Domaine Barat Chablis Premier Cru "Mont de Milieu" 2019

Alle druer fra hver betegnelse/partier vinificeres og ældes separat i små tanke af rustfrit stål for at bevare hver terroirs identitet. Efter druerne er blevet presset, omstikkes saften i 12 til 14 timer, hvorunder malolaktisk gæring finder sted på saftens bærme i temperaturkontrollerede kar. Udelukkende naturligt gær anvendes til produktionen af Domain Barat's vine, som fineres let inden aftapning. Domaine Barat's totale produktion er på mellem 3.200 og 4.000 vinkasser årligt.

Land, region & område:

Domaine Barat tilhører Frankrigs region Bourgogne, som er beliggende øst for det centrale Frankrig og hvidvine herfra betragtes som nogle af de bedste i verden. Bourgogne har et vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes fremragende terroir, som kan karakteriseres af et køligt og kontinentalt klima med kolde vintre efterfulgt af varme somre. Derudover er der stor variation i Bourgognes landskab såsom bakker, skråninger og vinde, hvilket skaber adskillige mikroklimaer. Samtidig kan jordforholdende i Bourgogne drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Regionens jordbund består hovedsageligt af kalksten, ler, grus og sand. Især hydraulisk kalkstensjord gør Bourgogne unik og i denne trivedes især Chardonnay. Generelt spiller terroir en vigtig rolle i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme, som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En yderligere faktor er er napoleonskodeksen; en samlet lovsamling udarbejdet i post-revolutionære Frankrig og vedtaget af Napoleon i 1804. Denne kræver en ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af négocianter, en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet. Bourgogne kan opdeles i seks primære vindyrkningsområder: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’Origine contrôlée/AOC). Disse områder inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, som blev oprettet i 1930erne og har fire kategorier: 

• Regionale appellationer: Her findes de mest almindelige vine, som er foruden en angivelse af mark eller kommune. Disse vine må kalde sig selv for Bourgogne appellation controleè og laves på druer fra hele Bourgogne. I denne kategori findes 23 appellationer og vinene herfra udgør 51,7 af Bourgognes totale produktion.
• Kommunale appellationer: Denne kategori består af vine fra bestemte kommuner og kommunenavnet vil være angivet på etiketten. Kommunerne bliver også kaldt "villages". I denne kategori findes 44 kommuner, som står for 36,8 af den totale produktion.
• 1. Cru/Premier Cru: Denne kategori dækker over vine, som kommer fra bestemte vinmarker i bestemte kommuner. Etiketten bærer både kommunen og vinmarkens navn. En 1. Cru er af højere kvalitet end vine i den ovenstående kategori grundet vinmarkens placering på en jord med langt bedre produktionsevne. Hele 635 vinmarker er klassificerede som Premier Cru og står for lidt over 10% af Bourgognes samlede produktion.
• Grand Cru: Kun vinmarker af den absolut højeste kvalitet ophøjes til Grand Cru og på etiketten angives typisk også kun vinmarkens navn. Denne kategori har restriktioner i forhold til udbytte og vinene lagres typisk også i længere tid. Der findes i alt 33 Grand Cru vinmarker i Bourgogne og dette er en elitær gruppe af ekstraordinære vinmarker. Grand Cru vinmarker står kun for 1,4% af Bourgognes totale produktion.

Ydermere produceres denne skønne hvidvin i Chablis, som er et Chardonnay-vindistrikt i det nordvestlige hjørne af Bourgogne. Navnet Chablis menes at stamme fra to keltiske ord: "cab", der betyder "hus" og "leya", der betyder "nær skoven". Oprindelsen af Chablis kan dateres tilbage til juraperioden for 15o millioner år siden, hvor havet trak sig tilbage og efterlod en undergrund af kimmeridgian samt portlandien, der i dag gør Chablis' terroir til en af de mest exceptionelle og unikke i verdenen. De første vinstokke blev bragt til Chablis i løbet af det tredje århundrede e.Kr. af romerske legioner under kejser Probus, som plantede disse i områdets prominente jordbund. Dog var det cisterciensermunkene, som i middelalderen etablerede en økonomisk og kommerciel interesse for vindyrkning i Chablis. Munkene fra klosteret Pontigny Abbey plantede vinstokke langs Serein-floden og det menes, at de introducerede Chardonnay-druen til Chablis i det 12. århundrede. Vinavl har dermed eksisteret i Chablis gennem mange århundreder og en uforlignelig viden såvel som ekspertise er gennem tiden blevet videregivet fra generation til generation; en række vingårde i Chablis drives af den 12., 13. eller 14. generation af vinproducenter. Chablis blev en officiel Appellation d'Origine Contrôlée (AOC) i 1938 og distriktet blev pålagt begrænsninger i forhold til druesort (Chardonnay) såvel som acceptabel vindyrkning inden for et afgrænset område. Et af formålene med AOC-etableringen var beskyttelse af navnet Chablis, som på dette tidspunkt allerede blev uhensigtsmæssigt benyttet til at referere til næsten enhver hvidvin fremstillet af et vilkårligt antal hvide druesorter fra hele verden. I dag har Chablis et imponerende vinmarksareal på omkring 5800 hektar og producerer vine af en enkelt druesort: Chardonnay. Ingen andre steder i verden udtrykker denne anerkendte drue sig på så fremragende vis som i Chablis og resultatet er exceptionelle Chardonnay-hvidvine, der er ulig nogen andre. Den britiske vinforfatter Rosemary George skrev engang følgende om Chardonnay fra Chablis: "Chablis is Chardonnay, but not every Chardonnay is Chablis."

Chardonnays fra Chablis er kendetegnet ved deres renhed, sprødhed, raffinement og mineralitet. Chardonnay trækker sin personlighed og karakter fra Chablis' fremragende jordbund, som blev dannet for mange millioner år siden under juraperioden. Dengang var Chablis dækket af hav og den gamle havbund dannede to distinktive sedimentære jordtyper: kimmeridgian og portlandien. De er begge opkaldt efter stadier af juraperioden og det geologiske stadie kimmeridgian refererer til Kimméridge-bugten i det sydlige England, hvis undergrund præsenterer de samme karakteristika. Kimmeridgian-jord består af meget kompakte lag af kalksten og ler-mergel samt er rig på fossiler af marineorganismer (bløddyr- og skaldyrsrester), især i form af små østers (Exogyra virgula). Kimmeridgian danner grundlaget for vinmarkerne i Chablis og det er fra denne fremragende jordbundstype, at Chablis-vinene trækker deres unikke karakter, renhed, raffinement og mineralitet. Portlandien er en kalk- og mergelrig jordbund, der modsat kimmeridgian ikke består af fossiler. Vinene produceret heraf er mere subtile og kan i højere grad kendetegnes af en frugtkarakter snarere end mineralitet. Det er hovedsageligt vine klassificeret som Petit Chablis og mere sjældent Chablis, der produceres af druer dyrket i Portlandien-jord. Hvorimod vine produceret i kimmeridgian er primært klassificeret som Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru. Ydermere modner Chardonnay-druen under ideelle forhold i Chablis' fremragende klima, der ofte beskrives som halvkontinentalt med en lang, hård vinter og en varm sommer. Dog kan klimaet i Chablis faktisk være en smule vanskeligt af klassificere, da er ganske unikt. Klimaet i Chablis er snarere et modificeret oceanisk klima, da den oceaniske indflydelse er tydelig, men meget mindre intens end i kystområderne. Desuden er Chablis også udsat for kontinentale påvirkninger fra Østeuropa og som følge heraf, kan distriktet karakteriseres af mindre nedbør, hårdere vintre og varmere somre end ved et komplet oceanisk klima. Dette betyder ligeledes, at Chablis har et årligt nedbør på mellem 650-700 millimeter. Efterårssæsonen i Chablis er kendetegnet ved godt vejr i september, som ofte er en tør og solrig måned. Dagstemperaturerne er varme og temperaturen kan blive helt op til 30°C, hvorimod nattetemperaturerne er kølige og kan falde helt ned til 5°C.  Et fænomen kaldet forårsfrost er karakteristisk for denne region og kan have en katastrofalt effekt på vinmarkerne, men som følge af tiden og efter store tab af druer, har vinbønderne lært at håndtere disse klimahændelser. Allerede tilbage i 1959 minimerede teknologiske fremskridt inden for frostbeskyttelse af vinmarker nogle af de risici og økonomiske omkostninger, der var forbundet med variable årgange i Chablis. Blandt andet blev varmeapparater vedtaget til brug i kampen mod forårsfrost og disse frostreducerende metoder har sidenhen medført, at Chablis har været på opsving. I dag anvendes ligeledes en række metoder til at beskytte afgrøderne mod frosten; stearinlys, opvarmede kabler og frostbeskyttelsesmidler samt sprøjtning af visse Chablis Premier Cru- og Chablis Grand Cru plots. Sprøjteteknikken involverer sprøjtning af vinstokke med vand, som fryser rundt om knopperne og danner en beskyttende kokon, der holder temperaturen på 0°C.

De pragtfulde vinmarker og exceptionelle vine af Chablis kan klassificeres samt opdeles i fire klassifikationsniveauer: Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru. Disse appellationer kan karakteriseres af præcist afgrænsede produktionszoner og er underlagt strikse produktionsregler. Ydermere omfatter appellationerne vine fra flere forskellige climats, et fænomen som kun eksisterer i Bourgogne. Climats er officielle områder med præcist definerede grænser og egen historie, som drager fordel af specifikke geologiske- og klimatiske forhold, der er særligt fordelagtige med hensyn til vinavl. Når disse climats, som gennem århundrede er blevet navngivet og identificeret, kombineres med menneskelig indvirkning samt savoir-faire, er resultatet en enestående mosaik af hierarkisk organiseret og verdensberømte vine, der kan karakteriseres af en tydelig forbindelse til deres oprindelsessted. Chablis består af 47 climats, heriblandt 40 som producerer Chablis Premier Cru-vine og 7 som producerer Chablis Grand Cru-vine.