Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Rieussec 1. Cru Classé, Sauternes, 2018

DKK 499,00

På lager

Beskrivelse

Château Rieussec 1. Cru Classé, Sauternes, 2018

Vinene fra Sauternes er så vidunderlige, at Domaines Barons de Rothschild (Lafite) ønskede sin egen og dermed erhvervede Château Rieussec i 1984. Sidenhen har Château Rieussec været en førende vin i Sauternes gennem flere generationer. Rangeret som Premier Grand Cru i 1855, fremstilles Château Rieussec af en subtil blanding af Sémillon, Sauvignon og Muscadelle. Årgang 2018 har fra den respekteret vinanmelder James Suckling modtaget 93-94 point. 

Château Rieussec 1. Cru Classé, Sauternes, 2018 har en bleg citron-guldfarve og afslører delikate dufte af citrondråber, pæretærte, marcipan og knuste sten over en kerne af orange blomster, hvide ferskner samt lime blade. Ganen har en rolig intensitet af en række citrus- og saltede lag med fantastisk friskhed og afsluttes med en fremragende længde såvel som dybde.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)

Vinmark og vinfremstilling:

Generelt om fremstillingen af Sauternes: Sauternes er en verdenskendt dessertvin og selve fremstillingen af Sauternes kræver tålmodighed såvel som en masse ekspertise. Først og fremmest skal det ideelle høsttidspunkt kendes, da hele drueklasen skal være moden og ramt af Botrytis Cinerea, også kaldet ædel råddenskab (en eftertragtet svampevækst, som er afgørende for Sauternes' kendetegnende sødme). Siden ikke alle druesorter angribes af Botrytis på samme tid og tidspunktet for angrebet kan variere fra sted til sted, strækker høsten sig over flere uger og adskillige passager. Mindst tre passager er påkrævet og nogle gange er der behov for seks eller flere passager for at høste alle druerne, mens de er under indflydelse af botrytis. Det er derfor umuligt at anvende maskiner til høsten og dermed altafgørende, at høstfolkene kan kende forskel på "ædel råddenskab" og mug. Ved høstens afslutning sendes druerne til et sorteringsbord, hvor de gennemgår en yderligere kontrollering. Efterfølgende presses de og den ekstraherede saft anbringes i bundfældningstanke for at naturligt blive filtreret. Fermentationen foregår i enten rustfri ståltanke eller tønder og fermentationskældrenes temperatur skal holdes på minimum 20 grader for at hjælpe gæren i aktion. Ved fermentationens afslutning sænkes temperaturen til 1 grad for at stoppe processen, så sukkeret forbliver tilstede i saften. Hvis fermentationen ikke standser selv, afbrydes den ved tilsætning af svovldioxid eller ved at filtrere gæren ud. Herefter ældes vinen i halvandet til tre år i små træfade. Fremstillingen af Sauternes er en proces, som er blevet raffineret over århundrede og for at kvalificere sig til Sauternes-mærkatet, skal vinen overholde meget specifikke regler. Den skal indeholde følgende druesorter: Sémillon, Sauvignon blanc og Muscadelle. Appellationsreglerne specificerer plantetæthed, beskæring og udbytte (25 hektoliter pr. hektar). Derudover skal vinen indeholde minimum 13% alkohol, 221 g sukker pr. liter og bestå en smagsprøve hvorunder, at den skiller sig ud som mærkbart sød. Naturligvis skal ædel råddenskab også være tilstede i druerne, men hvis året er dårligt og druerne har for lidt sukker, er kryoekstraktion (også kaldet krystallisering el. frysekoncentration) tilladt. Kryoekstraktion indebærer, at druerne nedfryses til minus 5-6 grader forinden, at de skal presses. Det er kun de mindre modne druer, som bliver frosne og under presningen ekstraheres derfor kun saften fra de modne, ikke frosne druer - ligeliges saften med den højeste koncentration af sukker. Generelt er vinene fra Sauternes kendt for deres evne til at ældes over lang tid og dette skyldes vinens høje syreindhold såvel som frugtsmag. En Sauternes kan ældes i et århundrede eller længere.

Rieussec-vinmarken: Selve Château Rieussec fremstilles af Rieussec vinmarken, som strækker sig til grænsen mellem de franske kommuner Fargues og Sauternes. Vinmarken dækker et samlet areal på 93 hektar af gruset sand/lerjord. Den er hovedsageligt beplantet med og domineret af Sauternes' ikoniske druesort Semilion, som optager 90% af vinmarken efterfulgt af Sauvignon (7%) og Muscadelle (3%). Til kultiveringen af vinmarken benyttes traditionelle Sauternes-teknikker og høsten udføres ved brug af selektiv plukning afhængig af druernes modenhed samt udviklingen af botrytis cinerea. Produktionen hos Château Rieussec er relativ lav og ligger fast i hænderne på Moder Natur. Det siges nemlig, at en enkelt vinstok skal kunne producere en flaske vin. På Rieussec producerer en enkelt vinstok kun omkring et glas.

Høsten 2018: Rieussec blev ramt af hagl den 15. juni. I dette år var det svært for Botrytis at begynde og for Sauternes udviklede botrytis sig meget sent. Der var hverken meget sukker eller Botrytis dette år. Høsten begyndte den 10. oktober og blev afsluttet den 31. oktober.

Vinfremstilling hos Château Rieussec: Vinkældrene er beliggende i hjertet af Château Rieussec ved Fargues. Château Rieussec fermenteres i tønder. Herefter sorteres udbyttet og hvert parcel identificeres samt isoleres i et parti af tønder for at bedømme, om det kan benyttes til Grand Vin efter fermentation. Adskillige smagninger fra hver tønde udføres derefter for at sikre en omhyggelig udvælgelse til Grand Vin. Hver vintages ældes i 50-55% nye franske egetræstønder, som hovedsageligt produceres på DBR’s cooperage. Længden på aldringen i tønderne varierer fra 16 til 26 måneder afhængig af årgangen, hvorunder vinene periodisk omstikkes. Vinene aftappes på Château Rieussec. Den årlige produktionsmængde afhænger i stor stil af årgangen, men i gennemsnit produceres ca. 6000 kasser.

Historien om Château Rieussec:

I det 18. århundrede tilhørte Rieussec ejendommen Carmelite-munkene i Langon (kommune i Frankrig). Konfiskeringen af ejendommen under revolutionen førte til dens offentlige salg omkring 1790 som en "genstand af national arv" til Mr. Marheilhac, dengang ejer af Château La Louvière in Léognan. Under 1855 klassifikationen var M. Mayne ejer af ejendommen og kvaliteten af Rieussec-jorden sikrede ejendommens dens klassificering som en første vækst. Efter den dag involverer Rieussec's historie adskillige ejerskift: Charles Crepin (omkring 1870), Paul Defolie (1892), Mr. Bannil (1907), derefter familien Gasqueton (ejer af Château Calon-Ségur i Saint Estèphe), P.F. Berry under krigen (en amerikansk statsborger og svoger til Vicomte de Bouzet), Mr. Balaresque (1957) og til sidst Albert Vuillier (1971), der var passioneret omkring Sauternes '"søde vine". Albert Vuillier havde forelsket sig i Château Rieussec og bosatte sig permanent på ejendommen. Han brugte det meste af sine formue på at lede slottets vine i retningen af storhed. Vuillier lagde især vægt på udviklingen af vinmarken og formåede at hæve standarden af vinene til det højeste niveau.

I 1984 løb Albert Vuillier tør for penge og Château Rieussec blev erhvervet af Domaines Barons de Rothschild (Lafite), ejer af Chateau Lafite Rothschild. De købte ejendommen i samarbejde med Albert Frere, som ejede en del af Chateau Cheval Blanc i St. Emilion og dermed var bekendt med Bordeaux. Ejendommen bestod dengang af 110 hektar, heraf var 68 hektar beplantet med vinstokke. For at yderligere forbedre Château Rieussec’s potentiale blev der implementeret strenge foranstaltninger. Dette indebar omhyggelig sortering af druerne og fermentering i tønder, hvilket gav et meget finere udvalg til blandingen af Grand Vin. De første forsøg på selektion blev belønnet med en bemærkelsesværdig trio af årgange 1988, 1989 og 1990. Samtidig var en ny vinkælder blevet bygget i 1989 for at forlænge aldringsperioden i tønder. Mængderne af Grand Vin som blev produceret, oplevede også en betydelig reducering i 1990'erne grundet mere omhyggelig selektion til det punkt hvor, at slet intet blev produceret i 1993 (dette var også tilfældet i 1977 og igen i 2012). Ydermere var var en kvalitetspolitik blevet lanceret i 1985 og i 2000 repræsenterede renoveringen af modningskælderen, opførelsen af et fermentationsrum og moderniseringen af receptionen samt presseområderne fremskridt i forhold til denne. De mange tiltag blev kronet med et helt årti af med meget gode vine 1995 til 2005.

Land, region & område:

Château Rieussec produceres i Frankrigs region Bordeaux, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionen er hjemsted for de ypperste vinmarker og intet andet vindistrikt i verden producerer vine så eftertragtede som Bordeaux. Beliggende i den sydvestlige del af Frankrig, har Bordeaux et vinareal på 105.000 hektar. Den bemærkelsesværdige region er mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru'er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt fremstilles Château Rieussec i Sauternes AOC, som ligger ca. 65 km fra Bordeaux by og er kendt for sine søde vine af høj kvalitet. Vinstokke er blevet dyrket i Sauternes siden romertiden, men produktionen af ​​sød vin først registreret i det 17. århundrede. Ifølge historien ankom en ejer sent på sin ejendom for at høste, men benyttede stadig de meget modne druer til at fremstille vin. Dette var starten på en Grand Cru, nemlig den søde vin fra Sauternes. Som en stor appellation med over 2000 hektar vinmarker i det sydlige Graves, kan Sauternes kan opdeles i følgende fem følgende underappellationer: Barsac, Brommes, Sauternes, Fargues og Preignac. Sauternes er dermed omgivet af vinmarker hvoraf, at de allerbedste producerer nogle af verdens mest prestigefyldte såvel som dyre dessertvine. I forbindelse med 1855 klassifikationen blev seksogtyve af de fineste hvidvine fra Sauternes klassificeret ud fra deres markedsværdi, heraf blev tolv vine klassificeret som første vækster og de resterende som anden vækster.

Sauternes repræsenterer dermed den sødere del af Bordeaux og vinene er kendt for at have en fantastisk balance mellem alkohol, syre og sødme. De fremstilles af appellationens sjældne hvide druer: Semillon, Sauvignon Blanc, Muscadelle og Sauvignon Gris. Det er også disse fire druevarianter som det, ifølge AOC-loven, er tilladt at dyrke i Sauternes. Semillon er den dominerende druesort og udgør otte ud af ti vinstokke på de lokale vinmarker. Derudover forsyner Semillon vinene fra Sauternes med dens gode struktur samt fyldighed. Sauvignon Blanc og sommetider Sauvignon Gris giver vinen krydrede, blomsteragtige noter såvel som citrusaromaer og en tiltalende surhedsgrad. Muscadelle-druen bidrager yderligere til Sauternes kompleksitet. Fælles for alle disser sorter er, at de er modtagelige overfor svampen Botrytis Cinerea ("ædel råddenskab"). Denne får sukkerkoncentratet til at stige markant i druerne og er oprindelsen til de fremragende søde vine fra Sauternes. Ydermere får Botrytis Cinerea druerne til at blive delvist "rosinerede", hvilket resulterer i koncentrerede og særligt aromatiserede vine. Sauternes drager nemlig fordel af et unikt tempereret klima med en høj luftfugtighed, som favoriserer udviklingen af Botrytis Cinerea. Dette klima er et resultat af Sauternes' beliggenhed nær stedet hvor, at Garonne floden og den køligere Ciron-flods mødes. I det varme såvel som tørre efterår producerer flodernes temperaturforskelle en morgendis, der bidrager til dannelsen af "ædel råddenskab" på drueklaserne. Når det bliver eftermiddag fjerner solen denne morgendis samt tørrer druerne og således beskyttes de mod en mere ondskabsfuld svamp.

Ratings:

James Suckling: 93-94 point

Druer:

75% Sémillon & 25% Sauvignon Blanc

Indhold:

75 cl.

Se alle årgange fra Château Rieussec

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2021. All Rights Reserved
Min kurv
Kun DKK 600,00 væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu