Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 749,-

Château Palmer 3. Cru Classé Margaux, 2006

1.999,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Bordeaux
Producent
Château Palmer
Underområde
Margaux
ÅRGANG
2005
Drue
Cabernet Sauvignon, Merlot
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Château Palmer 3. Cru Classé, Margaux, 2006

Château Palmer er et førende vinslot i Margaux, som er præget af en rig historie og pragtfulde værdier. Grundlagt af Charles Palmer i 1814, kan Château Palmer prale af flere århundreders erfaring inden for vindyrkning og vinfremstilling. Trods vinslottets status som en tredjevækst fra 1855 klassifikationen, er vinene fra Château Palmer blandt de bedste såvel som mest prestigefyldte i Bordeaux og deres kvalitet en af de mest stabile. Château Palmer drives i dag af manager og vinmager Thomas Duroux, som gennem en opgradering af vinfremstillingsfaciliteterne og et skift til biodynamisk vinmarksforvaltning, har løftet vinslottet til nye kvalitetsniveauer. Château Palmer producerer to pragtfulde vine, heriblandt dets Grand Vin og Alter Ego, som er velrenommerede og eftertragtede af vinentusiaster verden over.

Château Palmer 2006 har en pragtfuld og præcis bouquet af maraschino, jod, cassis og tobaksdufte. Smagen er medium til fyldig med fine tanniner, der dækker dens søde kerne af cassis og solbærfrugt. Især bemærkelsesværdigt er tanninernes finhed og hvor fremragende egetræet er subsumeret i vinens stof. Denne vin har et fremragende aldringspotentiale.

Vinmarksareal & vinfremstilling:

Vinmarksareal: Rig på historie, er Château Palmers 66-hektar vinmarksareal beliggende i hjertet af Margaux-appellationen mellem Atlanterhavet og Gironde-flodmundingen. Vinstokkene - Merlot (47%), Cabernet Sauvignon (47%) og Petit Verdot (6%) - er plantet på et plateau af grus, sand og lerjord. Hver druesort beriger vinene fra Château Palmer med forskellige egenskaber: Cabernet Sauvignon giver behersket kraft og strukturel rigdom, Merlot bringer generøsitet og smidighed, Petit Verdot tilfører krydderinoter. Den gennemsnitlige alder af vinstokkene er ca. 40 år, men nogle af dem er mere end 70 år gamle. Dette ideale vinmarksareal stortrivedes under den omhyggelige vinmarksforvaltning, der udføres af Château Palmers team med følgende mål i sigte; at vinstokkene opfylder deres potentiale og producerer de finest mulige druer. En gennemgående respekt for vinmarksarealet er fremtrædende hos Château Palmer og allerede i 2008 begyndte teamet at eksperimentere med biodynamiske praksisser, som i dag er en veletableret del af vinmarksforvaltningen. De biodynamiske praksisser - som opretholder økosystemet, terroiren & plantelivet - inkluderer bl.a.:

  • Græssende får der vedligeholder og beriger jorden
  • Podning ved brug af skånsomme metoder
  • Forvisning af landbrugskemikalier

Høstår: 2006 var generelt et varmt og tørt år præget af brutale udsving i vejret. Knopbrud fandt sted i slutningen af marts. Blomstringen foregik som sædvanlig i slutningen af maj og de første ti dage af juni med kølige vejrforhold; en homogen blomstring uden mærkbare tegn på knopfald. Herefter fulgte hedebølgetemperaturer (35°C), som var almindelige i anden halvdel af juni og juli måned. Dette varme og tørre vejr var heldigvis akkompagneret af korte tordenbyger. Under disse forhold skete veraison tidligt og var praktisk talt overstået ved udgangen af juli. August var præget af en pludselig vending af situationen; det kølige og regnfulde bremsede modningsprocessen betydeligt, hvilket medførte en risiko for meldug, som krævede konstant årvågenhed. I slutningen af august og de første ti dage af september vendte hedebølgen tilbage med en temperatur på 35°C, hvilket fremskyndende den tidligere træge modningsproces, og samtidig gjorde drueskallerne mere skrøbelige. Den regnfulde periode der fulgte, som heldigvis var ledsaget af kølige temperaturer, krævede den største opmærksomhed, for at kunne høste hvert enkelt parcel på det rigtige tidspunkt. På trods af uoverensstemmelserne var vejrforholdene faktisk gunstige for kvaliteten af druer. Juni og juli tillod druerne at lagre et potentiale for kvalitet, som blev afsløret, da de modnede i september. Høsten begyndte den 19. september og blev afsluttet den 02. oktober.

Vinfremstilling: Vineriet såvel som vinkældrene er hjertet af Château Palmer og fødestedet for hver vin; her kombineres tradition og innovation for at skabe de pragtulde vine fra Château Palmer.

Karrummet:

  • Ved ankomst til vineriet gennemgår de friskhøstede druer sortering og presning. Herefter overføres druerne - juice, skind & kerner - til karrummet for at påbegynde den todelte gæringsproces (alkoholisk- og malolaktisk gæring). Denne foregår i 54 koniske rustfri stålkar af varierende størrelser således, at hver sort og parcel kan vinificeres separat; det er en stræben efter præcision med det formål at udtrykke enhver nuance af hver terroir. Gæringsprocessen tilskyndes på naturlig vis ved, at karrene placeres i en stabil atmosfære med en temperatur på 21°C og tilstoppes med specielle gaspropper, som tillader den producerede gas at undslippe. Den alkoholiske gæring har til formål at omdanne de naturlige sukkerarter til alkohol og den efterfølgende malolaktiske gæring omdanner æblesyre til mælkesyre.

Smagsrummet:

  • Efter vinifikation bliver vinpartierne smagt en efter en i smagsrummet, så det kan bedømmes, hvorvidt de er klar til at blive benyttet til en vinblanding. Derefter foretages adskillige blandingssessioner, hvorunder konturerne af hver årgang bestemmes og gradvist raffineres blandingen indtil, at resultatet er tilfredstillende.

Det eksperimentelle karrum:

  • Hos Château Palmer er en konstant revurdering af deres praksisser blevet kutyme. For at facilitere denne kontinuerlige eksperimentering er et unikt karrum blevet opført; dets små kar giver teamsene mulighed for at studere og analysere året rundt, især under blandingsfasen.

Tønderummet:

  • I tønderummet hersker en klosterstilhed, hvorunder vinene ældes vinene i 20-22 måneder i tønder (heraf er mindre end halvdelen nye).
Vinslottet:

Château Palmer har en spændende historie, som kan dateres helt tilbage til 1700-tallet. Det var dog først i 1814, at englænderen Charles Palmer overtog ejerskab af ejendommen og døbte den Château Palmer. I 1938 blev ejendommen erhvervet af fire négociant-familier fra Bordeaux, hvoraf to – Sichel og Mähler-Besse familierne – fortsat ejer Château Palmer i dag. I 2006 overtog den karismatiske agronom og ønolog Thomas Duroux selve driften af Château Palmer, som sidenhen har oplevet stor fremgang og kvalitetsforøgelse. Thomas Duroux, der fungerer som vinslottets manager og vinmager, har foretaget store renoveringer, herunder en komplet modernisering af druemodtagelsesområdet, karrummet og tønderummet. I 2008 begyndte Thomas Duroux og hans team ligeledes at eksperimentere med biodynamisk landbrug på en enkelt hektar af vinmarksarealet. Succesen af dette eksperiment førte til, at flere parceller gradvist blev inddraget og i 2011 blev målet en komplet overgang til biodynamisk vinmarksforvaltning. Dette lykkedes Château Palmer i 2014 og sidenhen er alle vinstokkene blevet dyrket efter biodynamiske principper. I 2017 blev vinslottet tildelt dets formelle biodynamiske certificering og Château Palmers vinmark er i dag blandt de førende biodynamiske vinmarker i Bordeaux. Vinslottets portefølje består af den storartede Grand Vin og Alter Ego, som blev introduceret i 1998.

Land, region & område:

Château Palmer er beliggende i Frankrigs region Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i Bordeaux's historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.

I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-flodmundingen. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange. 

Mere specifikt produceres vin fra Château Palmer i en af Bordeauxs vigtigste appellationer Margaux, som tilhører den venstre bred. De første vinstokke i Margaux blev plantet for mere end 2000 år siden under den gallo-romerske periode og dannede gradvist det område, der flere århundrede senere ville blive den officielle Margaux-appellation. Der har dermed altid eksisteret vindyrkning i Margaux, men dengang var området dækket af saltmoster og sumpe, hvilket ikke gjorde det ideelt til vinstokke. Det var først i den anden halvdel af det 17. århundrede og på initiativ af kong Ludvig XIII, at området blev drænet af hollandske ingeniører (vin fra Bordeaux var gennem mange år populært på det hollandske marked). I det efterfølgende århundrede blev højkvalitetsvinmarker såvel som pragtfulde vinslotte etableret og Margaux opbyggede efterhånden et enestående ry. I det tidlige 19. århundrede producerede Margaux nogle af de mest velsmagende vine i Bordeaux og under 1855-klassifikationen blev hele 21 af appellationens formidable ejendomme klassificeret som Cru Classé. Officielt anerkendt som en appellation den 10. august 1954, har Margaux i dag et imponerende vinmarksareal på 1500 hektar, som strækker sig over kommunerne Arsac, Labarde, Margaux-Cantenac og Soussans. Beliggende mellem havet og Gironde-flodudmundingen, drager Margaux fordel af et tempereret oceanisk klima; mildt om vinteren og beskytter mod sommerens hedebølger. Disse fordelagtige klimaforhold medfører en langsom modning af druerne og bidrager til den berømte finesse af Margaux-vinene. Ydermere er vinstokke i Margaux primært plantet på grusede bakketoppe dannet af erosion; de udviklede sig fra alluvium ført ned fra Pyrenæerne af Garonnefloden under istiden i kvartærperioden. Denne jordbundstype består af grus og småsten blandet med forskellige mængder ler og sand oven på en ældre, hovedsageligt ler- eller kalkstensundergrund, der stammer fra tertiærtiden. Disse jordbundsegenskaber tvinger vinstokkene til at udvikle ekstensive rødder for at få vand og næringsstoffer dybt nede i jorden, og derved fremme produktionen af ​​højkvalitets druer. I Margaux er det tilladt at anvende følgende druesorter: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenère, Petit Verdot og Malbec. Det er primært de fire druesorter - Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot - som dominerer vinmarkerne i Margaux. De allermest populære vine fra Margaux fremstilles overvejende af Cabernet Sauvignon. 

Ratings:

Robert Parker: 94 point

Wine Spectator:  93 point

Druer: 

56% Cabernet Sauvignon & 44% Merlot

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user