Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 749,-

Caymus Cabernet Sauvignon Special Selection 2016

1.499,00 kr.

Udsolgt

Land
USA
Område
Californien
Producent
Caymus
Underområde
Napa Valley
ÅRGANG
2016
Drue
Cabernet Sauvignon
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Caymus Cabernet Sauvignon Special Selection 2016

Caymus er en utrolig anerkendt familiedrevet vingård beliggende i Napa Valley, som siden 1972 har fremstillet verdensberømte Cabernet Sauvignon-vine. Disse tilbyder lagdelte, frodige aromaer og smage såsom kakao, cassis og vanilje. Caymus' Cabernet Sauvignon Special Selection er vingårdens flagskib; den fremstilles kun i de mest prominente år og naturligvis af årgangens allerbedste tønder. Caymus finder stolthed i at producere vine, der er ligeså tilgængelige i deres ungdom såvel som ved modenhed.

Vinmark & vinfremstilling: 

Caymus Vineyards fremstiller vin af et samlet areal på omkring 350 acres (ca. 140 hektar) af Napa Valley-landbrugsjord. Caymus' Cabernet Sauvignon-druer dyrkes i otte af Napa Valley's seksten underappellationer, heriblandt Howell Mountain, Atlas Peak, Oak Knoll, Yountville, Rutherford, St. Helena, Wooden Valley og Calistoga. Diversiteten af disse områder gør det muligt for vingården at fremstille den bedst mulige vin i et givet år. Vinstokkene, som blev plantet af Wagner-familien for mange år siden, producerer vingårdens to skønne Cabernet Sauvignon-vine: "Special Selection" og "Napa Valley". De ældre vinstokke er nøglen til vineriets succes og en af grundende til, at det vinder så mange priser. De to vine har aromaer og smage, som kun kan opnås gennem "hængetid": at lade frugten hænge på vinstokken i usædvanlig lang tid udvikler smidighed, øger farve og modner druernes tanniner. Vinene er rigelige i teksturelle tanniner, men samtidig bløde som fløjl. Ydermere er vinstoksbeskæring såvel som at lade sollys nå vinstokkes frugtzone og vente på øget modenhed alt sammen en del af Caymus' vinavlsmetoder.

Special Selection: Caymus frigiver kun Special Selection i år hvor, at høsten giver yderst specielle druer og de resulterende vine er lige så spektakulære. Caymus Special Selection ældes i 16 måneder i franske tønder.

Vingården:

Lorna Belle Glos og Charles F. Wagner stammer fra en lang række af druedyrkere og vinproducenter, som var med til at forme Napa Valley's vinindustri i den anden halvdel af 1800-tallet. Charlie og Lorna voksede dermed op ganske tæt på hinanden i Rutherford og var highschool sweethearts indtil, at de i 1934 forenede deres familier ved at blive ægtefolk. I 1941 købte det nygifte par omkring 30 hektar land tæt på Wagner-familiens ejendom, hvor de plantede frugtplantager. Men fremtiden så usikker ud inden for dette felt og de besluttede derfor i 1960erne at udelukkende dedikere deres ejendom til druedykning. Wagner-familien blev hurtigt højt ansete vindyrkere og solgte druer til populære producenter som Inglenook og Sonoma Vineyards. Det var først i 1971, at familien indså, at de kunne tjene bedre penge ved at sælge deres højkvalitets "hjemmevine" og besluttede sig for at formalisere deres mangeårige tradition inden for vinfremstilling. Charles F. (Charlie) Wagner og Lorna Belle Glos Wagner spurgte deres søn Charles J. (Chuck) Wagner om han kunne være interesseret i at starte et nyt vineri med dem. Chuck var på dette tidspunkt kun 19 år gammel og lige dimitteret fra high school. Hvis han afviste tilbuddet, planlagde Charlie og Lorna at sælge deres ranch i Napa Valley og flytte til Australien. Heldigvis accepterede Chuck sine forældres tilbud om at starte Caymus Vineyards, som er navngivet efter den mexicanske jordbevilling "Rancho Caymus", der blev givet til en pioneren George Yount (plantede Napa Valley's første druer) i 1836 af datidens guvernør. Dengang havde Rancho Caymus en størrelse på ca. 48 kvadratkilometer og omfattede et areal, der senere blev til byerne Rutherford, Yountville og Oakville. Med deres pragtfulde nye vingård ønskede Chuck og hans far begge at fremstille vine med karakter, kompleksitet samt konsistens. De omfavnede Napa Valley's unikke klima og jordbund samt hjalp med at etablere regionens enestående stil og ry for Cabernet Sauvignon. Wagner-familien producerede deres første vintage i 1972 og denne bestod af 240 kasser af Cabernet Sauvignon. De næste mange år fokuserede familien med Caymus Vineyards fortsat deres bestræbelser på produktionen af kvalitets Cabernet Sauvignon. Et af familiens mest spændende øjeblikke var i 1989, da Wine Spectator tildelte dem "Wine of the Year Award" for deres 1984-vintage af Caymus Special Selection Cabernet Sauvignon. Fem år senere uddelte magasinet igen prisen for deres 1990-vintage - den eneste gang en vin har modtaget denne ære to gange.

Charlie, Lorna Belle og Chuck samarbejdede i over 30 år om at opbygge Caymus og var et bemærkelsesværdigt team. I dag er Caymus fortsat 100% familiejet af Wagner-familien: Chuck's søn Charlie og hans datter Jenny har tilsluttet sig familievirksomheden. Charlie, der begyndte sin vinfremstillingskarriere som 16-årig, er opkaldt efter sin bedstefar og følger i hans fodspor ved at bruge det meste af sin tid i vinmarken eller vinkælderen på Caymus. Jenny, som ligeledes er utrolig passioneret omkring vinfremstilling, har tilbragt adskillige år sammen med sin far i Napa Valley og nydt godt af den praktiske indlæring i forhold til både druedyrkning samt vinfremstilling. Chuck kan ligeledes resten af familien findes i vinmarken og eksperimenterer fortsat med landbrugsteknikker såvel som andre aspekter af vinfremstilling. I 2007 blev han hædret og anerkendt med Wine Spectator's "Distinguished Service Award", som uddeles til enkeltpersoner, der har ydet betydelige og langvarige bidrag til vinindustrien. Selvom de hver især har et unikt synspunkt, deler alle tre Wagners fælles familietræk: en passion for hårdt arbejde, en kærlighed til at afprøve nye ideer og et ønske om at balancere tradition med at skubbe grænser for at lave endnu bedre vine. Resultatet en sammenkobling af tradition og innovation - en respekt for det gamle med et løfte om nyt. Sammen fremstiller de fortsat vingårdens to verdenskendte Cabernet Sauvignon-vine: Special Selection Cabernet Sauvignon og Napa Valley Cabernet Sauvignon.

Land, region & område:

Caymus ligger i Californien, USA, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion foregår. De mest udbrede druesorter er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Syrah og Zinfandel. Der har været dyrket vin i Californien siden det 18. århundrede og de første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. I det 19. århundrede bragte guldfeberen en strøm af nybyggere fra alle verdenshjørner til USA. Dermed steg efterspørgsel efter vin og skabte et helt nyt vinmarked, der blomstrede i det nordlige Californien omkring Sonoma County og Napa Valley, som i dag er de to vigtigste vinregioner. 

Caymus tilhører USA's mest prominente og kendte vinregion Napa Valley. Områdets første vinstokke blev plantet i 1838 og den første kommercielle vingård blev opført i 1861. Samtidig var Napa Valley et af de første områder, der blev etableret som et "American Viticulture Area" (AVA) i 1981. I dag udgør vinmarker 18.000 hektar af Napa Valley og områdets over 450 vinproducerende firmaer leverer årligt omkring 140 millioner flasker vin. Napa Valley er unik grundet dens komplekse og mangfoldige jordmønster af vulkansk, maritim og alluvial oprindelse. Mere end 100 forskellige jordtyper er blevet identificeret i regionen og dermed kan over halvdelen jordklodens jordarter findes i Napa Valley. De mange jordtyper kan karakteriseres af vidt forskellige strukturer, kompositioner og egenskaber. Især regionens vulkanske jord giver vinene en smag, der er helt unik for Napa Valley. Ligeledes er klimaet i Napa Valley yderst sjældent; somrene er varme, vintrene er milde og det regner kun i nogle få måneder om året. Dette giver vinstokkene en lang vækstssæson; de varme dage tillader druerne at modnes og udvikle dyb en smag, hvorimod de kølige nætter tillader vinstokkene at hvile og bevare syren i frugten. Disse enestående faktorer gør Napa Valley til et overlegent sted at dyrke Cabernet Sauvignon, dog trives størstedelen af druer i Napa Valley grundet områdets diversitet. Napa Valleys suverænitet blev også bekræftet af den berømte blindsmagning i Paris i 1976 hvorunder, at Californiens bedste Chardonnay og Cabernet Sauvignon-vine blev sat op imod Bordeaux og Bourgognes bedste Grand Cru vine. På dette tidspunkt stod Frankrig for verdens bedste vin og følte, at sejren var sikker. Men til alles store overraskelse slog vinene fra Napa Valley, som de første vine udenfor Europa, de franske 1. crus og dette var en stor historisk sejr for Californisk vin. Vinsmagningen fik navnet Paris Dommen og vil altid blive husket som en skelsættende begivenhed, der ændrede vinindustrien.

Druer: 

Cabernet Sauvignon

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop