Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Lillian Syrah 2013

659,00 kr.

På lager

Beskrivelse

Lillian Syrah 2013

Lillian Syrah er Maggie Harrisons, tidligere uddannet hos Sine Qua Non, indledende vin og repræsenterer begyndelsen på hendes karriere som succesfuld vinproducent. Lillian er ikke en typisk Syrah Vin. Den er ikke overvældet med de sædvanlige blanding af brombær, baconfedt og lavendel. Lillian er derimod en frugtdreven, imødekommende og let samt elegant vin. Den har dog rigelig af de klassiske Syrah-karakteristika som sorte bær, moden frugt og peber, men uden at de overskygger de klassiske Lillian stiltræk. Denne vin er indbegrebet af, hvor elegant en Californisk Syrah kan være. Lillian Syrah 2013 er ingen undtagelse, men er en årgang, der understreger vinens blondelignede struktur og parfume.

Vinmarkerne & vinfremstilling:

Lillian Syrah 2013 består 100% af Rhône-sorten Syrah fra vinmarkerne White Hawk, Bien Nacido og Stolpman i Santa Barbara County. White Hawk er en vinmark på 60 hektar, som blev grundlagt i 2000. Vinmarken ligger i en højde af 900 fod og er plantet på næsten rene sandklitter på den sydvendte skråning af Cat Canyon. Denne høje beliggenhed sikrer en god dræning af vand og næringsstoffer, hvilket tvinger vinstokkene til at arbejde ekstra hårdt overlevelse. Af denne grund modnes druerne langsommere og fremstiller vine med en vis finesse, koncentration samt intense aromaer. Ydermere bidrager vinmarkens beliggenhed nær stillehavet til en kølig samt jævn vækstsæson. En tåge omgiver vinmarken om morgenen før blide eftermiddagsbriser jager den væk for at lade solens stråler langsomt modne frugten. Denne fremragende vinmark opdrættes ved hjælp af bæredygtige og primært økologiske vinavlsmetoder. Vinmarkens udbytte er begrænset og vinene er dermed af den højeste kvalitet.

Bien Nacidos rødder kan spores helt tilbage til 1837, men blev officielt plantet af familien Miller i 1970erne. Siden da har en lang række vinproducenter begæret frugten fra denne 600 hektar vinmark, som har bidraget til nogle af Californiens mest efterspurgte vine. Det er uden tvivl en af de mest berømte vinmarker i Santa Maria Valley og generelt Santa Barbara County. Vinmarken er påvirket af det nærliggende Stillehav og terroiren er en kombination af et køligt klima samt stenjord. På vinmarken trivedes adskillige druesorter, heriblandt den første koldklima Syrah. Vinene bærer tydelige præg af, at Bien Nacidos klima er langt køligere end White Hawk eller Stolpman, da de har et lavt sukkerindhold, højt syre-og tanninindhold samt fremragende lagringspotentiale.

Stolpman vinmark i Santa Enes Valley bidrager med ca. 10-15% af blandingen og denne ejes af Sashi Moorman. Syrah fra denne vinmark er noget af det mest smukke og omhyggeligt opdrættede frugt på Californiens centrale kyst. Jorden på vinmarken er kalkholdig og dette resulterer i en lidt lysere og mere tannisk frugtprofil.

Lillian Syrah fermenteres med naturligt gær i små, åbne fermentorer. Herefter modnes vinen i 24-36 måneder inden den aftappes på flaske uden klaring eller filtrering. Dette giver vinen yderligere  finesse og elegance. I 2013 blev 550 kasser af vinen produceret.

Historien om Lillian:

Maggie Harrison tilbragte otte år under træning hos Sine Qua Non og fungerede som Manfred Krankls assisterende vinmager. I løbet af hendes syvende år opstod en mulighed for, at hun kunne fremstille sin egen vin under eget mærke med frugt fra en lille del af den prestigefyldte White Hawk vinmark. Dette resulterede i den første vintage af Lillian Syrah i 2004, hvoraf der blev produceret 150 kasser. Lillian repræsenterer Maggies personlige projekt og afspejler alt det, som hun lærte under sin tid hos Sine Qua Non. Maggie tilføjede senere yderligere to kilder til sin vin, herunder vinmarkerne Bien Nacido og Stolpman.

Manfred Krankl havde også en stor indflydelse på denne mulighed. Folkene fra Bien Nacidos vinmarken besluttede nemlig i 2005 at plante vinstokke på ejendommens perfekt beliggende sydvendte bakker. De kontaktede en række af de bedste vinproducenter på Californiens centrale kyst og tilbød at plante disse blokke specifikt til dem. På dette tidspunkt havde Maggie Harrison ikke engang aftappet sin første vin på flaske og var dermed ikke en del af denne liste, men det var hendes mentor Manfred Frankl. Han tog hende med ud for at se den blok, der var øremærket til ham. De tilbragte tre timer med direktøren for vinmarken og gik tur på bjergskråninger, gravede i jorden, tegnede skitser, tog noter om terrænet og forestillede sig vinrankernes eventuelle placering. Tilbage på parkeringspladsen begyndte Maggie at spekulere over hvordan, at hun skulle følge med i processen, da det var hendes sidste år hos Sine Qua Non. Men i det samme overhørte hun Manfred spørge direktøren for vinmarken hvordan, at de kunne sikre blokken til Maggie. Hun var målløs og er yderst taknemmelig for den venlighed og generøsitet, der nu giver hende muligheden for at kalde den 2,14 hektar blok hendes egen.

Historien om hvordan Maggie erhvervede frugt fra fra Stolpman vinmarken er også yderst interessant. Sashi Moorman, ejer af vinmarken, lod i 2006 Maggie udvælge lige nøjagtig den frugt, som hun ønskede, selvom den var øremærket til hans top cuvée. Hun kunne besøge vinmarken, så ofte hun ønskede og prøve et ubegrænset antal af parceller samt ændre mening ligeså ofte, som hun fandt det nødvendigt. Dette var et tilbud hun ikke kunne afslå og dermed sælger Stolpman hvert år to tons af deres bedste frugt til Harrison. Sidenhen er Maggies projekt vokset yderligere ved at introducere en Roussanne hvidvin og en Rosévin i 2013 samt en Cabernet Sauvignon i fra True Vineyard på Howell Mountain.

Land, region & område:

Lillian Syrah fremstilles i Californien, USA, hvor 90% af den amerikanske vinproduktion foregår. Der har været dyrket vin i Californien i over 200 år (siden slutningen af 1700-tallet) og de første vinstokke blev bragt dertil af spanske kolonister. Californien har en bred variation af druer samt vintyper og de mest udbredte druesorter er Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Zinfandel. Men mange nye vinproducenter i Californien vælger at arbejde med Rhône-sorter i stedet for de ovenstående. Rhône-sorter har en lang historie i Californien, da immigranter tilbage i slutningen af 1800-tallet bragte dem til Californien. Californiens middelhavsklima med varme, tørre somre og kølige vinde minder meget om det i Rhône. Derfor egner Californien sig godt til dyrkningen af Rhône-sorter og især i Santa Barbara County trivedes de godt. Den mest plantede Rhône-sort i Californien er Syrah.

Ydermere ligger størstedelen af vinmarkerne benyttet til Lillian i Santa Barbara. De første vinstokke blev plantet af missionærer sent det i 18. århundrede og Santa Barbara County er dermed et af de ældste vinproducerende områder i Californien. I dag består Santa Barbara County af seks AVAer (American Viticultural Areas), herunder Santa Ynez Valley, Santa Maria Valley, Sta Rita Hills, Ballard Canyon, Happy Canyon og Los Olivos Distriktet. Santa Barbara County er placeret mellem to bjergkæder og områdets mest definerende geografiske karakteristik er dens unikke dal, der strækker sig fra øst til vest langs stillehavskysten (imodsætning til det sædvanlige nord til syd). Stillehavsbriser og tætte morgentåger trænger sig dermed ind på vinmarkerne og Santa Barbara County er af denne grund et ideelt dyrkningsområde for vinstokke, som trivedes i et køligt klima. Ydermere har den unikke, tværgående natur i Santa Barbara dalene resulteret i adskillige mikroklimaer såvel som jordtyper. Derimod kan de forskelligartede jordtyper være alt lige fra kalkholdige, grusagtige til bestående af sandede lerlommer eller kridtet, fossiltung diatoméjord. Grundet diversitet af jordarter trivedes en lang række druevarianter også i området og vinmarker kun få meter fra hinanden kan være meget forskellige. Blandt Santa Barbara Countys over 70 druevarianter, er de mest kendte Pinot Noir samt Chardonnay og Rhône-sorterne Syrah, Viognier samt Mourvèdre er også stigende i popularitet. Det overordnede klima i Santa Barbara County kan dog fastlægges som et mildt middelhavsklima; vejret i perioden juli til september forbliver relativt varmt og tørt, mens der fra december til februar falder mest regn.

Ratings:

Vinous: 94 point

Drue: 

100% Syrah

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2024. All Rights Reserved
user
1
Din kurv
Du er 490,00 kr. væk fra gratis forsendelse
889 kr.
Gratis forsendelse
Godfather Sour - Cocktailpakke
Pris: 399,00 kr.
- +
399,00 kr.
Produkter du måske vil kunne lide
Produkter du måske vil kunne lide