fbpx

Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Palmer 3. Cru Classé, Margaux, 2012

Château Palmer 3. Cru Classé, Margaux, 2012

DKK 2,149.00

På lager: 6 på lager

Château Palmer 3. Cru Classé, Margaux, 2012

Château Palmer fremstiller vine af yderst høj kvalitet, og anses for at være det eneste slot i Margaux, der kan konkurrence med 1. cru vinslotte som Château Margaux og ofte opnår lignende høje priser. Årgang 2012, med dens harmoniske blanding af rig og sprudlende Merlot samt lineær og præcis Cabernet Sauvignon, fremhæver Château Palmers vines glathed, elegance og finesse. Vinen har fra de respekterede vinanmeldere Robert Parker og James Suckling modtaget 96 og 97 point. Vinen har en dybe lilla farve og afgiver på næsen en bouquet af blåbær, brombær, lakrids, røgelse og grafit. I munden er vinen dyb, rig og frugtig med polerede tanniner samt en fyldig følelse. Château Palmer fungerer bedst med alle typer af klassiske kødretter: kalvekød, svinekød, oksekød, lam, and, vildt (rådyr, hjort) og stegt kylling. Vinen er også god med asiatiske retter, svampe, pasta og rig fisk som tun.

Vinfremstilling & lagring: 

Château Palmer vin fremstilles af vinstokke med en gennemsnitsalder på 38 år, men nogle af vinstokkene er dog helt op til 70 år gamle. Disse vinstokke er plantet på et samlet areal på 66 hektar med 10.000 vinstokke pr. hektar. Vinslottet er beliggende på en enestående terroir bestående af primært grusjord og på vinmarkerne dyrkes 47% Merlot, 47% Cabernet Sauvignon samt 6% Petit Verdot. Palmer har dermed en betydelig del Merlot, som generelt plantes på lerjord, men Palmer har plantes deres Merlot på nogle af slottets bedste grusparceller. Dette forklarer hvorfor at Palmer vin, på trods af det store Merlot indhold, bevarer en sådan elegance. Derudover har vinslottet også terroir bestående af sand og lerjord som sammen med den overlegne mængde af grusjord, udgør en kompleks blanding af 18 forskellige grus-, ler- og sandjordtyper opdelt i 106 parceller. Sammenspillet af disse jordtyper samt druevarianter er det, som skaber magien ved Château Palmer. I 2008 begyndte vinslottet at eksperimentere med biodynamisk landbrug på 1 hektar og dette tog fart, da vinslottet allerede i 2014 skiftede til 100% biodynamisk landbrug. I 2017 blev Château Palmer certificeret som 100% biodynamisk. Det utrolige niveau af biodiversitet i jorden er det, som gør vinslottet vinmarker så velfungerende. Udover dyrene, planterne og insekterne som hjælper med at reducere vandet i jorden, finder man blandt andet frugttræer midt i vinmarkerne. På Château Palmer begyndte de i 2013 at eksperimentere i et forsøg på, at reducere mængden af sulfit anvendt. For at opnå dette, tilføjede de gær til druerne på sorteringsbordet. På vinslottet produceres også en unik urtete bestående af hestehale og brændenælder, der anvendes som en type gødning lige inden blomstring samt bekæmper meldug, svamp og lignende. Til deres kompost benytter vinslottet vinstoks og ko-gødning. I 2016 investerede slottet også i 4 lydbølgemaskiner, der udsender toner og vibrationer for, at hjælpe med udviklingen af proteincellerne i vinstokkene.

Inden druerne høstes, benyttes infrarøde kameraer til at filme hvert parcel og vurdere det præcise tidspunkt, der skal høstes. Fermenteringen foregår i 54 temperaturkontrollerede, kegleformede rustfri stålkar og disse varierer størrelsesmæssigt fra 89 hektoliter til 194 hektoliter. Vinifikationsprocessen udføres og varierer alt efter hvert parcels behov samt druevarianten. Den malolaktiske gæring finder sted i tønder og vinen ældes i omkring 50-70% nye, franske egetræsfade i mellem 18 til 20 måneder. Château Palmer producerer årligt omkring 8000-10.000 kasser vin om året. Château Palmer er ikke en vin der skal drikkes ung. Vinen er typisk alt for tannisk, koncentreret og reserveret i sin ungdom. Unge årgange kan i gennemsnit dekanteres i 2-4 timer og ældre årgange kræver meget lidt dekantering, lige nok til at fjerne sedimentet. Vinen er normalt bedre med mindst 1-215 års flaskealder, men dette kan selvfølgelig variere en smule, afhængigt af vintagekarakteren. Vinen er absolut bedst at drikke og bør nå en høj modenhed efter mellem 15 til 45 år.

Vinslottet:

Château Palmers vinmarker var en del af en større ejendom, der tilhørte ejeren af Château Dissan. Efter disse vinmarker blev adskilt fra Dissan, blev vinslottet navngivet efter sin daværende ejer, de Gascq familien. I starten af 1800-tallet var slottet ejet af en ung enke ved navn Marie Brunet de Ferrière. På en forårsdag i 1814 gjorde oberstløytnant Charles Palmer det lykkebringende bekendtskab med Marie Brunet de Ferrière. Sammen tog de på en diligence-tur, hestetrukken vogntur, tværs over Frankrig og adelskvinden faldt for soldatens charme, hvis ry for erobringer – både militære og romantiske – allerede var forud for ham. Ved rejsens ende var hun gået med til at sælge de Médoc vinmarker, som hun lige havde arvet. Uden at have besøgt stedet, blev den fremtidige generalmajor i den britiske hær, ejer af Domaine de Gascq. En ejendom kendt for sine vines kvalitet siden begyndelsen af det 18. århundrede. Charles Palmer brugte 30 år på, at udvide, modernisere og give ejendommen en så tidsløs stil, at den forevigt ville bære hans navn: Château Palmer. Med tiden formåede han at tredoble Château Palmer til 80 hektar vinstokke ledsaget af yderligere 80 hektar træer og parkområder.

Pereire Brødrene: I midten af det 19. århundrede havde Émile og Isaac Pereire opbygget en imperium. Jernbaner, ejendomme, bankvirksomheder og banebrydende industri bar deres navn. Dog manglede der noget. Opvokset i Bordeaux, børn af indvandrere, drømte de stadig om storhed i den region tættest på deres hjerte. Begge drømte om at erhverve Château Palmer. Det gjorde de endelig i 1853. Familien investerede en masse penge i, at forbedre og modernisere ejendommen. De genplantede samt omstrukturerede vinmarkerne og i 1856 konstruerede de det berømte, maleriske slot med dets fire tårne og udendørs landsby, som havde arbejdspladser og var dedikeret til fornøjelsen af vin. Hverken meldug eller phylloxera (vinlus) der udbrød i slutningen af det 19. århundrede, ikke engang første verdenskrig, kunne ødelægge deres resultater. Det ser ud til, at det var Château Palmers skæbne, at krydse århundreder.

Indvielse: Siden 1938 har Château Palmer kendetegnet sig som en af Bordeauxs førende Grand Crus. Det var samme år, hvor brødrene solgte vinslottet til fire af de rigeste Bordeaux négociant familier: Familien Ginstet, familien Miailhe, familien Mähler-Besse og familien Sichel. I løbet af mindre end et århundrede, har de fire familier bidraget til at drive ejendommen mod international anerkendelse. I dag står to familier tilbage til, at føre vinslottet ind i en ny æra. Familien Mähler-Besse, oprindeligt fra Holland, er velkendt inden for tekstil- og vinbranchen samt familien Sichel, som specialiserede sig indenfor distribution af fine vine i England, Frankrig og Tyskland. Sammen ombyggede deres efterkommere ejendommen efter Anden Verdenskrig og bragte en række ekstraordinære årgange til verden, inklusiv den legendariske 1961. De overdrog ansvaret af Château Palmer til Jean Bouteiller i 1950erne, som efter 42 år gik på pension og blev erstattet af den unge Thomas Duroux i 2004. Men familierne sikrer sig fortsat, at ejendommen udvikler sig bæredygtigt, opmærksom på den verden der omgiver den.

Land, region & område:

Château Palmer vine produceres i Frankrigs havneby samt region Bordeaux. Bordeaux har, i forbindelse med vinproduktion, stor international anderkendelse og her findes nogle af de bedste vinmarker. Intet andet vindistrikt i verden, har vine så eftertragtede og værdsatte som Bordeaux.  Området ligger i den sydvestlige del af Frankrig og har et vinareal på 105.000 hektar. Bordeaux er mest kendt for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot og de søde på Sauvignon Blanc og Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken.

Store Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux, tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden og dermed hvilke druesorter der trives bedst samt vinstilen. Vinene fra Médoc er primært lavet på Cabernet Sauvignon og vinene fra Pomerol, Saint-Émilion er primært lavet på Merlot. Cabernet Sauvignon indeholder betydelig mere garvesyre end Merlot og det betyder, at vinene kræver længere tids lagring, men også at de har potentialet til at udvikle sig til mesterværker. Hvorimod vine på Merlot er langt hurtigere drikkemodne og kan ikke lagres særlig længe. Helt i toppen er cru’erne, som er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru’er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Palmer i Margaux appellationen i rødvinsdistriktet Médoc på venstre bred af Bordeaux. Margaux er den største appellation i Médoc med en størrelse på 1300 hektar, Margaux har 21 Cru Classé ejendomme fra 1855 klassifikationen. De bedste vine fra Margaux kombinerer en dyb rubinfarve med en poleret struktur, koncentration og en uovertruffen elegance.

Ratings:

Robert Parker: 96 point

James Suckling: 97 point

Druer: 

Merlot 48%, Cabernet Sauvignon 46%, Petit Verdot 6%

Område:

Bordeaux

Indhold:

75 cl.

Bekræft venligst din alder

For at handle hos winecollector.dk skal du være fyldt 18 år. Er du fyldt 18 år?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv
  • Ingen produkter er tilføjet.