Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 749,-

Antinori Il Bruciato, Bolgheri DOC, 2017

169,00 kr.

Udsolgt

Land
Italien
Område
Toscana
Producent
Marchesi Antinori
Underområde
Bolgheri DOC
ÅRGANG
2017
Drue
Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Antinori Il Bruciato, Bolgheri DOC, 2017

Familien Antinori er en af de ældste og mest respekterede vinproducerende familier i Italien; i mere end seks århundrede har Antinori-familien været engageret i vinfremstilling og gennem årene opbygget en imponerende arv. Tradition, intuition og passion er de tre drivkræfter, der etablerede familiens virksomhed Marchesi Antinori som en af de største samt vigtigste producenter af italiensk elitevin. Tilknyttet familiens navn er adskillige pragtfulde ejendomme i Italiens bedste områder og en række enestående vine af yderst høj kvalitet. Blandt virksomhedens juveler er Il Bruciato, en skøn vin fremstillet af nøje udvalgte Cabernet Sauvignon, Merlot-og Syrah druer fra Bolgheri DOC-ejendommen Tenuta Guado al Tasso, som familien erhvervede i 1930erne. Denne vin er en moderne fortolkning af Bolgheri's unikke terroir.

Il Bruciato 2017 har en intens rubinrød farve. Næsen præsenterer noter af rød og sort bærfrugt, som er karakteristisk for denne vintage og i stand til at give vinen en fremragende koncentration. Søde krydderier og et strejf af lakrids fuldender vinens bouquet. Ganen er velstruktureret, vedholdende og meget behagelig i dens frugtagtige finish samt eftersmag.

Ejendom, vinmark og vinfremstilling: 

Ejendom & vinmark: Tenuta Guado al Tasso er beliggende i den lille, men prestigefyldte Bolgheri DOC og mere specifikt ved kysten i den øvre del af Maremma - ca. hundrede kilometer fra Firenze. Ejendommen dækker over et samlet areal på 1000 hektar hvoraf, at ca. 320 hektar er beplantet med vinstokke og er beliggende på en smuk slette omgivet af bjergskråninger kendt som "Bolgheri amfiteater". Den resterende del af ejendommen er bestående af hvedemarker, solsikker samt olivenlunde. Guado al Tassos vinmarker er beplantet med følgende sorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Cabernet Franc, Petit Verdot og Vermentino Nero såvel som Bianco. Det nærliggende hav resulterer i et mildt klima med konstante briser, der mildner sommervarmen og lindrer hårdt vintervejr såvel som opretholder en klar himmel og et høj niveau af sollyseksponering. Disse klimaforhold gør det muligt for druerne at modne perfekt. Områdets alluviale jordarter, som varierer fra sand-ler til silt-ler og er rige på agglomerat fra Bolgheri (en meget fin grus), influerer karakteren såvel som personligheden af de dyrkede sorter og giver dem en distinktiv territorial identitet. Ydermere forsyner denne jorddiversitet vinen med struktur og kompleksitet.

Høstår: 2017, som var præget af en tør og mild vinter, kan karakteriseres af tidligt knopbrud i vinmarken. Forårs- og sommermånederne, der som helhed var tørre og varme, førte til en tidlig høst og en vigtig reduktion af afgrødens størrelse, hvilket garanterede druer af meget høj kvalitet. Høsten af druerne til Il Bruciato begyndte den 26. august og blev afsluttet den 10. september - to uger tidligere end i en standard årgang.

Vinfremstilling: Ved ankomsten til kældrene blev druerne afstilket og gennemgik en blød presning. Fermentationen og perioden med skindkontakt mellem vinen og skindene fandt sted i temperaturstyrede tanke af rustfrit stål og varede i 10-15 dage ved temperaturer mellem 28°-30° C. En del af Merlot og Syrah blev fermenteret ved en lavere temperatur for bedre at bevare deres sortsaromaer. Den malolaktiske gæring, som til dels fandt sted i små egetræstønder og til dels i rustfrit stål, blev afsluttet for hver eneste sort ved årets udgang. Herefter blev Cabernet Sauvignon blandet sammen med Merlot såvel som Syrah og den resulterende vin blev anbragt tilbage i små egetræstønder hvor, at den hvilte forinden aftapning på flaske.

Historien om Antinori familien og Tenuta Guado al Tasso:

Familiehistorie: Rinuccio de Antinori var det første medlem af Antinori familien, hvor det blev registreret i historien, at han producerede vin og arbejdede fra slottet Castello do Combiate i Toscana. Hans vine begyndte at få et vis omdømme i slutningen af 1100-tallet, men Castello do Combiate blev desværre ødelagt og familien var tvunget til at komme videre. I 1385 blev Giovanni di Piero Antinori medlem af ”Arte Fiorentina dei Vinattieri”, Firenze 's forenede vinavlere. Den vin som familien dyrkede begyndte at stige i popularitet og familien begyndte at opbygge en vis formue. Dette banede også vejen for, at efterkommer Alessandro Antinori kunne blive en af de rigeste mænd i Firenze. Han købte et palads og navngav det Palazzo Antinori, som siden da har fungeret som familiens private hjem og blev i 1957 også hjemsted for Cantinetta Antinori, familiens historiske restaurant og vinbar. Omkring det 20. århundrede var Antinori familien en af de mest respekterede i landet og ved århundredeskiftet købte Piero Antinori en række vinmarker i Chianti Classico regionen, heriblandt 47 hektar på Tignanello ejendommen hvor, at vinen af samme navn blev produceret af Pieros søn Niccolo Antinori. Tignanello indeholdte druesorter fra Bordeauxregionen og dette resulterede i en skandale i 1920erne. Men Antinori familien var ikke bange for, at ændre de traditionelle metoder i regionen selvom, at traditionalister var rasende. Vinen steg kun i popularitet og bidrog til familiens fremtrædende omdømme. Under samme periode begyndte Niccolo også, at eksperimentere med nye blandinger, tønder, lagringsteknikker og dette markerede en innovationsperiode, som hans søn Piero var ivrig for at føre videre ind i 1970erne. Tignanello vinen blev, grundet dens indhold af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, frataget muligheden for, at modtage Chianti Classico appellations-mærkatet. Af samme grund ses vinen ofte som udgangspunktet for skiftet fra traditionelle holdninger til en mere moderne æra. For da DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita - Italiens højeste klassifikation og et system som "kontrollerer" produktionsmetoder og "garanterer" kvaliteten af vinen), ændrede sine klassificeringsregler og nye varianter af Chianti-vin, som Tignanello, fik mulighed for at modtage Chianti Classico appellations-mærkatet, valgte familien Antinori at fortsætte med at sælge og distribuere vinen foruden.

Antinori familienavnet har dermed en prestigefyldt historie indenfor vinproduktionen. Familien er en af de ældste vinproducerende familier i Italien og familievirksomheden Marchesi Antinori's historie strækker sig over 26 generationer. Marchese Antinori har i dag adskillige vingårde i både Italien såvel som resten af verdenen og en samlet produktion på adskillige millioner flasker. Virksomheden drives af Marchese Piero Antinori samt hans tre døtre Albiera, Allegra og Alessia, der aktivt deltager i vinproduktionen og skal lede virksomheden ind i fremtiden. Albiera har allerede overtaget rollen som præsident for virksomheden efter sin far og Marchese Piero Antinori er blevet ærespræsident. Familien Antinori var som sagt banebrydende og Marchesi Antinori er fortsat en moderne virksomhed, hvor der tages innovative såvel dristige beslutninger og eksperimenteres. Som Marchese Piero Antinori siger: "Ancient family roots play an important part in our philosophy, but they have never hindered our innovative spirit." Det væsentligste princip for Antorini familien er nemlig en kontinuerlig søgen efter endnu højere kvalitetsstandarder samtidig med at opretholde den størst mulige respekt for traditioner såvel som miljø.

Historien om Tenuta Guado al Tasso & Il Bruciato: Tenuta Guado al Tasso var en del af feudalt land på omkring 4000 hektar og tilhørte familien Della Gherardesca, som er ansvarlig for etableringen af Bolgheri som et vindistrikt. Guado al Tasso-ejendommen blev allerede benyttet til vindyrkning tilbage i 1700-tallet og takket være Guido Alberto Della Gherardesca var moderne vinavl på dette tidspunkt allerede blevet introduceret på ejendommen. I 1930erne giftede Clarice della Gherardesca sig med Mario Incisa della Rocchetta og to år senere giftede hendes søster, Carlotta della Gherardesca, sig med Niccolò Antinori (mor og far til Marchese Piero Antinori). De to søstres medgift var den kæmpe Gherardesca-familieejendom og denne blev delt mellem de nygifte par. Med deres andel grundlagde Clarice della Gherardesca og Mario Incisa della Rocchetta den verdenskendte vingård Tenuta San Guido. Ligeledes etablerede Carlotta della Gherardesca og Niccolò Antinori med deres andel Tenuta Guado al Tasso-vingården, som er navngivet efter de grævlingefamilier, der bor i ejendommens gennemstrømmende vandløb. Tenuta Guado al Tasso lancerede vinen Il Bruciato i 2002 under en af de mest vanskelige årgange på vingården. Formålet med Il Bruciato var at præsentere Bolgheri's unikke terroir og fremme dets synlighed såvel som anerkendelse. I de efterfølgende år blev vinens sammensætning af druesorter tilpasset og specifikke vinmarkplots blev udvalgt udelukkende til denne vin.

Land, region og område:

Vin fra den berømte vinvirksomhed Marchesi Antinori fremstilles i Italien, som er et af de største vinproducerende lande og eksporterer mere vin end noget andet land i verdenen. Vin fra italien inddeles i fire klassifikationskategorier: Vino de Tavola (VdT), Indicazione Geografica Tipica (IGT), Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG). Vino de Tavola er den laveste kategori og betyder bordvin på italiensk. Vine i denne kategori må ikke bære nogen årsangivelse og er typisk dagligdagsvin, som de lokale drikker. Det var tidligere almindeligt, at også luksusvine, som overskred rammerne for de højere kategorier, blev kategoriseret som VdT vine. Således opstod begrebet supertoscanere, da en Vino de Tavola dermed kunne være langt dyrere og af højere kvalitet end de bedste DOCG vine. Denne funktion har kategorien IGT i dag overtaget. Indicazione Geografica Tipica betyder, at vinen er typisk for sit geografiske område. Kravene er her mindre begrænsede end til DOC el. DOCG vine. Som sagt tilhører mange af Italiens topvine denne kategori, da de er fremstillet af druer, som ikke tillades indenfor en eksisterende DOCG eller blot fordi producenten ønsker, at give indtrykket af en individualistisk supervin. DOC (Denominazione di Origine Controllata) opstod i 1963 og en DOC-vin skal opfylde en række krav i forhold til geografisk område, druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte. Dog ønsker mange ikke at benytte dette system, da de mener, at det er for rigidt. Denominazione di Origine Controllata e Garantia (DOCG) opstod ligeledes i 1963 og skulle dække over de absolut bedste vine fra Italien. Som navnet antyder, kontrollerer såvel som garanterer denne kategori umiddelbart kvaliteten af en vin og en smagskomite, skal godkende vinene. De første fire vine som blev tildelt DOCG-status var Barolo, Barbaresco, Chianti og Brunello di Montalcino. Disse vine er i dag fortsat nogle af Italiens bedste og mest eftertragtede vine. Men i denne kategori findes også mindre gode vine og dermed garanterer DOCG ikke nødvendigvis altid vinens kvalitet i praksis. Generelt findes de bedste i italienske vine i bjergområderne, hvor vinstokkene gror på skråninger. Dette gælder især i Piemonte og Toscana, som kvalitetsmæssigt også lægger helt i front, når det gælder italiensk vin.

Tenuta Guado al Tasso tilhører Toscana, som er beliggende i det centrale Italien. Vinproduktion har været en del af Toscana i mere end 3000 år og haft en stor indflydelse på regionens kultur. Oprindelsen af vinfremstilling i Toscana kan dateres tilbage til den etruskiske civilisation, som bosatte sig i regionen i det 8. århundrede f.Kr. og bragte vinstokke fra Asien med sig. Andre hævder derimod, at landskabet i forvejen var stærkt beplantet med vilde druer, da etruskerne bosatte sig i området. Ikke desto gjorde etruskerne gradvist vindyrkning til en central del af Toscanas landbrug, hvilket efterhånden førte til salg af vinranker til markeder hinsides havet og dermed kickstartede de en af de største bidragsydere til Italiens økonomi i dag. Efter det etruskiske herredømme ankom grækerne og på dette tidspunkt var Toscana fuldstændig dækket af vinranker. Dermed navngav grækerne området Enotria, som betyder vinland. Dog bukkede grækerne under for romerne i det 1. århundrede, som derefter begyndte at etablere adskillige byer i Toscana såsom Lucca, Siena, Pisa og Florence. Den romerske dominans medbragte store fordele; i de yderst velegnede områder var vinproduktionen fremragende og en æra karakteriseret af velstand begyndte. Efter nedgangen af det romerske imperium i middelalderen begyndte købmænd fra Siena systematisk at plante vinmarker i de indre regioner. Ligeledes tilskyndede og fastholdte fremkomsten af kristendommen også vinens betydning ved at bruge den som et helligt middel til tilbedelse. Kirkefædre, munke og præster begyndte nemlig at systematisk plante vinmarker rundt om kirkerne såvel som klostrene og i de indre regioner. På forudsigelig vis fortsatte vinproduktionen i Toscana med at vokse og i 1710 blev den første flaske af lokal vin afsendt på tværs af de toscanske grænser, som blev et øjeblikkeligt hit. Da anden verdenskrig ramte, havde det en negativ effekt på vinproduktionen i Toscana og tiden efter anden verdenskrig kan dermed karakteriseres som en genopbygningsperiode, hvorunder den toscanske vinproduktion hovedsageligt fokuserede på kvantiet fremfor kvalitet. Det var også i denne periode, at mange af regionens store vinejendomme, som historisk set havde været ejet af lokale adelige, blev solgt til ikke-toscanere. Heldigvis gennemgik vinregionen i 1970erne og 80erne en genfødsel, som banede vejen for de regionale premiumkvalitetsvine, der i dag er verdensberømte.

I dag er Toscana en af de største, vigtigste og mest kendte vinregioner i Italien. Toscanas vinproduktion består af 80% rødvin og regionens mest beplantet druesort er uden tvivl Sangiovese, som er hovedsorten i Toscanas mest berømte vine. Regionen er ansvarlig for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vine i Italien efter Piemonte og Veneto: syv DOCG'er og hele 41 DOC'er producerer toscansk vin i topklasse. Ydermere findes der i Toscana (og Italien generelt) som sagt luksusvine, som ved deres udgivelse overskred eller fortsat i dag overskrider rammerne for de høje klassifikationskategorier. Disse er derfor kategoriseret som IGT-vine og kaldes supertoscanere, da de kan være nogle af Italiens bedste. Supertoscanere er typisk en lokal version af den klassiske Bordeaux-stil blanding med Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah (og indimellem Cabernet Franc). Toscana har en størrelse på 23.000 kvadratkilometer, hvoraf 63.500 hektar er beplantet med vinstokke og de vigtigste vindyrkningsområder inkluderer Chianti, Montalcino, Montepulciano samt den toscanske kyst. Samlet set kan regionens klima beskrives som et mildt middelhavsklima med varme, solrige somre og milde, regnfulde efterår samt vintre. Små variationer i klimaet er et resultat af geografisk placering, men generelt kan regionens landskab karakteriseres af bjerge/bakker og størstedelen af vinmarkerne ligger 150-500 meter over havets overflade. Dermed får druerne rigelig sol og nyder godt af en stor forskel på dagsklima samt natteklima. Temperatursvingningerne mellem dag og nat medfører nemlig, at druerne bedre bevarer deres syre såvel som aroma. Samtidig grænser Toscana op ad det Tyrrhenske hav, hvilket bringer kølige briser ind over de mest kystnære regioner.

Mere specifikt er Tenuta Guado al Tasso beliggende i "Bolgheri amfiteater" i Bolgheri DOC, som er et af Italiens mest populære vindistrikter. Bolgheri har længe været under indflydelse af vindyrkning; den etruskiske civilisation etablerede vindyrkningspraksis i området længe forinden grækernes ankomst til Syditalien og fødslen af Rom. Dermed er Bolgheri et af de første områder i Europa hvor, at vinstokke blev kultiveret. Vindyrkningen foregik dengang hovedsageligt på bjergskråningerne, da det flade terræn var et sumpområde og ville være det i mange århundreder. Desværre var den næste lange periode af Italiens vindyrkningshistorie under indflydelse af det vestromerske imperiums fald og de mange konflikter, der efterfølgende hærgede Italien. Det var først under langobardernes styre mellem det 6. og 8. århundrede, at et snert af stabilitet dukkede op. Det var ligeledes under denne historiske periode, at Walfredo, forfaderen til familien Della Gherardesca, blev født. Familien della Gherardesca har spillet en fundamental rolle i udviklingen af Bolgheri siden år 1000 e.Kr. og frem til i dag. Trods Bolgheri's gamle oprindelse blev området, hvor størstedelen af distriktets nuværende vinmarker og vingårde er beliggende, ikke udviklet før slutningen af 1600-tallet. Det var Gherardesca-greverne, som besluttede at indlede enorme jordforbedringer inden for området, heriblandt plante de første vinmarker i det flade terræn omkring den nuværende Tenuta San Guido-ejendom. Landbrugspraksis blomstrede og yderligere landbrugsjord såvel som vinmarker blev etableret i Bolgheri. Den person som ydede det absolut største bidrag til distriktets landbrugs-og vindyrkningshistorie, var uden tvivl Guido Alberto Della Gherardesca. Han plantede den berømte Cypress Avenue, der forbinder Bolgheri med Tenuta San Guido, og renoverede Bolgheri's ældre vinmarker ved at følge de nyeste agronomiske principper og plante nye vinstokke. Hans arbejde var det første grove omrids af, hvad der senere hen ville blive afgrænsningerne for Bolgheri's første vingårde. I 1833 blev Guidalberto anerkendt for sine færdigheder såvel som ekspertise inden for vindyrkning og udnævnt til hovedforvalter samt kældermester for den daværende storhertug af Toscana Leopoldo II. Desværre blev innovationerne introduceret af Guidalberto pludselig forstyrret i anden halvdel af 1800-tallet af vinstokssygdomme, der kom fra Amerika; meldug, dunet meldug og phylloxera. Dermed oplevede Bolgheri i starten af det 20. århundrede, efter to århundrede med vindyrkning og store fremtidsudsigter, alvorlige tilbageslag. Som følge heraf var vinproduktionen usofistikeret, rudimentær såvel som rustik og vinene var til øjeblikkelig konsumption/havde en kort holdbarhed.

Bolgheri's historie blev revolutioneret af Marchese Mario Incisa Della Rocchetta, som flyttede til Toscana efter at have giftet sig med grevinde Clarice Della Gherardesca i 1930. Samme år blev Clarice's søster, Carlotta, gift med Marchese Niccolò Antinori. De to søstre var arvinger til den største ejendom i Bolgheri, som dermed blev delt mellem de to nye familier. Da områdets vine på dette tidspunkt hovedsageligt var usofistikeret, ville Mario med hans andel af ejendommen (Tenuta San Guido) forsøge at skabe en ny og original vin, inspireret af den fine kvalitet af franske vine, som han var vant til at drikke. Mario benyttede stiklinger fra Hertug Salviati's vinmarker i Migliarino Pisano, som var etårsskud af Cabernet (dermed en italiensk klon) og plantede disse på Tenuta San Guido-ejendommen i 1942. Lokale indbyggere, der var vant til at drikke mere lette vine fra den sidste høst i februar, var ikke i stand til at forstå denne nye vin og syntes, at Mario's forsøg var ekstravagant. Dermed blev Sassicaia frem til slutningen af ​​1960’erne kun produceret til et par intime venner og familie samt konsumeret privat. Det var Marchese Piero Antinori (søn af Niccolò Antinori og nevø af Mario Rocchetta), som inspirerede Mario til at forsøge igen og foreslog ideen om at sælge vinen. Dermed blev markedsføring og salg overdraget til Marchese Antinori. Mario begyndte ligeledes at samarbejde med Antinori's unge ønolog Giacomo Tachis og den første officielle Sassicaia blev introduceret til verden i 1972 med 1968-årgangen. I løbet af blot to år blev Gino Veronelli, Italiens første rigtige vinkritiker, forelsket i Sassicaia og begyndte at promovere vinen på det italienske marked. Sassicaia's succes var ikke kun national, men vinen opnåede også stor succes på den internationale vinscene. Under en blindsmagning i London 1978 arrangeret af Decanter, sejrede Sassicaia over alle de andre Cabernet-vine fra hele verden, heriblandt topvine fra Bordeaux. Det var dog årgangen 1985, der officielt etablerede Sassicaia's legendariske omdømme, da Robert Parker for første gang tildelte 100 point til en italiensk vin. 

Det var først i 1983, at Bolgheri DOC blev oprettet og det første sæt produktionsregler, for at beskytte vin fremstillet i Bolgheri, blev vedtaget. På dette tidspunkt kunne Bolgheri karakteriseres to forskellige vinfremstillingstendenser: Bianco og Rosato (hvidvin & rosé), der var beskyttet af betegnelsen, og Vino de Tavola. Tilstedeværelsen af Vino de Tavola, hvis kvalitetsniveauer ofte oversteg dem af de berømte DOC-vine, var foruroligende på det internationale marked. Mange fandt det ubegribeligt, at de fineste kvalitetsvine ikke tilhørte eller var beskyttet af en vigtig betegnelse. Dette blev betragtet som en frygtelig italiensk fejltagelse og således opstod begrebet Supertoscanere; kvalitetsrødvine af overlegen kvalitet fra Toscana, der ofte indeholder ikke-oprindelige druesorter og ikke er beskyttet af en betegnelse. Som følge heraf fik Bolgheri ikke den anerkendelse, som vindistriktet fortjente, da områdets mest anerkendte rødvine ikke havde Bolgheri skrevet på etiketten. Og de oprindelsesbeskyttede hvidvine og rosévine var endnu ikke unikke nok til at gøre Bolgheri velkendt som et berømt og prominent vinområde. Rødvinsproduktionen i Bolgheri var udelukkende forbundet med Sassicaia indtil 1970erne, da andre producenter begyndte at følge i Marchese Mario's fodspor. Det stigende antal af enestående vine, som blev produceret i Bolgheri, kombineret med den fuldstændige mangel på beskyttelse, stigmatiserede yderligere manglerne ved 1983's produktionsreguleringer. Dog måtte områdets vinproducenter vente helt indtil 1994 på de modificerede produktionsregler, der endelig etablerede oprindelsesbeskyttelse for rødvine. I dag er Bolgheri DOC er i dag et af verdens mest interessante såvel som ekslusive vinområder og Cabernet Sauvignon er naturligvis vindistriktets herskende druesort efterfulgt af Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot, Sangiovese og Syrah.

Ratings:

James Suckling: 92 point

Robert Parker's Wine Advocate: 91 point

Druer: 

Cabernet Sauvignon, Merlot & Syrah

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
Min kurv
Kun 749,00 kr. væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu