Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2017

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2017

DKK 4,499.00

På lager: 25 på lager

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2017

Château Mouton Rothschild er et klassificeret 1. Cru Classé vinslot, som fremstiller enestående, prestigefyldte og utrolig eftertragtede vine. Dette legendariske vinslots Grand Vin er blandt de mest populære vine i verden og betragtes ofte som den mest sprudlende samt magtfulde vin i hele Bordeaux. Årgang 2017 har fra den respekterede vinanmeldere Robert Parker modtaget 97-99 point og fra James Suckling modtaget 98 point.

Château Mouton Rothschild 1. Cru Classé, Pauillac, 2017 har en dyb, mørk farve med en granatfarvet nuance. Den elegante samt komplekse næse åbner med vilde bæraromaer. Med luftning bringer noter af peber, solbærknop og tørrede blomster en tilfredsstillende sensation af harmoni. Angrebet er friskt, tydeligt såvel som velstruktureret og fører til en tæt samt fyldig mellemgane af friske frugtsmage. Raffinerede og modne tanniner belægger ganen og efterlader et varigt indtryk af glathed.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)

Vinmark & vinfremstilling: 

Vinmarken: Château Mouton Rothschild vinmarken i Pauillac, der hovedsageligt ligger på en forhøjning kaldet “Plateau de Mouton” 27 meter over havets overflade, er plantet på en dyb grusjord. Det er ofte på disse forhøjninger, at de bedste vinstokke gror, da de udsættes for rigelig sollyseksponering og dræningen forekommer naturligt. Vinmarken dækker et areal på 90 hektar og er beplantet med druesorter typisk for regionen: Cabernet Sauvignon (81%), Merlot (15%), Cabernet Franc (3%) og Petit Verdot (1%). Disse proportioner afspejler sig ikke identisk i vinen, da blandingen varierer alt efter årgangens karakter. Dog dominerer Cabernet Sauvignon altid og giver Mouton sine rige tanniner, velstående aromaer såvel som smag og lagringspotentiale. Merlot bringer vinen en smidighed, rundhed og fremragende længde. Ligeledes andre topvine, er Mouton vinmarken tæt plantet med 10.000 vinstokke pr. hektar og deres gennemsnitlige alder er omkring 44 år.

2017 høsten: Efter en relativ mild vinter med en nedbørsmængde på under gennemsnittet var den første store begivenhed i 2017 en forårsfrost, som ankom d. 27 april og påvirkede hele Bordeaux. På mirakuløs vis blev Mouton-vinmarken skånet. Derefter fulgte en særlig langvarig tørke, som først sluttede i september. Fremkaldt af temperaturer over gennemsnittet startede vinstokkenes vækstcyklus en smule tidligere end normalt i slutningen af marts. Exceptionelt vejr i april og maj medførte, at blomstringen fandt sted 10 dage tidligere end gennemsnittet for alle sorterne. Efter en meget våd juni måned var sommeren moderat solrig, men tør, hvilket forværrede et vandunderskud, der havde sin begyndelse i 2016. Som et resultat forblev druerne små med koncentreret sukker og farve. Med den tidlige vækstcyklus og tørre sommer hændte 2017 høsten særdeles tidligt. På Château Mouton Rothschild varede høsten fra d. 7 til den 29 september og blandingerne af vinene blev afsluttet d. 20 december. Disse vine blev rige, fyldige samt behageligt friske med en dyb farve og attraktiv garvestruktur.

Vinfremstilling: Druerne høstes manuelt og placeres i åbne kurve, så de forbliver intakte. Hos Château Mouton Rothschild foregår vinfremstillingen således, at druerne flyder gennem hele processen ved hjælp af tyngdekraft såvel som egen vægt. Denne metode benyttes med det formål, at druerne ikke udsættes for et unaturligt pres og dermed bevarer alle deres kvaliteter. Det første trin i selve vinfremstillingsprocessen er afstilkningen af druerne efterfulgt af en håndsortering på vibrerende borde og dem som består denne rigoristiske test, videresendes til vinifikation. Vinifikationsprocessen indebærer, at druesaften omdannes til vin gennem adskillige faser, heriblandt knusning. Knusningen sprænger druerne for at frigive deres saft, der sammen med druesskindende føres ned i vinfade, hvis antal og størrelse stemmer overens med vinmarkens forskellige parceller. Hvert parcel såvel som druesorterne kan dermed vinificeres seperat og dette optimerer blandingen af vinen. Størstedelen af vinfadene er lavet af egetræ (44 fade) og de resterende er lavet af rustfrit stål (20 fade). I disse vinfade udføres gæringen af mosten, hvorunder gær gradvist omdanner sukkeret fra druerne til alkohol. Samtidig spreder drueskindendes pigment og tanniner sig i den gærende most, hvilket giver vinen dens farve og struktur. Efterfølgende forædles vinen med malolaktisk gæring, som naturligt reducerer dens surhed. Efter vinifikationsprocessen er afsluttet, modnes vinen modnes i 100% nye egetræstønder i 20 måneder. De forskellige faser af modningsprocessen udføres på traditionel Médoc maner og indebærer påfyldning, klaring af vinen med æggehvider samt omstikning. Ydermere omrokeres tønderne under modningsprocessen fra Grand Chai (Tøndehalen) til andetårs-kældrene, hvor vinen opbevares indtil slutningen af dens ophold på vinslottet. Forholdende i kældrene er ideelle til vinopbevaring med en konstant temperatur på mellem 12-15°, et fugtighedsniveau på mellem 80-90% og lidt el. intet lys.

Udsmykning af flasken: Hvert år bliver en nutidig kunstner bestilt til at skabe et originalt kunstværk til vinens etikette. Kunstneren har frihed til at skabe ud fra egen inspiration, men visse temaer som selve vinen, glæden ved at drikke den og vædderen (Mouton Rothschilds emblem) har vist sig at være en særlig rig inspirationskilde. Mouton besidder derimod også retten til at afvise et værk, hvis det ikke lever op til deres forventninger. Kunstneren bliver ikke betalt med penge, men derimod med et vis antal kasser af vin fra to forskellige årgange, naturligvis inklusive det år hvortil de kreerede etiketten. Etiketten den til fremragende 2017 årgang er skabt af den franske kunstner Anette Messager (født i 1943).

Vinslottet:

Château Mouton Rothschilds historie begynder med Baron Nathaniel de Rothschild, som ønskede at servere sin egen vin til sine prestigefyldte gæster og købte derfor Château Brane-Mouton på auktion. Vinslottet bar fremover navnet Château Mouton Rothschild. I mange år, trods den forøgende anerkendelse af dets vine, vækkede Mouton ganske lidt interesse blandt sine ejere. De var ikke villige til at tage rejsen til en dengang forsømt region. Det var en mindeværdig dag, da Baron Nathaniels oldebarn Baron Philippe de Rothschild i en alder af knap 20 år tog ejendommens skæbne i sine hænder og viede hele sit liv til denne.

Hans lange styringsperiode (1922-1988) bar præg af hans konstante personlige engagement, uafhængighedsånd og det faktum, at han var et visionært geni. Han tog en lang række vigtige beslutninger, hvoraf nogle revolutionerede vinens verden. Heriblandt da han i 1924 besluttede, at al aftapning af vinen på flaske skulle foregå på slottet. Han satte standarden for alle ejere af topvækster såvel som for deres rolle og ansvar i lyset af den almægtige Bordeaux vinhandel. Indtil videre var vinen nemlig blevet leveret til købmænd i tønder. Af denne grund fik vinens etikette en helt ny betydning og plakatkunstneren Jean Carlu designede etiketten for Château Mouton Rothschild årgang 1924. Ydermere betød det, at lagringspladsen på slottet skulle forøges og den spektakulære Grand Chai (Tøndehal) på Mouton, designet af arkitekten Charles Siclis, blev bygget i 1926.

I 1945 genoptog Baron Philippe ideen om et kunstværk på vinens etikette. Dette var i forbindelse med fejringen af Frankrigs frigørelse såvel en ny begyndelse og Baron Philippe dedikerede 1945 årgangen til “Année de la Victoire” – sejrens år. Han hyrede den unge Philippe Julian til at designe etiketten. Hvert år herefter blev etiketten illustreret med et originalt kunstværk og Philippe skabte dermed en stærk forbindelse mellem Mouton samt kunst. Det er en imponerende liste af kunstnere, som gennem tiden har designet en etikette for Mouton, heriblandt Miró, Braque, Picasso, Tàpies, Francis Bacon, Dali, Balthus, Jeff Koons og endda Prins Charles. I 1962 blev en tidligere tøndehal på slottet forvandlet til en af Bordeauxs førende turistattraktioner med indvielsen af Museum of Wine in Art. Museet er designet af Baron Philippe såvel som hans anden kone, Baronesse Pauline, og indeholder en samling af dyrebare genstande fra alle aldre forbundet med vinen. Det er et magisk sted, hvor adskillige kunstnere og kunstformer, kulturer og religioner vidner kraftigt til den evige og frugtbare dialog mellem kunst og vin.

Château Mouton Rothschild var som sagt under 1855 klassifikationen blevet erklæret et 2. Cru Classé vinslot og Baron Philippe havde gennem de sidste 20 år kæmpet for at ophøje af vinslottets status til første vækst. Han triumferede under omklassificeringen i 1973 og Mouton blev tilføjet til listen over de fornemme første vækster. Baron Philippes var en legendarisk figur inden for vinverdenen og ved hans død i 1988, arvede hans eneste barn baronesse Philippine de Rothschild vinslottet. Hun var en velkendt skuespillerinde, men tog afsked med denne karriere for at følge i sin fars fodspor og med stor succes videreføre det projekt, som han havde viet sit liv til. Hun bragte Château Mouton Rothschild ind i det 21. århundrede og moderniserede dets faciliteter, udvidede produktsortimentet samt gjorde det kommercielt mere effektivt. Hendes søn Philippe Sereys de Rothschild overtog hendes position som formand for familievirksomhedens bestyrelse efter hendes død i 2014 og hendes to andre børn, Camille Ögren og Julien de Beaumarchais, arbejder tæt sammen med deres bror. De er alle tre forenet af forpligtelsen til deres mors mindeværdige arbejde og vinslottets motto: “I, Mouton, do not change”.

Land, region & område:

Château Cos d’Estournel vine produceres i Frankrigs region og havneby Bordeaux, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionen er hjemsted for de ypperste vinmarker og intet andet vindistrikt i verden producerer vine så eftertragtede som Bordeaux. Beliggende i den sydvestlige del af Frankrig, har Bordeaux et vinareal på 105.000 hektar. Den bemærkelsesværdige region er mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru’erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Mouton Rothschild i Bordeauxs mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estephe. Pauillac er hjemsted for 18 klassificerede vinslotte, heriblandt tre ud af de fem Premier Grand Cru Classé vinslotte. Latour såvel som Lafite modtog i 1855 klassifikationen titlen som Premier Grand Cru Classé og Mouton Rothschild fik ligeledes status som Premier Grand Cru Classé i 1973, hvilket er med til at gøre Pauillac en af de mest prestigefyldte appellationer i Bordeaux. Pauillac kan karakteriseres af et bølgende landskab og appellationens ekstraordinære vine skyldtes blandt andet den fremragende jordbund, der består af en fin samt dyb grusjord med vigtige jern- og mergelaflejringer. Appellationens mest bemærkelsesværdige vinmarker er placeret på to grusrige plateauer; den ene plateau er beliggende nordvest for Pauillac og den anden mod syd. Disse vinmarker er primært domineret af Cabernet Sauvignon, som også er den mest plantede druesort i hele Pauillac efterfulgt af Merlot, Petit Verdot  og Malbec. De utrolige vine fremstillet af druerne fra denne appellation kræver langtidslagring før, at de åbner sig op og udvikler deres specielle duftnoter samt viser deres fulde potentiale. Samlet set er Pauillac’s årlige vinproduktion på omkring 7.200.000 flasker og disse produceres af appellationens 54 vindyrkere, heriblandt Château Mouton Rothschild, som er et af de mest ikoniske vinslotte i hele appellationen.

Ratings:

James Suckling: 98 point

Robert Parker: 97-99 point

Druer: 

Cabernet Sauvignon 90%, Merlot 9% & Petit Verdot 1%

Indhold: 

75 cl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv Produkt fjernet. Fortryd
  • Ingen produkter er tilføjet.