Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Maison Fatien Père & Fils Rully 2017

299,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Bourgogne
Producent
Maison Fatien Père & Fils
Underområde
Rully
ÅRGANG
2017
Drue
Chardonnay
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Maison Fatien Père & Fils Rully 2017

Maison Fatien Père & Fils, som blev grundlagt i 1999 af Raymond- og Charly Fatien, er et vindomæne i det historiske hjerte af Bourgogneappellationen Beaune. Drevet af deres smag for prestigefyldte Bourgogne-vine, har de to brødre ikke holdt sig tilbage i deres vilje til at skabe vine af topkvalitet. Disse rød- og hvidvine produceres i samspil med de finest mulige faciliteter, som skaber optimale betingelser for et overlegent produkt og resultatet er fyldige såvel som aldersværdige samlervine.

Maison Fatien Père & Fils Rully er en hvidvin med en dejlig friskhed og kan parres med kylling blanquette, dampede rejer eller terrine.

Vinmarker & vinfremstilling:  

Vinmarker: Vinene fra Maison Fatien produceres af næsten 4 hektar vinmarker, udelukkende kultiveret af Charly Fatien. Parcellerne er spredt ud over prestigefyldte appellationer i Cote de Beaune og Cote de Nuits: Gevrey Chambertin, Beaune, Pommard og Volnay. Derudover tilføjer Maison Fatien til sit sortiment ved erhverve en yderst velovervejet selektion af druer fra andre vinavlere. Disse skal dog opfylde Charlys krævende standarder med hensyn til ikke kun kvaliteten, men også hans sirlige tilgang til arbejdet i vinmarken.

I forhold til vinmarkskultivering mener de hos Maison Fatien Père & Fils, at kvalitet begynder med et lavt udbytte på vinstokkene og dermed kontrol over udviklingen af vinstokkene. Derudover betragtes bestemmelsen af det præcise høsttidspunkt som den vigtigste beslutning for at opnå druer og vine af exceptionel kvalitet.

Specifikt Maison Fatien Père & Fils Rully fremstilles af omhyggeligt udvalgte chardonnaydruer fra appellationen Rully i Côte Chalonnaise. Disse erhverves fra betroede avlere, der arbejder ud fra de samme krævende standarder i vinmarken som Charly Fatien.

Vinfremstilling: Vinene fra Maison Fatien Père & Fils fremstilles i middelalderkældre, som er beliggende i hjertet af Beaune. Charlie Fatien har valgt en kunstnerisk tilgang til vinfremstilling og hans ambition er at tilbyde ægte samler- og kunstværker. Den naturlige rytme af vinen vil altid være i højsædet hos Maison Fatien og vinfremstillingsprocessen kan karakteriseres af minimal indblanding. Målet er, at hver flaske skal give det bedste af sig selv i det øjeblik, den åbnes ved bordet. Mange vinproducenter laver vine til øjeblikkelig forbrug, hvorimod Charlie Fatien lader vinen følge sin egen tidsplan; han beholder sine rødvine to år i tønder og hvidvine i et år, så de kan få mere konsistens. Han er overbevist om, at det gør forskellen. Vinene aftappes, når de ligesom en blomst er spirende og det er aldringen i flasken, som giver vinen mulighed for at fuldt ud blomstre.

Vingård:

Maison Fatien Père & Fils drives af de to brødre Charly- og Raymond Fatien, som stammer fra en Bourgogne-familie og begge er store elskere af regionen samt dens vine. Det hele begyndte i 1999, da Charly- og Raymonds forældre købte et hus i Beaune med gamle, mørke kældre og et vinmarksområde. I 2005 besluttede familiens vinmarksarbejder at blive pensioneret og Charly, som havde arbejdet på andre vinejendomme, begyndte at producere vin fra forældrenes ejendom.

Land, region & område:

Maison Fatien Père & Fils tilhører Frankrigs region Bourgogne, som er beliggende øst for det centrale Frankrig. Bourgogne har et vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes fremragende terroir, som kan karakteriseres af et køligt og kontinentalt klima med kolde vintre efterfulgt af varme somre. Derudover er der stor variation i Bourgognes landskab såsom bakker, skråninger og vinde, hvilket skaber adskillige mikroklimaer. Samtidig kan jordforholdende i Bourgogne drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Regionens jordbund består hovedsageligt af kalksten, ler, grus og sand. Især hydraulisk kalkstensjord gør Bourgogne unik og i denne trivedes især Chardonnay. Generelt spiller terroir en vigtig rolle i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme, som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En yderligere faktor er er napoleonskodeksen; en samlet lovsamling udarbejdet i post-revolutionære Frankrig og vedtaget af Napoleon i 1804. Denne kræver en ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af négocianter, en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet.

Bourgogne kan opdeles i seks primære vindyrkningsområder/regioner: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Côte Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’origine contrôlée/AOC). Disse områder inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, som blev oprettet i 1930erne og har fire kategorier: 

  • Regionale appellationer: Her findes de mest almindelige vine, som er foruden en angivelse af mark eller kommune. Disse vine må kalde sig selv for Bourgogne appellation controleè og laves på druer fra hele Bourgogne. I denne kategori findes 23 appellationer og vinene herfra udgør 51,7 af Bourgognes totale produktion.
  • Kommunale appellationer: Denne kategori består af vine fra bestemte kommuner og kommunenavnet vil være angivet på etiketten. Kommunerne bliver også kaldt "villages". I denne kategori findes 44 kommuner, som står for 36,8 af den totale produktion.
  • 1. Cru/Premier Cru: Denne kategori dækker over vine, som kommer fra bestemte vinmarker i bestemte kommuner. Etiketten bærer både kommunen og vinmarkens navn. En 1. Cru er af højere kvalitet end vine i den ovenstående kategori grundet vinmarkens placering på en jord med langt bedre produktionsevne. Hele 635 vinmarker er klassificerede som Premier Cru og står for lidt over 10% af Bourgognes samlede produktion.
  • Grand Cru: Kun vinmarker af den absolut højeste kvalitet ophøjes til Grand Cru og på etiketten angives typisk også kun vinmarkens navn. Denne kategori har restriktioner i forhold til udbytte og vinene lagres typisk også i længere tid. Der findes i alt 33 Grand Cru vinmarker i Bourgogne og dette er en elitær gruppe af ekstraordinære vinmarker. Grand Cru vinmarker står kun for 1,4% af Bourgognes totale produktion.

Ydermere er druerne til denne vin erhvervet fra vinregionen Côte Chalonnaise, som ligger syd for Côte d’Or og er opkaldt efter byen Chalon-sur-Saône. Côte Chalonnaise har en størrelse på 4000 hektar og kan opdeles i fem vindyrkningsappellationer; Bouzeron, Rully, Mercurey, Givry og Montagny. Disse vinområder er hjemsted for adskillige premier Cru-vinmarker og producerer en bred vifte af pragtfulde vine. I Côte Chalonnaise laves både rød- og hvidvin med henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay som hoveddruesorterne. Derudover dyrkes mindre mængder af andre druesorter såsom Gamay og Aligoté. Disse druesorter trives i regionens fremragende jordbund, som består hovedsageligt af kalksten og en mindre mængde af ler, sand, mergel og jern. Denne jordbundskomposition og tilstedeværelsen af kalksten beriger vinene med en distinktiv mineralitet. Klimaet er kontinentalt med relativt kolde vintre og varme, tørre somre. Det bakkede terræn i Côte Chalonnaise beskytter vinstokkene mod frostbid og haglvejr samt skaber fremragende modningsforhold i vinmarkerne.

En af Côte Chalonnaises fem appellationer er Rully, som blev en officiel AOC i 1939 og naturligvis er kilden til denne vin. Ifølge legenden er Rully navngivet efter en velhavende romersk mand ved navn Rubilius, som byggede en villa i området og således blev landsbyen født. I dag har Rully et vinmarksareal på omkring 360 hektar, som producerer både rød- og hvidvin af henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay. Dog har områdets hvidvine i løbet af de seneste årtier opnået større renomme og udgør i dag mere end halvdelen af den samlede produktionsmængde. Vinelskere betragter ofte Rully som flagskibet for hvidvine fra Côte Chalonnaise. Appellationens rødvine produceres af druer dyrket i lavere områder af Rully, hvor jordbunden hovedsageligt består af mergeljord. Hvidvinsdruerne derimod oprinder fra højere, kalkstensdominerede skråninger. 

Druer: 

Chardonnay

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Du er 889,00 kr. fra at opnå fri fragt.
Din kurv er tomTilbage til shop