Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 749,-

Château Léoville Poyferré "Pavillon de Léoville Poyferré", St. Julien, 2016

489,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Bordeaux
Producent
Château Léoville Poyferré
Underområde
St. Julien
ÅRGANG
2016
Drue
Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Cabernet Franc
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Château Léoville Poyferré "Pavillon de Léoville Poyferré", St. Julien, 2016

Château Léoville Poyferré-ejendommen har en utrolig spændende og banebrydende vinfremstillingsarv med oprindelse i 1600-tallet og familien Moytié, hvis ejerskab af ejendommen varede ved gennem næsten 100 år. Historien om Château Léoville Poyferré strækker sig dermed over århundrede og er en kompleks fortælling om familiearv. Siden 1920 har Château Léoville Poyferré været under ejerskab af familien Cuvelier, som har bidraget til at skabe vinslottets unikke identitet foruden, at det har mistet sin indre ånd. I dag er Château Léoville Poyferré en af de mest prestigefyldte Grand Cru Classés i Saint Julien og en absolut top-producent af Bordeauxvine, som den verdenskendte ønolog Michel Rolland er tilknyttet produktionen af.

Pavillon de Léoville Poyferré er vinslottets andenvin, som nyder godt af samme pleje som sin storebror, både i vingården og i kældrene. Sprængfyldt med frugt, er denne lyse, attraktive vin tilgængelig i sin ungdom. Nyd den i forventning om finessen, elegancen og balancen af Grand Vinen. Pavillon de Léoville Poyferré 2016 kan karakteriseres af en smuk blødhed og modne tanniner, som omslutter en dejlig midtgane af moden frugt. En skøn vin med en medium til fuld krop og en intens finish.

Vinmark & vinfremstilling:  

Vinmark: Pavillon de Léoville Poyferré fremstilles af ejendomsvinmarken og denne har et samlet areal på 80 hektar i Saint Julien. Vinmarken, som har en exceptionel terroir bestående af grusterrasser med en undergrund af sand/lerjord, afspejler appellationens rigdom samt diversitet. Hemmeligheden bag St. Juliens fremragenhed er naturligvis dens mest dyrebare perle: grus. Medbragt af de alluviale aflejringer, blev disse sten poleret af Gironde under dannelsen af den ikoniske flodudmunding, som i dag opdeler Bordeaux's vinavlslandskab. Ydermere er Château Léoville Poyferré-vinmarken hovedsageligt beplantet med Cabernet Sauvignon (63%) efterfulgt af 25% Merlot, 7% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 38 år og beærer vinene med deres unikke kvaliteter. Det er vinmarksbestyrer Bruno Clenet og assisterende vinmarksbestyrer David Aguirre, som fører vinstokkene gennem deres årlige cyklus. Det overordnede mål er at begrænse intervention til udelukkende, når det er nødvendigt og nøglen til succes er dermed årvågenhed, reaktionsevne samt tilpasning. Vinmarken forvaltes således, at hver vinmarksarbejder er ansvarlig for sine vinmarksplots. Vinstokkene beskæres ved hjælp af den traditionelle "double guyot"-metode, som gør det muligt at begrænse antallet af klaser pr. vinstok. Det første skridt er at afskære næsten hele årets vækst, kaldet sporer, og efterlade en spore på hver side af vinstoksstammen. Sporene foldes derefter ned og fastgøres til bæretråden. Denne omhyggelig teknik respekterer vinstoksaftens flow og øger dens levetid samtidig med at risikoen for vinstokssygdom reduceres. I begyndelsen af maj udføres følgende andre baldakinhåndteringsmetoder: fjernelse af vildskud, afknopning, afbladning, beskæring af vinstokstoppe og trimning, beskæring af afgrøder hvis nødvendigt.

Ydermere betragtes druer hos Château Léoville Poyferré som en dyrebar gave fra naturen og for denne ønsker de at give tilbage til landet med det formål at opretholde en naturlig balance. Denne bevidste og daglige opgave på Château Léoville Poyferré medfører, at teamet hele tiden skal udfordre sig selv og deres bedste praksis. Château Léoville Poyferré integrerede Système de Management Environnemental (SME) (miljøledningssystem) i 2016. SME blev hurtigt en magtfuld allieret, der har gjort det muligt for teamet at opretholde og forbedre deres bæredygtige praksis, som allerede har været etableret i mange år. Som en belønning for disse bestræbelser er Château Léoville Poyferré stolt over, at i 2017 have opnået Haute Valeur Environnementale (høj miljøværdi) certificeringen  - niveau 3 (det højeste niveau) for deres vinmark.

Høsten 2016: Vinteren i 2016 var præget af overdreven nedbør: 513 mm - tre gange gennemsnittet for de sidste 15 år. Det var også udsædvanligt mildt i vejret med temperaturer 2° højere end gennemsnittet de sidste 15 år. Et meget tidligt knopbrud observeret i slutningen af februar var grund til bekymring. Et køligt og fugtigt forår fulgte. Heldigvis faldt temperaturen i marts og bremsede den vegetative cyklus. Blomstringen var homogen samt hurtig og strakte sig over en 4-dages periode med smukt vejr og temperaturer over 25°. Frugtsætningen var tilfredsstillende og varslede om en god volumen til høsten. Kombineret med fugtighed var forholdene befordrende for udviklingen af meldug. Absolut årvågenhed var påkrævet. Som ordsproget lyder "efter regn kommer solskin". Dette viste sig at være korrekt i forbindelse med høsten i 2016. Den 21 juni var årets første sommerdag; pludselig dukkede solen op og de normale sæsontemperaturer vendte tilbage. Det fortsatte således indtil høsten. Denne tørre periode var yderst gavnlig efter vinteren og et regnfuldt forår. Især juli og august måned var tørre med kun 20,4 mm nedbør, dvs. 5 gange mindre end i 2014 og 2015. Vinstokke modstod tørken, men alligevel kæmpede druebærerne med at vokse og gennemføre en allerede sen veraison. Heldigvis faldt 41.4 mm regn i midten september og tillod bærerne at genoptage modningsprocessen. Tilbagevendelsen af en vedvarende sol akkompagneret af stærke termiske amplituder raffinerede kvaliteten og rigdommen af tanninerne.

På Château Léoville Poyferré mødes vinfremstillingsteamet med rådgivende ønolog Michel Rolland omkring 3 uger inden høsten. Sammen gennemgår de vinmarken og smager på druebærerne for at evaluere deres modenhed. Analyser af fenolisk- og teknisk modenhed komplementerer og bekræfter indtryk under daglige smagninger. Planer for høsten begynder at tage form og kulminationen af et års arbejde bliver nu ført ud i livet. Eksperthænderne på det permanente vinmarksteam sørger for, med hjælp fra ekstra sæsonarbejdere, at hver klase plukkes manuelt med omhu. I 2016 blev druerne høstet ved optimal modenhed d. 5 oktober til og med d. 20 oktober. Under enestående klimatiske forhold forløb de vigtigste faser af den vegetative cyklus ganske udmærket. Efter høsten transporteres drueklyngerne til vineriet i kasser, så de ankommer i en smuk og sund tilstand.

Vinfremstilling: Så snart druerne ankommer til vineriet, sorteres de to gange: først manuelt forinden afstilkning og derefter en anden gang ved hjælp af en optisk sorteringsmaskine før, at de knuses for at fjerne vegetabilske urenheder. For at værdsætte og få mest muligt ud af diversiteten af vinmarken udføres vinfremstillingen plot-for-plot og efter druesort i 57 termoregulerede rustfri ståltanke, hvoraf 27 har dobbeltvægge. Disse 27 tanke tillader præ-fermentation kold-macerationer, der typisk varer i omkring en uge. Denne teknik forbedrer renheden af frugtaromaerne og intensiteten af farven. Overpumpninger udføres dagligt for hver tank indtil slutningen af den alkoholiske fermentation. Dag efter dag overværes denne omdannelse af sukker til af alkohol af vinslottets ønolog Isabelle Davin og kældermester Didier Thomann indtil, at hver tønde når sit fulde aromatisk potentiale. Temperatur, varigheden af ekstraktion, mængden af ilt og hyppigheden af overpumpningerne er de afgørende parametre, som vil blive styret af deres mesterlige egenskaber. Ydermere skal en perfekt osmose mellem træ og vin forekomme. Dermed gennemgår vinene deres malolaktiske fermentation i tønde, hvilket resulterer i stabiliteten og smidigheden af vinene.

Når vinfremstillingen er færdig og vinene er blevet hældt fra drueskindene, begynder den ultimative metamorfose: drueskindene presses for at opnå pressevinen - det sidste udtryk for en vins kraft. Herefter lagres vinene udelukkende i franske egetræstønder i 18 måneder. Der lægges særlig vægt på valget af tønder for at opnå subtile ege-aromaer i harmoni med Léoville Poyferré-stilen. Et yderligere afgørende trin i skabelsen af vinen er blandingen - vinfremstillingsholdets søgen efter en perfekt harmoni. De forskellige plots med vinstokke, som hver især har deres egen personlighed, er ligesom musiknoter hvoraf, at man kan komponere en smuk melodi. Pavillon de Léoville Poyferré er en blanding af de yngre vine.

Vinslottet:

Det siges ofte, at mennesket er skabt af historien og det samme gælder for vin. Historien om Château Léoville Poyferré kan dateres tilbage til 1600-tallet og beretter om den komplekse fortælling om mænd og kvinder, familiearv og ejendomsinddeling. I 1638 var Léoville den største vinmark i Médoc-regionen. Jean de Moytié, rådgiver for Bordeaux-parlamentet og adelsmand, ejede en smuk grushældnings-vinmark nær Garonne-floden. På dette tidspunkt var denne navngivet efter dens ejer og bar dermed navnet Mont-Moytié. Ejendommen forblev i Moytié-familiens besiddelse i næsten 100 år. I 1740 giftede Jean-de-Moytie's oldebarn sig med Alexander de Gascq-Léoville, en adelsmand hvis familie ejede det nuværende Château Palmer. Med stor ambition begyndte Alexander at påtage sig ansvaret for Mont-Moytié og ændrede dets navn til Léoville. Hans mål var at gøre Léoville til et referencepunkt for den bedste Médoc-vin. Alexandre de Gascq-Léoville var virkelig på forkant med vinmarksdrift og vinfremstilling på dette tidspunkt. Dengang blev hans teknikker anset for mærkelige af mange af hans kollegaer, men i dag er hans fremgangsmåde, herunder planting af vinstokke med mindre bær og ældning af vin i egetræstønder, almindelig i Bordeaux. Ydermere renoverede han vinkælderen og udvidede ejendommen til værende 300 hektar, herunder 120 hektar vinstokke, hvilket gjorde Léoville til den største ejendom i Bordeaux i 1740.

Efter den franske revolution erhvervede Hugh Barton en del af ejendommen og etablerede Château Léoville-Barton i 1826. Resten af Léoville-vinmarken blev efterfølgende delt mellem Pierre-Jean de Las Cases, som grundlagde Château Léoville-Las Cases i 1840, og hans søster Jeanne Las Cases. Hun gav ejendommen videre til sin dater, som giftede sig med Baron Jean-Marie Poyferré de Cerès og således blev Château Léoville-Poyferré skabt. Ejendommens første vin blev solgt under navnet Baron de Poyferre og de enestående vine opnåede tidlig anerkendelse, da Château Léoville-Poyferré blev rangeret som en 2. vækst i 1855 klassifikationen. Baronen ejede vinslottet indtil 1865, da han endelig gav efter for nogle hårde år hvorunder, at han havde kæmpet med meldug. Han solgte ejendommen til Lalande familien, som beholdte den indtil 1920. Paul- og Albert Cuvelier besluttede sig i 1920 for at investere i Médoc-vinmarker og erhvervede Château Léoville Poyferré.

Familien Cuvelier: Cuvelier familien var bestemt ikke nye inden for vinindustrien. De havde allerede et etableret netværk over hele Frankrig med deres vinhandelsvirksomhed, som var blevet skabt af Henri Cuvelier helt tilbage i 1804. Ydermere havde familien i 1903 erhvervet Château Le Crock i Saint-Estèphe, som var beliggende på mellem det prestigefyldte Château Cos d'Estournel og Montrose. Teamet hos Château Léoville Poyferré er i dag bestående af vinmarksbestyrer Bruno Clenet, ønolog Isabelle Davin,  kældermester Didier Thomann og Anne Cuvelier, som ankom i 2006 til Bordeaux for at udvikle vinturismen på Château Léoville Poyferré. I 2018 blev Sara Lecompte-Cuvelier direktør for familiens Médoc-ejendomme og dermed Château Léoville Poyferré. Hun leder vinslottet med en solid beslutsomhed omkring at leve op til sin forgængers- og families passionerede samt krævende engagement. I dag - et århundrede senere - ejer Cuvelier familien fortsat Château Léoville-Poyferré og fejrede deres 100-års jubilæum i 2020.

Land, region & område:

Château Léoville Poyferré er beliggende i Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i områdets historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.

I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange. 

Mere specifikt tilhører Château Léoville Poyferré St. Julien, som ligger ca. 40 km fra Bordeaux by. Saint Julien blev først berømt for sin vinproduktion tilbage i det 17. århundrede, men var i årevis blot et ukendt moseområde. Området blev næsten øjeblikkeligt populært, da kloge vinproducenter opdagede dets fremragende klima. Efterhånden udviklede St. Julien sig til en stor vinproducerende appellation og blev tildelt AOC-status i 1936. St. Julien har i dag en størrelse på omkring 700 hektar og kan opdeles i to områder: ejendommene omkring landsbyen St. Julien og ejendommene, som omgiver landsbyen Beychevelle. På trods af at St. Julien ingen 1. Cru slotte har, anses appellationen alligevel som værende den mest konsistente i forhold til kvalitet, da producenterne i gentagne år fremstiller fremragende vine, der kvalitetsmæssigt kan konkurrere med de allerbedste Bordeaux-vine. St. Julien er derimod hjemsted for i alt 11 Cru vinslotte, heriblandt fem 2. Cru Classé, to 3. Cru Classé og fire 4. Cru Classé vinslotte. Dette betragtes som imponerende, da St. Julien er den mindste af de store Médoc-appellationer. Dermed er hver hektar af St. Julien beplantet med vinstokke og 80% af St. Julien er under ejerskab af de 11 Cru Classés. St. Julien's tilladte druesorter er Cabernet-Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenère, Petit Verdot og Malbec, hvoraf Cabernet Sauvignon uden tvivl er den mest anvendte. Den fremragende jordbund i St. Julien består af en kombination af grus, sand, kalksten og ler såvel som et bredt udvalg klipperester og sten i forskellige størrelser. Især grusjorden er et nøgleelementet, som gør vinene fra St. Julien fantastiske. Selve gruset forsyner jorden med naturlig dræning i nedbørsfyldte år og reflekterer sollys såvel som udstråler varme til vinstokkene, hvilket tillader dem at dykke dybt ned i jorden. St. Julien har dermed et fremragende omdømme som værende en pålidelig kilde til elegante og aldersværdige vine.

Ratings:

James Suckling: 93 point

Druer:

57% Cabernet Sauvignon, 26% Merlot, 10% Petit Verdot, 7% Cabernet Franc

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
Min kurv
Kun 749,00 kr. væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu