Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Domaine Roux Pere et Fils Vougeot Premier Cru Les Petits Vougeot 2015

DKK 799,00

På lager

Beskrivelse

Domaine Roux Pere et Fils Vougeot Premier Cru Les Petits Vougeot 2015

Domaine Roux Pere et Fils er en familiejet vinproducerende virksomhed i Bourgogne, hvis historie kan dateres helt tilbage til 1885, hvor Fernand Roux's grundlagde det pragtfulde vineri. Familien Roux har dermed gennem adskillige generationer fremstillet vine fra nogle Bourgognes bedste terroirer og den nuværende generation har på succesfuld vis drevet Domaine Roux Pere et Fils til at være en regionens førende producenter.

Domaine Roux Pere et Fils Vougeot Premier Cru Les Petits Vougeot 2015 kan karakteriseres af en farve mellem rød og lilla - dyb, mørk og klar. Vinen udvikler aromaer af violet og små frugter: morello, kirsebær, solbær. Når den er ældre, læner den sig mod underskov, faldne blade og trøffel. I munden har den en firesidet struktur, men ikke desto mindre er dens tanniner delikate. Angrebet på ganen er ligefrem; syre og sejhed er harmonisk balanceret og finishen bærer et strejf af lakrids.

Vinmarker & vinfremstilling:  

Vinmarker: Domaine Roux Pere et Fils fremstiller både fremragende Premier Cru Pinot Noir-vine og Grand Cru Chardonnay-vine af et samlet vinmarksareal på 70 hektar. Disse vinmarker er spredt ud over 13 forskellige kommuner i følgende distrikter: Côte de Nuits, Côte de Beaune og Côte Chalonnaise. Dette indebærer nogle af Bourgogne's mest prominente kommuner såsom Chambolle-Musigny, Chassagne-Montrachet, Gevrey-Chambertin, Aloxe-Corton, Vougeot og mange flere. Vinmarkerne plejes med stor omhu og respekt for naturen med det formål at fremstille vine, der kan karakteriseres af en god balance. Specifikt denne fremragende 2015-årgang af Pinot Noir fremstilles af Premier Cru-vinmarken Les Petits Vougeot, som er beliggende på den nordlige kant af Vougeot-kommunen i Cote de Nuits. Denne vinmark dækker et forholdsvis lille areal på kun omkring 3,5 hektar og er hovedsageligt beplantet med Pinot Noir. Terroiren kan karakteriseres af en sydøstlig eksponering og en jordbund hovedsageligt bestående af kalkstensjord. Det løse øverste jordlag er forholdsvis fattigt og dækker en mergelholdig undergrund. Denne frit-drænende jordbund hjælper med at reducere vinstokkenes vigør samt tvinger dem til at benytte ressourcer, der skaber bær af høj kvalitet og dermed vine med en god smagsdybe. Hos Roux Pere et Fils bliver druerne naturligvis håndhøstet og sorteres omhyggeligt.

Vinfremstilling: I vinkælderen får vinen en nænsom behandling hvorunder, at der udvises stor respekt for druens karakter. Der benyttes et begrænset antal af nye fade med det formål, at frugten skal være den dominerende smagsfaktor. Denne vin gennemgår fuld malolaktisk gæring på dens fine bærme i franske egetræstønder, som varer mellem 2-6 måneder afhængigt af afgrødens kvalitet. Herefter tilbringer den 15-18 måneder ligeledes i franske egetræstønder, hvoraf 30-35% er nye.

Domaine Roux Pere et Fils:

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet virksomhed med base i Saint Aubin, en landsby beliggende i den sydlige ende af Cote d’Or. Familiens vinfremstillingsarv kan dateres tilbage til 1885, da Fernand Roux grundlagde Domaine Roux Pere et Fils og dengang bestod ejendommen kun af et samlet vinmarksareal på fire hektar. I dag er Domaine Roux et af de største selvstændige domæner i Bourgogne og ejer vinmarker i størstedelen af de vigtigste appellationer helt op til Grand Cru samt eksporterer vin til mere end 50 lande verdenen over. Den femte generation af Roux-familien overtog driften af Domaine Roux Pere et Fils tilbage i 2001: Mathieu-og Sebastien Roux. Dette nye lederskab medførte et øget fokus på biodiversiteten i vinmarkerne og generelt opstramninger i forhold til vinmarksarbejdet. Målet var at hæve standarden- og gøre stilen af vinene mere moderne. Samtidig blev en moderne vinkælder opført med udsigt over Saint Aubin og dette udvidede Roux Pere et Fils' kollektion af vine. I dag er Mathieu ansvarlig for selve vinfremstillingen og Sebastien håndterer den forretningsmæssige del af virksomheden. De to brødres passion og energi har været drivkraften bag en bemærkelsesværdig stigning i kvalitet.

Land, region & område:

Domaine Roux Pere et Fils tilhører Frankrigs region Bourgogne, som er beliggende øst for det centrale Frankrig. Bourgogne har et vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes fremragende terroir, som kan karakteriseres af et køligt og kontinentalt klima med kolde vintre efterfulgt af varme somre. Derudover er der stor variation i Bourgognes landskab såsom bakker, skråninger og vinde, hvilket skaber adskillige mikroklimaer. Samtidig kan jordforholdende i Bourgogne drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Regionens jordbund består hovedsageligt af kalksten, ler, grus og sand. Især hydraulisk kalkstensjord gør Bourgogne unik og i denne trivedes især Chardonnay. Generelt spiller terroir en vigtig rolle i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme, som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En yderligere faktor er er napoleonskodeksen; en samlet lovsamling udarbejdet i post-revolutionære Frankrig og vedtaget af Napoleon i 1804. Denne kræver en ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af négocianter, en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet.

Bourgogne kan opdeles i seks primære vindyrkningsområder: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’origine contrôlée/AOC). Disse områder inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, som blev oprettet i 1930erne og har fire kategorier: 

  • Regionale appellationer: Her findes de mest almindelige vine, som er foruden en angivelse af mark eller kommune. Disse vine må kalde sig selv for Bourgogne appellation controleè og laves på druer fra hele Bourgogne. I denne kategori findes 23 appellationer og vinene herfra udgør 51,7 af Bourgognes totale produktion.
  • Kommunale appellationer: Denne kategori består af vine fra bestemte kommuner og kommunenavnet vil være angivet på etiketten. Kommunerne bliver også kaldt "villages". I denne kategori findes 44 kommuner, som står for 36,8 af den totale produktion.
  • 1. Cru/Premier Cru: Denne kategori dækker over vine, som kommer fra bestemte vinmarker i bestemte kommuner. Etiketten bærer både kommunen og vinmarkens navn. En 1. Cru er af højere kvalitet end vine i den ovenstående kategori grundet vinmarkens placering på en jord med langt bedre produktionsevne. Hele 635 vinmarker er klassificerede som Premier Cru og står for lidt over 10% af Bourgognes samlede produktion.
  • Grand Cru: Kun vinmarker af den absolut højeste kvalitet ophøjes til Grand Cru og på etiketten angives typisk også kun vinmarkens navn. Denne kategori har restriktioner i forhold til udbytte og vinene lagres typisk også i længere tid. Der findes i alt 33 Grand Cru vinmarker i Bourgogne og dette er en elitær gruppe af ekstraordinære vinmarker. Grand Cru vinmarker står kun for 1,4% af Bourgognes totale produktion.

Ydermere produceres denne vin i distriktet Côte de Nuits, som udgør den nordlige del af Côte d’Or og specialiserer sig i udsøgte rødvine hovedsageligt fremstillet af Pinot Noir. Kombinationen af områdets kontinentale klima med kolde vintre og varme somre, de veldrænede skråninger og ler-kalkstensjordbunden gør nemlig Côte de Nuits yderst velegnet til Pinot Noir. Intet andet område i verden er ansvarlig for så fine og fremragende Pinot Noir-vine, der af samme årsag udgør 95% af Côte de Nuits' samlede vinproduktion. Distriktets vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til det tredje århundrede e.Kr hvorunder, at romerne plantede de første vinstokke i Côte de Nuits og allerede dengang var vinenes kvalitet misundelsesværdig. Flere århundrede senere blev Kong Louis XIV anbefalet at drikke vine fra Côte de Nuits grundet dets sundhedsmæssige aspekter og dette var fremragende markedsføring for distriktet. Den kongelige efterspørgsel tilførte vinene en vis prestige og bragte deres pris til eksklusivitet. I dag er Côte de Nuits' bedste vinmarker plantet langs en smal højderyg, som er 20 km lang og vender mod sydøst, hvilket giver vinstokkene mulighed for at drage fordel af den maksimale soleksponering. 

Côte de Nuits-distriktet kan opdeles i en række vigtige vinproducerende kommuner, som næsten udelukkende producerer rødvin af Pinot Noir-druen. En af disse er Vougeot; en lille kommune på i hjertet af Côte de Nuits, som den 11. september 1936 blev tildelt officiel AOC-status. Navnet oprinder fra den lille flod Vouge, men forbindes ofte med kommunens famøse Grand Cru vinmark Clos de Vougeot, som repræsenterer mere end 80% af Vougeot's samlede areal på 88 hektar. Derudover er Vougeot også hjemsted for fire pragtfulde Premier Cru-vinmarker, heriblandt Les Petits Vougeot, og en lille enklave af village-niveau-vinmarker. Kommunens skønne vinmarker blev etableret helt tilbage i det 12. århundrede af det magtfulde kloster Cîteaux og vinavl har dermed fundet sted i Vougeot gennem mange århundrede. Vinmarkerne er hovedsageligt beplantet med Pinot Noir, men der dyrkes også en lille andel af Chardonnay i kommunen. Disse druesorter kultiveres hovedsageligt på Vougeot's skråninger i en højde af 240-280 meter over havets overflade. Vinstokkene, som befinder sig på de øverste skråninger, dyrkes i en fattig og brun kalkstensjord. Hvorimod på de lavere skråninger består jordbunden af kalksten, fin-tekstureret mergel og ler. Vougeot producerer årligt 240.000 flasker af Grand Cru-vin såvel som 76.000 flasker af Premier Cru- og Village-vin. 

Druer: 

100% Pinot Noir

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2021. All Rights Reserved
Min kurv
Kun DKK 600,00 væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu