pomys. Familien Charmolue fortsætte med at drive vinslottet mod stabilitet samt succes og producerede regelmæssigt legendariske vine, der kontinuerligt opretholdte deres høje kvalitet. Château Montrose forblev i familien gennem tre generationer og overlevende en alvorlig økonomisk krise samt to verdenskrige. I 1960 overtog Jean Louis Charmoule kontrollen over Château Montrose. Han begyndte at genplante vinmarkerne og modernisere faciliteterne.

I maj 2006 solgte Jean Charmoule ejendommen til Martin Bouygues og Thomas Bouygues. De elskede slottets vine, som de var blevet introduceret til af deres far, Francis Bouyges. Vel at mærke klar over potentialet der lå i ejendommens unikke terroir, værdsatte de fordelene samt rigdommen ejendommen kunne medføre og besluttede sig for at investere i den. Under brødrenes drivkraft, trådte Montrose ind i det 21. århundrede med en spektakulær genopbygning. Projektet tog syv år og varede fra 2007 til 2013.

Renoveringen bestod af fire store projekter, som Martin og Olivier Bouygues havde sat sig for:

  1. Give Château Montrose de fineste vinproduktions- og vinfremstillingsfaciliteter, herunder en ny 11 meter høj hal til tønderne på 1000 m², hvor premiumvin kan modnes under ideelle forhold.
  2. At identificere og drage fordel af enhver mulighed for at spare og producere energi, især gennem et geotermisk system og 3.000 m² solpaneler på taget.
  3. At respektere miljøet og reducere ejendommens kulstofaftryk markant
  4. At bevare Château Montroses overordnede arkitektur i den typiske Bordeaux-stil fra det 18. århundrede.

Under ledelsen af Mélissa Bouygues og administreret af Hervé Berland, drager vinslottet i dag fordel af en kombination af ungdom og erfaring samlet i et team, hvor vinproducenter gnider skuldre med tekniske specialister og akademiske eksperter.

Land, region & område:

Château Montrose vine produceres i Frankrigs region og havneby Bordeaux, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionen er hjemsted for de ypperste vinmarker og intet andet vindistrikt i verden producerer vine så eftertragtede som Bordeaux. Beliggende i den sydvestlige del af Frankrig, har Bordeaux et vinareal på 105.000 hektar. Den bemærkelsesværdige region er mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru’erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Ydermere ligger Château Montrose i den sydlige del af Saint-Estèphe, hvor der primært fremstilles rødvine baseret på Cabernet Sauvignon og Merlot. Appellationens vinhistorie kan dateres helt tilbage til Bronzealderen, men de allerførste vinstokke stammer faktisk fra tiden under den romerske besættelse. Dog var det handelsmænd fra Bordeaux, der ved at lagre og sælge Saint-Estephe vine, primært var ansvarlige for appellationens berømmelse. Ydermere begyndte man i Saint-Estephe allerede at bygge de store samt velkendte vinslotte i det 14. århundrede og i dag har appellationen fem klassificerede vinslotte såvel som adskillige pragtfulde vinslotte foruden klassificering. Derudover er Saint Estèphe hjemsted for omkring 74 vinproducenter, som er spredt ud over appellationens 1229 hektar. Jordbunden i Saint-Estèphe er præget af en bemærkelsesværdig diversitet, et bølgende landskab og en fremragende dræning. Kvarts og godt afrundet sten blandet med en let sandet overfladejord kan findes overalt. Denne kombination giver vinene deres karakteristiske finesse. Derimod består undergrunden hovedsageligt af den berømte Saint-Estèphe kalkstensjord, men kendetegnes også ved at indholde mere ler end i andre appellationer. Dette giver vinen en særpræget individualitet, herunder en meget rig garvestruktur, dyb rød farve og enestående rygrad med aromaer af fremragende finesse. Samlet skyldes Saint-Estèphes ideelle klima- og geologiske forhold, at appellationens vine er præget af en kompleksitet og robust sammensætning. De kan derfor lagres længe og stadig bibeholde deres ungdommelighed samt friskhed.

Ratings:

Robert Parker: 100 point

James Suckling: 97 point

Druer: 

65 % Cabernet Sauvignon, 25 % Merlot og 10 % Cabernet Franc

Område:

Bordeaux, Saint-Estèphe

Indhold:

75 cl.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv
  • Ingen produkter er tilføjet.