Weingut Alexander Freimuth Riesling Trocken "Kläuserweg" (VDP Grosses Gewächs) 2018

Weingut Alexander Freimuth Riesling Trocken "Kläuserweg" (VDP Grosses Gewächs) 2018

Weingut Alexander Freimuth, som er beliggende i Geisenheim i den tyske region Rheingau, er en familiejet vingård med en spændende historie, som kan dateres helt tilbage til 1945. Det hele begyndte med Josef Freimuth, som opsagde sit job for at forpligte sig til vinproduktion fra familiens dengang lille vinmarksareal. Sidenhen har adskillige generationer af Freimuth-familien bidraget til udviklingen og successen af Weingut Alexander Freimuth, som i dag producerer fremragende vine af Riesling, Pinot Noir, Pinot Blanc, Pinot Gris og Sauvignon Blanc. Hjerne, hjerte og mod har været de vigtigste ingredienser for at få succes som familievingård.

Weingut Alexander Freimuth Riesling Trocken "Kläuserweg" (VDP Grosses Gewächs) 2018 er fremstillet af druer fra vinmarken Kläuserweg, hvis ekstremt frugtbare, kalkholdige løssjord forsyner vinstokkene med en overflod af alt, hvad de har behov for. Så det er ikke overraskende, at den overdådige fyldighed afspejles direkte i vinen: Grosses Gewächs præsenterer sig mineralsk, aristokratisk med stor spænding. Den imponerer med sin harmoni og udtalte gule aromatik. Karakterstærk med enorm længde, er dette en klassisk terroir-vin.

Vinmarksareal:

Vinmarksareal: Weingut Alexander Freimuth har et samlet vinmarksareal på otte hektar spredt ud over områderne Kilzberg, Kläuserweg, Mäuerchen og Mönchspfad i Geisenheim, samt Bischofsberg, Kirchenpfad og Magdalenenkreuz i Rüdesheim. De er hovedsageligt plantet med sorterne Riesling (65%) og Pinot Noir (25%), resten med Pinot Blanc, Pinot Gris og Sauvignon Blanc.

Vingården:

Josef Freimuth blev født i 1922 og var en uddannet maskinmester. I 1945 modtog han en hektar vinmark af sin mor og opsagde sit job. Josef begyndte at producere vin fra dette område og byttede den for dagligvarer i Westfalen. Inden længe var mængden af ​​vin ikke længere tilstrækkelig, og han stiftede en vinbutik. I 1959 giftede Josef Freimuth og Renate Oschmann sig. De forpagtede yderligere vinmarker, og vinhandelen blev til vindyrkning og handel. Virksomheden var beliggende i centrum af Geisenheim. I 1976 brændte vinpressehallen ned. Familien besluttede sig for at flytte vinproduktionen til en eksisterende ejendom i Marienthal-distriktet. Huset, Kontoret og vinbutikken forblev indtil videre i Geisenheim. I 1980 afsluttede Renate Freimuth sin vinmestereksamen. Hun fokuserede mere og mere på vindyrkning og vingården voksede til 4 hektar. I 1984 overtog sønnen Alexander vingården, mens han stadig studerede vindyrkning. Han mødte sin kone Karin på den tekniske højskole i Geisenheim. Alexander og Karin Freimuth drev vingården sammen fra 1989. I 1996 blev vingården fuldstændig flyttet til Marienthal. Ved siden af ​​den eksisterende produktionshal blev der opført et boligbyggeri med smagsrum. Ti år senere, i 2006, blev en ny landbrugsbygning med en taverne og to ferielejligheder indviet. Vingården voksede til 8,5 hektar. I 2015 blev yderligere arealer tilføjet, og vingården fortsatte med at vokse til 13 hektar. Siden 2021 har Jonas Freimuth, den tredje generation, drevet Weingut Alexander Freimuth. I dag producerer Weingut Alexander Freimuth fremragende vine af Riesling, Pinot Noir, Pinot Blanc, Pinot Gris og Sauvignon Blanc. Mousserende vine fra deres egen mousserende vinfabrik fuldender sortimentet. Weingut Alexander Freimuth har været medlem af VDP (Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter e.V), en tysk organisation som promoverer landets bedste vine og ejendomme, siden 1999.

Land, region & område:

Weingut Alexander Freimuth er beliggende i Tyskland, som har en vinkultur, der er over 2000 år gammel. Men allerede forinden det blev der drukket importeret vin, hvilket fremgår af en græsk ler-vinflaske fra omkring 400 f.Kr. fundet i en keltisk grav. Vindyrkning havde sin begyndelse i Tyskland omkring år 100 f.Kr., da romerne erobrerede Gallien (100-44 f.Kr.) og begyndte at plante vinstokke ved bredden af Rhinen. I løbet af middelalderen var kirker og klostre i centrum af Tysklands vinkultur: munkenes involvering i vinmarksdrift, drueselektion og vinfremstilling var afgørende. De plantede adskillige af de vinmarker, som fortsat er velkendte i dag. Tyskland blev engang æret som et af største vinproducerende lande i verden og de søde tyske vine (edelsüß) opnåede toppriser på auktion. Disse vine blev hædret og drukket af adelelige, heraf navnet "ædel sød". Tysklands vinomdømme mistede sin glans i 1960'erne og 70'erne, da store mængder af søde blandingsvine blev produceret til eksport, heriblandt den berygtede Liebfraumilch. Mens Tyskland fortsatte med at producere og drikke vine af høj kvalitet, blev søde og upåfaldende vine synonyme med tyske vine internationalt. Men efterhånden bliver et stigende antal af tyske vine af høj kvalitet eksporteret over Atlanten og genvinder det ry, som de engang havde international. Tysklands vinproduktion består hovedsageligt af hvidvin, men også mindre andel af rødvin. Den mest udbredte druesort i Tyskland er Riesling, som udgør størstedelen af vinproduktionen. Ligeledes er Bourgogne-varianterne Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Blanc og Pinot Noir samt Sauvignon Blanc populære i Tyskland. Faktisk er Tyskland verdens tredje største producent af Pinot Noir og anerkendes som den nye grænse for enestående Pinot Noir. Derudover producerer Tyskland også ekstraordinært Sekt (mousserende vin).

Tyskland har et samlet vindyrkningsareal på 102.000 hektar, som er opdelt i 13 vindyrkningsregioner: Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein, Mosel, Nahe, Pfalz, Rheingau, Rheinhessen, Saale-Unstrut, Sachsen og Württemberg. Der produceres også vine uden for disse områder i Bayern, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern og Slesvig-Holsten. Blandt de nordligste i verden, er Tysklands vindyrkningsområder beliggende i grænseområdet mellem det varme, fugtige Golfstrømsklima i vest og det tørre kontinentale klima i øst. Jordbunden i Tyskland er varierende i forhold til område og består af basalt, plettet sandsten, sten, løss, skalholdigt kalksten, porfyr, skifer og vulkansk sten. De bedste betingelser for vindyrkning forsynes af syd- eller sydvestvendte skråninger i beskyttede dale, såsom langs Rhinen og dens bifloder eller langs floderne Elben, Saale og Unstrut. Vine fra Tyskland inddeles i et klassifikationssystem, som blev indført i Tyskland i 1971; kvalitetskategorier og kvalitetskontroltest er nøgleelementer af tysk vinlovgivning. Klassifikationssystemet er opdelt i følgende kvalitetsniveauer: Deutscher Wein, Landwein, Qualitätswein (QbA) og Prädikatswein. En vins kvalitetsniveau bestemmes ud fra modenhedsniveauet af druerne ved høst. Hvert kvalitetsniveau skal opfylde visse minimumskvalitetsstandarder og ifølge tysk vinlov er vinproducenter forpligtet til at angive dette kvalitetsniveau på etiketten.

Deutscher Wein: Dette er Tysklands bordvinskategori. Disse vine er udelukkende fremstillet af druer dyrket fra Tyskland og foruden oprindelsesbetegnelse. Deutscher Wein skal udelukkende komme fra lokale druer fra godkendte vinmarker og druesorter. Det er påkrævet, at vinen har et samlet alkoholindhold på mindst 8,5 volumenprocent, dog højst 15 %, og en total surhedsgrad på mindst 3,5 g/l. Det er frivilligt om årgang eller druesorter angives på etiketten. Sammenlignet med andre vindyrkende lande produceres der relativt små mængder af dette kvalitetsniveau i Tyskland.

Landwein: Vin med en beskyttet geografisk betegnelse. Mindst 85 % af druerne til en Landwein stammer fra en bestemt Landwein-region, der er angivet på etiketten. Landwein er typisk Trocken (tør) eller Halbtrocken (halvtør) i stil.

Qualitätswein: Dette kvalitetsniveau bestemmes ud fra en minimumsmodenhed af druerne. Qualitätswein skal fremstilles af lovligt anerkendte druer tilladt i Tyskland. Druerne skal stamme fra kun 1 af de 13 vindyrkningsregioner og denne skal angives på etiketten. Derudover skal Qualitätswein have et bestemt alkoholindhold som foreskrevet for den pågældende regionen. Qualitätswein kan også benytte termer på etiketten, som angiver vinens sødme- eller tørhedsniveau:

• Trocken (“Tør”): En tør vin hvor, at alt (eller næsten alt) det naturlige sukker i druesaften er blevet fermenteret, dvs. omdannet til alkohol og kuldioxid. Må indholde op til 9 g/L af restsukker. Den maksimalt tilladte surhedsgrad er 2 gram/liter mindre end restsukkeret.
• Halbtrocken ("Halvtør"): En halvtør eller en smule sød vin. Må indholde op til 15 g/L af restsukker. Den maksimalt tilladte surhedsgrad er 10 gram/liter mindre end restsukkeret.
• Feinherb: Et uofficielt udtryk, som beskriver en halvtør vin, der minder om Halbtrocken
• Liebliche: En sød vin med op til 45 g/L af restsukker.
• Süß eller Süss: En sød vin med mere end 45 g/L af restsukker.

Prädikatswein: Vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Dette kvalitetsniveau er ansvarlig for størstedelen af Tysklands vine, især på det amerikanske marked. Prädikatswein angiver en vin af overlegen kvalitet med særlige egenskaber, som skal opfylde endnu strengere krav end Qualitätswein. Prädikatswein skal naturligvis fremstilles af lovligt anerkendte druer tilladt i Tyskland. Druerne skal ligeledes stamme fra kun 1 af ​​de 13 tyske vindyrkningsregioner og denne skal angives på etiketten. Prädikatswein er helt naturlig - vinproducenten må ikke tilføje yderligere ingredienser (såsom sukker eller gær) til druesaften. Derudover skal disse vine have et samlet alkoholindhold (angivet på etiketten) på 7 % (eller 5 % for sorterne Beerenauslese og Eiswein).

En Prädikatswein klassificeres ud fra modenheden/sødmen af druerne ved høst; desto modnere/sødere druerne er, desto højere er vinens potentielle alkoholindhold og sødme. Det er mostvægten, som indikerer, hvor modne druerne var ved høst/indholdet af sukker og angiver vinens potentielle alkoholindhold. Druernes modenhedsniveau og indhold af sukker måles på den tyske skala Oechsle. Prädikatswein inddeles i seks niveauer af modenhed: Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Eiswein og Trockenbeerenauslese.

• Kabinett: fremstilles af fuldt modne druer plukket ved normal høsttid - minimums mostvægt (Oechsle): ca. 70°/potentielt alkoholindhold: 8,8% (lavt). Kabinett-vine spænder i stil fra tør til halvtør.
• Spätlese (betyder "sen høst"): fremstilles af mere modne druer plukket i et senere stadie af høsten: minimums mostvægt (Oechsle): ca. 80°/potentielt alkoholindhold: 10%. Spätlese-vine er rige med intens smag og koncentration. Kan være tørre, halvtørre eller søde.
• Auslese (betyder "selekteret høst"): fremstilles af håndselekterede, meget modne druer (sommetider botrytiserede) - minimums mostvægt (Oechsle): ca. 90°/potentielt alkoholindhold: 12%. Auslese-vine er ædle, intense i bouquet og smag. De minder ofte om dessertvine, men kan både være tørre, halvtørre og søde.
• Beerenauslese (betyder "selekteret bærhøst"): fremstilles af individuelt selekterede, overmodne bær, der som regel er inficeret med ædel råddenskab. Disse druer er sjældenheder, der kun høstes, når usædvanlige vejrforhold gør det muligt for druerne at modne i denne grad. Minimums mostvægt (Oechsle): ca. 120°/potentielt alkoholindhold: 16,4%. Beerenauslese-vine er bemærkelsesværdigt rige og søde dessertvine, som kendetegnes ved et aldringspotentiale på årtier.
• Eiswein ("Isvin"): fremstilles af druer overmodne drue med et højt sukker- og syreindhold, som er koncentreret ved at blive frosne på vinstokken. De høstes kun under nøjagtige vejrforhold og presses, mens de er frosne. Minimums mostvægt (Oechsle): ca. 120°/potentielt alkoholindhold: 16,4%. Eiswein er unikke vine med en bemærkelsesværdig koncentration af frugtig aciditet og sødme.
• Trockenbeerenauslese (“selekteret tør bærhøst") : fremstilles af individuelt selekterede overmodne og næsten udtørret (rosinerede) druer, som regel inficeret med ædel råddenskab. Minimums mostvægt (Oechsle): ca. 150°/potentielt alkoholindhold: 19%. Trockenbeerenauslese er rige, søde, lækre og honninglignende vine, som har en ekstraordinær lang levetid.

De bedste vine og ejendomme i Tyskland promoveres af den tyske organisation Verband Deutscher Prädikatsweingüter (VDP). Da VDP blev grundlagt i 1910 af borgmesteren af Trier, Albert von Bruchhausen, var organisationens mål at samle producenter under en 'kvalitetsstandard', der gjorde det nemmere og mere frugtbart for dem at sælge deres vine på auktionsmarkedet. I dag samler VDP Tysklands bedste vinerier fra alle landets 13 vindyrkningsregioner med et fælles mål om at fremme det højeste kvalitetsniveau inden for den tyske industri. De 197 medlemmer skal overholde strenge regler, herunder lavt udbytte, højere startmostvægte, selektiv håndhøst og fem årlige inspektioner. VDP-medlemmer har ret til at benytte VDP-logoet, en stiliseret ørn med en drueklase, på vinflaskens hals og etikette. De har også adgang til de VDP-specifikke klassifikationer ’"Gutswein", "Ortswein", "Erste Lage", "Grosses Lage". Vinene er underlagt et smagspanel, skal have et maksimalt udbytte på 50hl/ha, skal være håndhøstet og fremstillet af traditionelle druer fra et godkendt område. Medlemskab er kun på invitation til producenter, som er kendt for langvarig kvalitet og en forpligtelse til ekspertise på lokalt og globalt plan. Medlemmer kan degraderes fra VDP, hvis de ikke opfylder organisationens standarder.

• Gutswein ("husvin"): fremstilles af ejendomsdyrkede druer og producenterne har frihed til at eksperimentere såvel som innovere. Etiketten angiver en ejendom, landsby- eller navnet på den pågældende vindyrkningsregion og "VDP".
• Ortswein ("lokal vinmarksvin"): fremstilles af druer fra de bedste vinmarker (ofte Erste- og Grosses Lage) inden for en specifik by. Etiketten angiver et vinmarksnavn og "VDP. Ortswein".
• Erste Lage: fremstilles af druer fra førsteklasses vinmarker, hvor der findes optimale vækstbetingelser. Vin skal dyrkes og fremstilles med henblik på bæredygtighed og tradition. Etiketten angiver et vinmarksnavn, VDP-logoet og "VDP. Erste Lage"
• Grosses Lage/Grosses Gewächs: betegnelsen for tyske vinmarker af højeste kvalitet. Vinene er bemærkelsesværdige for deres individuelle karakter og evne til at udtrykke essensen af ​​deres oprindelsesvinmark. De er også kendt for deres lange kælderpotentiale. Grosses Lage-vinmarkerne er plantet med druesorter, der er typiske for regionen og matcher den pågældende vinmarks behov. Vinmarkerne er præcist afgrænset af parceller. Etiketten angiver "VDP. Grosse Lage" eller "VDP. Grosses Gewächs".

Mere Specifikt ligger Weingut Alexander Freimuth i Tysklands vinregion Rheingau, som er rig på tradition og et af de mest fornemme vinområder i verden. Det er ligeledes en af de vigtigste og mest historiske vinregioner i Tyskland. Rheingau følger Rhinen fra Hochheim til Lorch i delstaten Hessen. Den første vinmark i Rheingau blev plantet nær nutidens Schloss Johannisberg af Karl den Store (Karl der Große), som var en tysk-romersk kejser, der regerede store dele af Vesteuropa fra 768 til 814. Dyrkningen af vinstokke i Rheingau havde dermed sin begyndelse under romertiden, men det var først i det 12. århundrede, da Benediktiner- og Cistercienserordenen slog sig ned i området, at vinfremstilling blev en vigtig økonomisk aktivitet. De pløjede bakkerne af Taunus-bjergkæden og plantede efterfølgende druer for at lave vin. Historiske ejendomme såsom det tidligere Cistercienserkloster Eberbach og det tidligere Benediktinerkloster Schloss Johannisberg (en af ​​regionens førende vingårde) er vidnesbyrd om en rig historie med vine og handel. De to munkeordener bragte system til Rheingau's vinkultur og vindyrkning såvel som vinhandel udviklede sig hurtigt til regionens økonomiske rygrad. Benediktiner- og Cistercienserordenen satte dermed standarden vindyrkning i Rheingau og fortsatte i de følgende århundrede med at have stor indflydelse på den fortsat stigende popularitet af vinproduktion i Rheingau.

Rheingau, som i dag er en af de mindste vinregioner i Tyskland, har et samlet vinmarksareal på omkring 3200 hektar. Bevæger man sig fra øst til vest i Rheingau udvikler det forholdsvis flade landskab med fordybninger sig til gradvist stejle skråninger mellem bjerge og floder. Det er her, at de fleste af vinmarkerne er beliggende og især Riesling stortrivedes i disse tørre, sydvendte og solrige skråninger. Jordbunden i disse højder består hovedsageligt af kvarts- og skiferjord, hvorimod muldjord, løss og lerjord dominerer i nede dalene. Rheingau betragtes som et af de absolut bedste områder i verden til at producere Riesling og størstedelen (2500 hektar) af regionens vinmarksareal er beplantet med Riesling efterfulgt af Spätburgunder (Pinot Noir). Det fremragende klima i Rheingau kan karakteriseres af milde vintre og varme somre; vinmarkerne er beskyttet mod kolde vinde af den skovklædte Taunus-bjergkæde og nyder godt af Rhinen-flodens varmereflekterende overflade. Derudover forlænger efterårståge fra Rhinen vækstsæsonen og tilskynder dannelsen af botrytis (ædelråd), hvilket er en forudsætning for de søde Prädikat-vine. Det var faktisk i Rheingau og mere specifikt på Schloss Johannisberg, at man i det 18. århundrede opdagede fordelene ved at høste druer i forskellige stadier af modenhed og det tidligere benediktinerkloster krediteres i dag for Prädikat-vinen "Spätlese", som fortsat er blandt Rheingau's flagskibsvine.

Druer: 

Indhold: 

75 cl.