Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2016

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2016

DKK 6,999.00

På lager: 12 på lager

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2016

Château Mouton Rothschild er et klassificeret 1. Cru Classé vinslot, som fremstiller enestående, prestigefyldte og utrolig eftertragtede vine. Dette legendariske vinslots Grand Vin er blandt de mest populære vine i verden og betragtes ofte som den mest sprudlende samt magtfulde vin i hele Bordeaux. Årgang 2016 har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker og James Suckling modtaget de flotte 100 point.

Vinen har en mørk og intens kirsebærrød farve. Den stærkt raffinerede næse afslører perfekt moden frugt. Modne blåbær- og solbæraromaer kombineres harmonisk med blomsternoter. Med luftning udfolder næsen sig på peber og krydderi afbalanceret af elegante noter af grafit og blond tobak, hvilket bringer charme og ædelhed til et bredt udvalg af aromaer. Det fulde og tætte angreb udviser afrundede og silkeagtige tanniner. Den fyldige mellemgane bugner af sort frugt såvel som kakaosmag og biscuitynoter, hvilket fører til en fyldig og bemærkelsesværdig vedholdende finish, som er kendetegnet ved en fantastisk vintage.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)

Vinmark & vinfremstilling: 

Château Mouton Rothschild vinmarken i Pauillac, der hovedsageligt ligger på en forhøjning kaldet “Plateau de Mouton” 27 meter over havets overflade, er plantet på en dyb grusjord. Det er ofte på disse forhøjninger, at de bedste vinstokke vokser, da de udsættes for rigelig sollyseksponering og dræning forekommer naturligt. Vinmarken dækker et areal på 90 hektar og er beplantet med druesorter typisk for regionen: Cabernet Sauvignon (81%), Merlot (15%), Cabernet Franc (3%) og Petit Verdot (1%). Disse proportioner afspejler sig ikke identisk i vinen, da blandingen varierer alt efter årgangens karakter. Dog dominerer Cabernet Sauvignon altid og giver Mouton sine rige tanniner, velstående aromaer såvel som smag og lagringspotentiale. Merlot bringer vinen en smidighed, rundhed og fremragende længde. Ligeledes andre topvine, er Mouton vinmarken tæt plantet med 10.000 vinstokke pr. hektar og deres gennemsnitlige alder er omkring 44 år.

I 2016 var der to hovedtendenser i vejret i Pauillac:

  1. En meget våd vinter og vådt forår: mere end halvdelen af den årlige nedbør faldt i de første fire måneder, inklusive en rekordmængde på 240 mm.
  2. En ekstremt tør sommer og tørt efterår uden noget væsentligt nedbør, hvilket resulterede i et vandunderskud i slutningen af året. Som en konsekvens af sommertørken, var antallet af druer højt, men forblev temmelig små, hvilket resulterede i tæthed og koncentration.

Høje temperaturer i august og september tillod en langsom modning såvel som fremragende modenhed. Høsten begyndte med Merlot den 26. september og fortsatte under perfekte forhold indtil den 14. oktober. Druerne høstes manuelt og placeres i åbne kurve, så de forbliver intakte. Vinfremstillingen Hos Château Mouton Rothschild foregår således, at druerne flyder gennem hele processen ved hjælp af tyngdekraft samt egen vægt og udsættes derfor ikke for noget unaturligt pres. Efter afstilkning håndsorteres druerne på vibrerende borde og dem som består denne rigoristiske test, videresendes til vinifikation. Denne foregår i vinfade af forskellige størrelser, som stemmer overens med vinmarkens forskellige parceller og dette optimerer blandingen af vinen. Størstedelen af vinfadene er lavet af egetræ (44 fade) og de resterende er lavet af rustfrit stål (20 fade). Hvert plot vinificeres separat for at lade deres indre karakter skinne igennem og herefter modnes druerne i 100% nye egetræstønder i 20 måneder. De forskellige faser af modningsprocessen udføres på traditionel Médoc maner, herunder klaring af vinen med æggehvider. Ydermere omrokeres tønderne under modningsprocessen fra Grand Chai (Tøndehalen) til andetårs-kældrene, hvor vinen opbevares køligt indtil slutningen af dens ophold på vinslottet.

Hvert år bliver en nutidig kunstner bestilt til at skabe et originalt kunstværk til vinens etikette. Kunstneren har frihed til at skabe ud fra egen inspiration, men visse temaer som vinen, glæden ved at drikke og vædderen (Mouton Rothschild emblem) har vist sig at være en særlig rig inspirationskilde. Mouton besidder derimod også retten til at afvise et værk hvis, at det ikke levede op til deres forventninger. Kunstneren bliver ikke betalt med penge, men derimod med et vis antal kasser af vin fra to forskellige årgange, naturligvis inklusive det år hvortil de kreerede etiketten.

Vinslottet:

Château Mouton Rothschilds historie begynder med Baron Nathaniel de Rothschild, som ønskede at servere sin egen vin til sine prestigefyldte gæster og købte derfor Château Brane-Mouton på auktion. Vinslottet bar fremover navnet Château Mouton Rothschild. I mange år, trods den forøgende anerkendelse af dets vine, vækkede Mouton ganske lidt interesse blandt sine ejere. De var ikke villige til at tage rejsen til en dengang forsømt region. Det var en mindeværdig dag, da Baron Nathaniels oldebarn Baron Philippe de Rothschild i en alder af knap 20 år tog ejendommens skæbne i sine hænder og viede hele sit liv til denne.

Hans lange styringsperiode (1922-1988) bar præg af hans konstante personlige engagement, uafhængighedsånd og det faktum, at han var et visionært geni. Han tog en lang række vigtige beslutninger, hvoraf nogle revolutionerede vinens verden. Heriblandt da han i 1924 besluttede, at al aftapning af vinen på flaske skulle foregå på slottet. Han satte standarden for alle ejere af topvækster såvel som for deres rolle og ansvar i lyset af den almægtige Bordeaux vinhandel. Indtil videre var vinen nemlig blevet leveret til købmænd i tønder. Af denne grund fik vinens etikette en helt ny betydning og plakatkunstneren Jean Carlu designede etiketten for Château Mouton Rothschild årgang 1924. Ydermere betød det, at lagringspladsen på slottet skulle forøges og den spektakulære Grand Chai (Tøndehal) på Mouton, designet af arkitekten Charles Siclis, blev bygget i 1926.

I 1945 genoptog Baron Philippe ideen om et kunstværk på vinens etikette. Dette var i forbindelse med fejringen af Frankrigs frigørelse såvel en ny begyndelse og Baron Philippe dedikerede 1945 årgangen til “Année de la Victoire” – sejrens år. Han hyrede den unge Philippe Julian til at designe etiketten. Hvert år herefter blev etiketten illustreret med et originalt kunstværk og Philippe skabte dermed en stærk forbindelse mellem Mouton samt kunst. Det er en imponerende liste af kunstnere, som gennem tiden har designet en etikette for Mouton, heriblandt Miró, Braque, Picasso, Tàpies, Francis Bacon, Dali, Balthus, Jeff Koons og endda Prins Charles. I 1962 blev en tidligere tøndehal på slottet forvandlet til en af Bordeauxs førende turistattraktioner med indvielsen af Museum of Wine in Art. Museet er designet af Baron Philippe såvel som hans anden kone, Baronesse Pauline, og indeholder en samling af dyrebare genstande fra alle aldre forbundet med vinen. Det er et magisk sted, hvor adskillige kunstnere og kunstformer, kulturer og religioner vidner kraftigt til den evige og frugtbare dialog mellem kunst og vin.

Château Mouton Rothschilds var som sagt under 1855 klassifikationen blevet erklæret et 2. Cru Classé vinslot og Baron Philippe havde gennem de sidste 20 år kæmpet for at ophøje af vinslottets status til første vækst. Han triumferede under omklassificeringen i 1973 og Mouton blev tilføjet til listen over de fornemme første vækster. Baron Philippes var en legendarisk figur inden for vinverdenen og ved hans død i 1988, arvede hans eneste barn baronesse Philippine de Rothschild vinslottet. Hun var en velkendt skuespillerinde, men tog afsked med denne karriere for at følge i sin fars fodspor og med stor succes videreføre det projekt, som han havde viet sit liv til. Hun bragte Château Mouton Rothschild ind i det 21. århundrede og moderniserede dets faciliteter, udvidede produktsortimentet samt gjorde det kommercielt mere effektivt. Hendes søn Philippe Sereys de Rothschild overtog hendes position som formand for familievirksomhedens bestyrelse efter hendes død i 2014 og hendes to andre børn, Camille Ögren og Julien de Beaumarchais, arbejder tæt sammen med deres bror. De er alle tre forenet af forpligtelsen til deres mors mindeværdige arbejde og vinslottets motto: “I, Mouton, do not change”.

Land, region & område:

Château Mouton Rothschild vine produceres i Frankrigs region og havneby Bordeaux. Bordeaux har, i forbindelse med vinproduktion, stor international anderkendelse og her findes nogle af de bedste vinmarker. Intet andet vindistrikt i verden, har vine så eftertragtede og værdsatte som Bordeaux. Området ligger i den sydvestlige del af Frankrig og har et vinareal på 105.000 hektar. Bordeaux er mest kendt for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot og de søde på Sauvignon Blanc og Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. Store Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux, tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden og dermed hvilke druesorter der trives bedst samt vinstilen. Vinene fra Médoc er primært lavet på Cabernet Sauvignon og vinene fra Pomerol, Saint-Émilion er primært lavet på Merlot. Cabernet Sauvignon indeholder betydelig mere garvesyre end Merlot og det betyder, at vinene kræver længere tids lagring, men også at de har potentialet til at udvikle sig til mesterværker. Hvorimod vine på Merlot er langt hurtigere drikkemodne og kan ikke lagres særlig længe. Helt i toppen er cru’erne, som er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Mouton Rothschild i Bordeauxs mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estephe. I Pauillac ligger 18 klassificerede slotte og i 1855 klassifikationen blev to af disse (Latour og Lafite) klassificeret som Premier Grand Cru Classé. Ligeledes blev Mouton-Rothschild i 1973, hvilket er med til at gøre Pauillac en af de mest prestigefyldte appellationer i Bordeaux. Pauillac har en fin, dyb grusjord med vigtige jern- og mergelaflejringer. Vinmarkerne er beliggende på to grusrige plateauer, hvoraf den ene er placeret nordvest for Pauillac og den anden mod syd. Cabernet er den dominerende såvel som mest plantede druesort i Pauillac efterfulgt af Merlot og Petit Verdot samt Malbec. Vine fra Pauillac er kendt for deres duft af grafit såvel som cedertræ og kræver lagring før, at de åbner sig op såvel samt udvikler de specielle duftnoter. Château Mouton Rothschild er et af de mest ikoniske vinslotte i Pauillac, Bordeaux.

Ratings:

James Suckling: 100 point

Robert Parker: 100 point

Druer: 

Cabernet Sauvignon 83%, Merlot 15%, Cabernet Franc 1% & Petit Verdot 1%

Indhold: 

75 cl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv Produkt fjernet. Fortryd
  • Ingen produkter er tilføjet.