Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Andremily Mourvèdre, Santa Barbara County, 2017 (magnum)

2.000,00 kr.

Udsolgt

Land
USA
Område
Californien
Producent
Andremily
Underområde
Santa Barbara
ÅRGANG
2017
Drue
88% Mourvèdre, 9% Syrah & 3% Viognier
Indhold
1,5 L
Beskrivelse

Andremily Mourvèdre, Santa Barbara County, 2017 (magnum)

Andremily har et ry for høj kvalitet og forpligter sig til at fremstille yderst specielle håndlavede vine. Vine der ikke kun udtrykker druesorternes karakter, men også fremviser hvad det californiske klima har at byde på. Andremily Mourvèdre er en fremragende vin, hvoraf kun et begrænset antal produceres hvert år. Andremily Mourvedre 2017 har fra den respekterede vinanmelder Robert Parker modtaget de utroligt imponerende 99 point og tilbyder en smule mere raffinement end dens ældre søskende, med blødere tanniner og mere længde i smagen. Denne skønhed har skyhøje aromaer af chokolade, ristet kød, bagte blåbær og blommer såvel som antydninger af tjære samt subtile jordnoter. En fløjlsagtig struktur og masser af længde gør denne vin til en absolut fornøjelse at drikke.

Vinfremstilling & lagring:

Andremily Mourvèdre 2017 er en blanding af 88% Mourvèdre fra Alta Mesa vinmark og Larner vinmark kombineret med med 3% Viognier og poleret med et strejf af Syrah fra White Hawk vinmark. Alta Mesa vinmarken blev grundlagt i 2000 og ligger i Cuyama Valley i Santa Barbara County. Denne vinmark er beliggende i en højde af 3200 fod og har det mest ekstreme klima af alle Andremilys vinmarker. Temperaturen kan til tider nå tredobbelte cifre (fahrenheit) på de varme sommereftermiddage og dette klima er perfekt for trivslen af den Mourvèdre, som Andremily producerer. Jordbunden består af nedbrudt granit samt ler og store sten, heriblandt skifer, kvartsit, basalt og gnejs. Larner vinmark blev grundlagt i 1999 og tilhører Larner Winery. Vinmarken er den sydligste i hele Ballard Canyon i Santa Barbara County og jordbunden består primært af sand. Andremily har arbejdet med frugten fra White Hawk vinmark i omkring et årti og denne blev grundlagt i 2000. Da ejerne af vinmarken Manfred samt Elaine fra Sine Qua Non tilbød Andremily muligheden for at overtage to blokke, accepterede Andremily dette generøse tilbud med stor begejstring. White Hawk vinstokkene er plantet i næsten rent sand på den sydvendte skråning af Cat Canyon i Santa Barbara County. Vinmarkens beliggenhed nær stillehavet hjælper med at sikre en kølig samt jævn vækstsæson og den primært næringsfattige sandede jord resulterer i vine med større koncentration og intense aromaer. Andremily Mourvèdre 2017 blev modnet i omkring 21 måneder i franske egetræstønder og 50% nye Demi-Muids (600 liters egetræsfade).

Vingården:

Jim Binns begyndte sin vinfremstillingsrejse samtidig med, at han tog klasser på California Polytechnic State University. Han arbejdede sammen med en række små producenter og opbyggede en uvurderlig viden samt erfaring omkring vinmarkerne på hele Californiens Central Coast såvel som de forskellige druesorter dyrket her. Dette medførte en kærlighed for Rhône druevarianter og vinene som disse varianter producerede. Kort efter han dimitterede, blev Jim ansat som kældermester på det berømte Sine Qua Non vineri, hvor han ledte vingårdsteamet gennem tolv vintages. Jims tid hos Sine Qua Non tillod ham at fuldstændig fokusere på Rhône-sorter og yderligere forfine sine Rhône-vinfremstillingsevner, mens han arbejdede under vejledelse fra Manfred Krankl. Med 2012 årgangen besluttede Jim og hans kone Rachel at følge deres egen drøm om at starte deres eget vinprojekt. Navngivet efter deres to børn, Andrew og Emily, blev deres brand Andremily født. I sin korte eksistens har Andremily formået at opbygge et ry for fremragende kvalitet. Virksomheden lovprises regelmæssigt af både vinpressen og forbrugere. Andremily fokuserer udelukkende på Rhône-sorter og producerer kun et begrænset antal af deres tre vine hvert år. Disse vine inkluderer deres flagskib Syrah, en Mourvèdre og den nyeste tilføjelse til deres portefølge, EABA (en rød Rhône blend). Andremily vinene har med årene opbygget en entusiastisk kundeskare og optjent en plads på mange af de mest ekslusive vinlister i hele verdenen.

Land, region & område:

Andremily ligger i Californien, USA, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion foregår. Der har været dyrket vin i Californien i over 200 år (siden slutningen af 1700-tallet) og de første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. Californien har en bred variation af druer samt vintyper og de mest udbredte druesorter er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Zinfandel. Men mange nye vinproducenter i Californien vælger at arbejde med Rhône-sorter i stedet for de ovenstående. Rhône-sorter har en lang historie i Californien, da immigranter tilbage i slutningen af 1800-tallet bragte dem til Californien. Californiens middelhavsklima med varme, tørre somre og kølige vinde minder meget om det i Rhône. Derfor egner Californien sig godt til dyrkningen af Rhône-sorter og især i Santa Barbara County trivedes de godt. Den mest plantede Rhône-sort i Californien er Syrah efterfulgt af Carignan, Cinsault, Counoise, Grenache, Mourvèdre, Muscardin, Piquepoul Noir, Terret noir og Vaccarèse.

Ydermere tilhører Andremily Santa Barbara County på Californiens Centrale kyststrækning. De første vinstokke blev plantet af missionærer sent det i 18. århundrede og Santa Barbara County er dermed et af de ældste vinproducerende områder i Californien. I dag består Santa Barbara County af seks AVAer (American Viticultural Areas), herunder Santa Ynez Valley, Santa Maria Valley, Sta Rita Hills, Ballard Canyon, Happy Canyon og Los Olivos Distriktet. Santa Barbara County er placeret mellem to bjergkæder og områdets mest definerende geografiske karakteristik er dens unikke dal, der strækker sig fra øst til vest langs stillehavskysten (imodsætning til det sædvanlige nord til syd). Stillehavsbriser og tætte morgentåger trænger sig dermed ind på vinmarkerne og Santa Barbara County er af denne grund et ideelt dyrkningsområde for vinstokke, som trivedes i et køligt klima. Ydermere har den unikke, tværgående natur i Santa Barbara dalene resulteret i adskillige mikroklimaer såvel som jordtyper. Derimod kan de forskelligartede jordtyper være alt lige fra kalkholdige, grusagtige til bestående af sandede lerlommer eller kridtet, fossiltung diatoméjord. Grundet diversitet af jordarter trivedes en lang række druevarianter også i området og vinmarker kun få meter fra hinanden kan være meget forskellige. Blandt Santa Barbara Countys over 70 druevarianter, er de mest kendte Pinot Noir samt Chardonnay og Rhône-sorterne Syrah, Viognier samt Mourvèdre er også stigende i popularitet. Det overordnede klima i Santa Barbara County kan dog fastlægges som et mildt middelhavsklima; vejret i perioden juli til september forbliver relativt varmt og tørt, mens der fra december til februar falder mest regn. Santa Barbara County er hjemsted for mere end 250 vinerier, heriblandt Andremily.

Ratings:

Robert Parker: 99 point

Druer: 

88% Mourvèdre, 9% Syrah & 3% Viognier

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Du er 889,00 kr. fra at opnå fri fragt.
Din kurv er tomTilbage til shop