Dom Perignon 2013

Dom Pérignon 2013

Dom Pérignon er verdens mest berømte champagnebrand og historien bag den eftertragtede vintagechampagne er mindst lige så fascinerende som dens beundringsværdige omdømme. Det anerkendte champagnehus Moët & Chandon producerede i begyndelsen af 1920erne en prestige cuvée Dom Pérignon, som er navngivet efter efter en benediktinermunk fra det 17. århundrede. Han var en en pioner inden for fremstillingen af champagne og i dag lever hans fremragende arv videre gennem Dom Pérignon. Ganske få champagner er ligeså ikoniske som Dom Pérignon, der i dag er et symbol på luksuriøsitet og en absolut favorit blandt vinkritikere, berømtheder og endda kongelige. Udelukkende dedikeret til vintagechampagne, er hver vintage af Dom Pérignon en unik og enestående kreation.

Vinmarker & vinfremstilling:

Vinmarker: Dom Pérignon produceres af druer fra de bedste vinmarker i hele Champagne; kilderne til den enestående vintagechampagne er Grand Cru såvel som Premier Cru vinmarker i Champagnedistrikterne Montagne de Reims, Côte des Blancs, Vallée de la Marne, Côte des Bar og Côte de Sézanne. Det samlede vinmarksareal benyttet til Dom Pérignon udgør 1150 hektar, hvoraf 50% er Grand Crus og 25% er Premier Crus.

Vinfremstilling: En vellykket høst er altafgørende for Dom Pérignon, da denne champagne kun fremstilles i helt exceptionelle vintages. Denne forpligtelse til kvalitet kombineret med Richard Geoffroy's (kældermester fra 1990-2019) ekspertise gør hver vintage distinktiv. Dom Pérignon's historiske vinkælder er et tidligere kloster beliggende i landsbyen Hautvillers i den sydlige del af Montage de Reims. Her forløber vinfremstillingsprocessen således, at druerne ved ankomst til vinkælderen gennemgår presning, hvorunder de tilsættes sulfit for at dræbe ethvert spor af vildgær. Den primære fermentation finder sted i rustfri ståltanke og Dom Pérignon foretrækker at benytte sine egne forskelligt kultiverede gærstammer; en til den primære gæring og ligeledes en til den sekundære gæring. Således er Geoffroy bekendt med deres funktion under gæringen og kan bedre kontrollere resultatet. For ikke at støde på nogle overraskelser senere, udføres ligeledes en malolaktisk fermentation og de malolaktiske gærkulturer tilsættes omkring en måned efter begyndelsen af den primære fermentation. Hemmeligheden bag de fleste fremragende mousserende vine er blandingen kunst og Dom Pérignon er bestemt ikke en undtagelse. Smagningen af de nye vinpartier begynder allerede, når de er omkring 2 måneder gamle. Geoffroy og hans team smager de unge partier af separat fermenteret Chardonnay samt Pinot Noir for at fastlægge blandingsprocenterne. I modsætning til andre champagneproducenter bruger Dom Pérignon ingen Pinot Meunier i deres vine. Til Dom Pérignon benyttes som regel altid en ligevægtig kombination af Pinot Noir og Chardonnay, der dog kan variere afhængigt af årgangens behov. Målet er at producere en vintage, som har den perfekte balance mellem karakteren af Dom Pérignon og selve årgangens karakter.

Ydermere er Geoffroy særlig opmærksom på oxidation, da vinkritikere og kunder forventer, at Dom Pérignon kan ældes i op til årtier. Ifølge ham dræber oxidation en champagnes kompleksitet og gør den fed og tung. Han beskytter vinen mod oxidation gennem en kombination af tidlig eksponering og senere beskyttelse; der pylres ikke om vinen, før gæren tilsættes.  Geoffroy er nemlig af den overbevisning, at oxidering ikke er en negativ ting i de tidlige stadier, men derimod at det akklimatiserer vinen imod at senere hen opsamle oxygen. Når vinen nærmer sig de senere stadier, omstikkes den omhyggeligt og beskyttes med sulfit på de rigtige tidspunkter, heriblandt under degorgering. Dom Pérignon ældes på sin bærme i flasken i minimum syv år. Den lange aldringsproces bliver efterfulgt af rémuage (omrystning - al bundfaldet samles ved toppen) samt Dégorgement (flaskens hals nedkøles, så den kan åbnes & bundfaldet fjernes). Til sidst ældes champagnen i yderligere seks måneder forinden, at den kan frigives på markedet. Dom Pérignon som sagt udelukkende er en vintagechampagne og det er op til kældermesteren at beslutte, om en vintage skal deklareres. Denne beslutning træffes ud hvorvidt årgangen besidder den subtile balance, der kender Dom Pérignon: en alliance af modenhed, livlighed, lethed og intensitet - som giver vinen potentialet til at ældes med smidighed og elegance. Hvis en vintage ikke lever op til kældermesterens standarder, vil der ikke blive frigivet Dom Pérignon det pågældende år. Som en hovedregel laves Dom Pérignon ikke mere end seks gange pr. årti.

Champagnebrandet:

Den prestige vintagechampagne Dom Pérignon blev produceret for første gang i 1921 af det veletablerede champagnehus Moët & Chandon som dets top cuvée. De opkaldte champagnen efter Dom Pierre Pérignon, som er en munk fra det 17. århundrede og en pioner inden for vinfremstillingsteknikken bag champagne. Han blev født i 1638 i Champagneregionen, hvor hans familie ejede nogle få vinmarker. Senere blev han kældermester på benediktinerklosteret i Hautvillers, som var blevet grundlagt omkring år 650 af Saint Nivard, ærkebiskoppen af ​​Reims. Takket være Dom Pierre Pérignon's store indsats, valgte klosteret at fordoble størrelsen på dets vinmarkområde. Dom Pierre Pérignon var af den tro, at hårdt arbejde bragte en munk tættere på gud og dette var motivationen bag hans drøm om at skabe "den bedste vin i verdenen". Dom Pierre Pérignon's Det dristige og visionære sind førte til, at han var den første til at blande druer på en specifik måde, som forbedrede kvaliteten af den resulterende vin. Han introducerede også korkpropper, som blev fastgjort med hampsnor gennemblødt i olie for at holde vinene friske såvel som mousserende. Ydermere benyttede han tykkere glas for at styrke flaskerne, der dengang havde en tilbøjelighed til at eksplodere. Gennem hele 47 år forfulgte Dom Pierre Pérignon sin ambition om at skabe den bedste vin i verden og i dag anses han for at være den åndelige fader af Champagne. Det tidligere benediktinerkloster i Hautvillers fungerer i dag som Dom Pérignon's vinfremstillingskælder.

Selve historien om den ekslusive vintagechampagne Dom Pérignon begyndte med Laurence Venn, en britisk journalist ansat af Champagne-samfundet som PR officer for at promovere Champagneregionen midt i Den Store Depression. Han fik en ide om at skabe et luksusbrand og præsenterede i maj 1931 denne ide til Commission de Propagande et de Defense du vin de Champagne, den første institution som samlede producenter og købmænd, men de afskedigede hans plan. Den innovative ide fangede derimod opmærksomheden af Comte Robert-Jean de Vogue, som var en tidligere hærofficer, der lige var påbegyndt sit livs værk med genopbygningen af champagnehuset Möet (grundlagt i 1743). Han formåede til gengæld at overtale den daværende ledelse (Commission de Propagande et de Defense du vin de Champagne) til at lancere en Prestige Cuvée og dette førte til relanceringen af brandet Dom Pérignon, som Moët & Chandon havde købt fra Mercier (Champagneproducent) i 1930. Den første vintage af Dom Pérignon, produceret i 1921, gik dermed hen og blev den første Prestige Cuvée Champagne nogensinde. Dom Pérignon blev dog først lanceret mere end et årti senere; i 1935 ankom det første parti til London og fik her en varm velkomst, men det hele tog først fart efter lanceringen i New York i 1936. De første købere af Dom Pérignon Vintage 1921 var 150 kunder fra Simon Bros & Co, som samlet erhvervede 300 flasker. Denne øjeblikkelige opmærksomhed på markedet førte til, at 100 kasser Dom Pérignon kort derefter blev sendt til USA. Blandt erhververne af 1921-årgangen var også James Buchanan Duke, milliardæren der grundlagde American Tobacco Company, og han anskaffede et imponerende 100 antal flasker til sig selv. Lige siden har Dom Pérignon været den mest eftertragtede champagne i USA.

Richard Geoffroy, tidligere læge og en af de bedste vinsmagere i hele Champagneregionen gennem årtier, blev i 1990 kældermester hos Dom Pérignon. I sine 28 år som Chef de Cave formåede han at deklarere hele 15 vintages af Dom Pérignon champagne (et rekordantal) og udvidede også antallet af champagnebrandets vine. I 2019 videregav han titlen som Chef de Cave til Vincent Chaperon, der lige siden år 2000 havde fungeret som hans assisterende vinmager og højre hånd. Chaperon fører i dag legenden videre og har ansvaret for at forme stilen såvel som kvaliteten af Dom Pérignon's fremtidige vintages. Richard Geoffroy har dog stadig sin gang i Dom Pérignon's kældre.

Land, region & område:

Dom Pérignon produceres naturligvis i den berømte franske region Champagne, der er bedst kendt for produktionen af den mousserende hvidvin, som bærer regionens navn. Vin har været dyrket i Champagne-regionen siden romertiden, men historien omkring hvordan mousserende vin blev til, hersker der fortsat en vis usikkerhed omkring. Den mest velkendte historie lyder således, at munken Dom Pierre Pérignon fra Hautvilliers klosteret i 1697 opdagede metoden til at lave bobler i vin (“methode champenoise”) og dermed opfandt champagne. Det viste sig dog, at han forsøgte at eliminere boblerne fra sin vin, da flaskerne eksploderede under presset fra den anden gæring og indholdet blev dengang kendt som “djævlens vin”. I virkeligheden var det en engelsk videnskabsmand ved navn Christopher Merret, som for første gang tilbage i 1662 dokumenterede hvordan, at man forvandlede almindelig vin til mousserende vin. Han beskrev dengang, at bødkere i nyere tider tilføjede store mængder af sukker og melasse til alle slags vine med det formål gøre dem mere livlige samt “sparkling”. Dette var første gang, at selve processen blev beskrevet og at ordet “sparkling” blev benyttet til at beskrive slutproduktet. Derimod kan Dom Pierre Pérignon krediteres for at blande druer fra forskellige vinmarker og på den måde bidrage til en forbedret version af champagne end man tidligere havde kendt. Champagnes stigende popularitet resulterede i opførelsen af det første officielle champagnehus Ruinart i 1729. I løbet af 1700-1800 tallet blev champagnefremstillingsmetoderne forfinet og omkring 1880 blev champagne fremstillet ved brug af nogenlunde de samme metoder som i dag.

Champagneregionen blev defineret som et AOC område ved en lov i 1927 og dermed er champagne et beskyttet navn, der kun må bæres af mousserende vin fra regionen. Champagne AOC ligger 150 km øst for Paris i det nordøstlige Frankrig. Den nordlige placering gør, at klimaet er en smule køligt samt påvirket af store temperaturvariationer mellem vinter og sommer, hvilket giver druerne det rette syreindhold til Champagne. Ydermere er Champagneregionens bakkede terræn og kalkholdige jord en af hovedgrundende til, at området producerer champagne af den absolut højeste kvalitet. Regionen dækker et areal på omkring 34.000 hektarer og kan opdeles i fem primære distrikter: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte des Bar (Aube) og Côte de Sézanne. Disse distrikter kan yderligere opdeles i en række landsbyer, som klassificeres og kvalitetsbedømmes med et procentsystem kaldet Échelle des Crus. Procentsystemet strækker sig fra 1-100%, men 80% er den laveste bedømmelse nogensinde tildelt en landsby. De landsbyer som tildeles 90-99%, klassificeres som Premier Cru og landsbyer af suveræn kvalitet tildeles 100% samt klassifikation Grand Cru. Ud af de flere hundrede landsbyer hvor det er tilladt at producere champagne, bærer kun 17 titlen som Grand Cru. En champagne klassificeres dermed ud fra hvilken landsby, som de benyttede druer og deres vinmarker tilhører. De mest anvendte druer til champagnefremstilling er Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay og disse udgør 99% af den samlede champagneproduktion. Der findes yderligere fire druesorter hvoraf, at det er tilladt af fremstille champagne: Pinot Blanc, Fromonteau gris, Petit Meslier og Arbane. Disse benyttes i en langt mindre grad end de tre mest populære sorter. I Côte des Bar distriktet dyrkes primært Pinot Noir og det samme gælder for Montagne de Reims. I Vallée de la Marne er den herskende druesort Pinot Meunier og i Côte des Blancs såvel som Côte de Sézanne dominerer Chardonnay druesorten. Dom Pérignon fremstilles i vindistrikterne Montagne de Reims, Côte des Blancs, Vallée de la Marne, Côte des Bar og Côte de Sézanne.