Dominus, Napa Valley, 2000
1.999,00 kr.
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
7.999,00 kr.
Château Margaux er et Premier Grand Cru Classé vinslot beliggende i Médoc-regionen, som har tilhørt familien Mentzelopoulos siden 1977. Med en tradition for vinproduktion der har oprindelse i det 16. århundrede, producerer denne vinejendom og dens unikke terroir enestående vine kendt for deres fremragende kvaliteter; Grand Vin, Pavillon Rouge, Pavillon Blanc og Margaux du Château.
Château Margaux's Grand Vin er siden det 17. århundrede blevet anerkendt som en af de bedste vine i hele verden. Den skylder sine unikke kvaliteter til genialiteten af sin terroir såvel som til det passionerede arbejde af en række generationer. Det er en bemærkelsesværdig vin, som har en kombination af karakteristika, der sjældent opleves: finesse, elegance, kompleksitet, densitet, intensitet, længde og friskhed. Selvom dens tanniske koncentration kan være exceptionel, er det sjældent at opdage astringens. Château Margaux har en ekstraordinær evne til at udvikle sig og efter et par år afslører vinen en subtilitet, der er prærogativ for fremragende terroirer. En glimrende investeringsvin!
Château Margaux 2009 er muligvis den mest fremragende unge Château Margaux gennem de sidste 30 år. En uovertruffen vintage i sin tanniske struktur, fyldighed og blødhed. Da dens alkoholindhold knap er over 13%, forbliver finishen frisk, smagfuld og af forbløffende længde. Denne skønne årgang har modtaget de imponerende 98 point fra Robert Parker og 100 point fra James Suckling.
Vinmarksareal: Château Margaux dækker et areal på 262 hektar, hvoraf 82 hektar består af vinmark beplantet med 10.000 vinstokke pr. hektar. Vinmarkerne ligger på en forhøjning i den ellers flade Médoc region, hvilket sikrer en god dræning. Vinmarken er inddelt i 80 parceller og beplantet med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot 3% Petit Verdot og 2%Cabernet Franc. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 35 år, men nogle af Cabernet vinstokkene er helt op til 80 år gamle. De gamle Merlot og Petit Verdot vinstokke er tæt på 60 år gamle. I modsætning til mange andre Bordeaux ejendomme, er de fleste af Château Margaux's vinmarker placeret tæt på vinslottet. Arbejdet i vinmarkerne udføres primært ved brug af økologiske metoder. Høsten hos Château Margaux foregår således, at druerne undersøges samt analyseres og en dato udvælges. I mellemtiden er 200 vinplukkere blevet inddelt i fem hold, som hver især består af vindyrkere og et flertal af unge studerende, som naturligvis modtager træning. Først og fremmest høstet Merlot-druerne, derefter Cabernet Franc og til sidst Cabernet Sauvignon og Petit Verdot. Udtyndingen der foretages om sommeren, har allerede bortskaffet uønskede klynger og plukkerne vælger naturligvis også de mindre gode fra under høsten, men et specialteam sorterer druerne yderligere en sidste gang inden de afstilkes.
Høsten 2009: Efter en kold, tør vinter blev vejret regnfuldt og køligt i april, hvilket medførte et ret sent knopbrud og en noget langsom vækst af vinskuddene. Fra 1. maj steg temperaturerne dog ret kraftigt og lagde sig over sæsonens normer uden nogensinde at nå for overdrevne højder. Dette tillod en hurtig og succesfuld blomstring, som lovede en meget jævn modning af bærerne. På dette tidspunkt var en tørke begyndt at sætte ind, selvom vi de hos Château Margaux i disse tidlige dage ikke havde nogen idé om, hvor alvorlig og lang den faktisk ville blive. Meget få årgange (bortset fra 2005) har været så tørre. Det regnede næsten ikke fra den 10. juli til slutningen af høsten den 14. oktober! Sådant tørt vejr er særligt gavnligt for de store terroirs, som kan regulere vandforsyningen til vinstokkene, og også for Cabernet Sauvignon, fordi den er mindre påvirket af tørke end Merlot. Alligevel kæmpede nogle af vinstokkene plantet i lettere og mindre lerholdige jorder for at få deres druer perfekt modne. Mens disse meget tørre måneder havde nogle meget varme dage, forblev nætterne forholdsvis kølige. Denne kontrast hjalp tanninerne og anthocyaninerne til at koncentrere sig i huden af de røde druer. Alle brikkerne faldt gradvist på plads for at gøre 2009 til en virkelig enestående årgang. Høsten begyndte den 24. september.
Vinfremstilling: Vinifikationen hos Château Margaux finder sted i tanke, som er en kombination af træ og rustfrit stål. Disse varier i størrelsen og kan have en kapacitet på 5 hektoliter til 180 hektoliter. Malolaktisk gæring finder også sted i tanke med undtagelsen af pressevinen, som gennemgår malolaktisk gæring i tønde. Herefter lagres vinen på 100% ny egetræsfade i 18-24 måneder afhængigt af Bordeaux-årgangens kvalitet og karakter. Størstedelen af disse fade fremstilles på Château Margaux's eget bødkerværksted. Når vinen aftappes på flaske, forsynes flasken med et såkaldt "prooftag", der forhindrer svindel.
16. århundrede (Ejendommens fødsel): Château Margaux har en lang og spændende historie, som kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede. Dengang blev ejendommen kaldt La Mothe de Margaux (Margaux-højen) grundet dens beliggenhed på en forhøjning i landskabet. I en flad region som Médoc var selv den mindste “høj” let at skelne og de mest fremragende vine produceres altid på skrånende land, som sikrer god dræning. Trods denne enesående placering, blev der på dette tidspunkt ikke dyrket vinstokke på ejendommen.
I 1152, gennem ægteskab, kom den administrative region Aquitaine under engelsk styre indtil 1453 og Bordeaux-vine nød godt af dette nye marked. Bordeaux's "claret"-vine, et navn engelske vinelskere gav til rødvin fra Bordeaux, blev vedtaget som bordvin af Richard Løvehjerte, konge af England i det 12. århundrede.
De successive ejere af "La Mothe de Margaux" var naturligvis vigtige herrer, men det var først med familien Lestonnac ved roret, at Château Margaux begyndte sin rejse indenfor vinfremstilling. Pierre de Lestonnac forudså den generelle udvikling af Médoc, der var begyndt at opgive kornproduktion til fordel for vinstokke og formåede på kun ti år i perioden 1572 til 1582 at fuldstændig omstrukturere ejendommen såvel som vinmarken. I slutningen af det 17 århundrede bestod Château Margaux af 265 hektar og heraf var en tredjedel af ejendommen dedikeret til vinstokke, hvilket fortsat er tilfældet i dag. Château Margaux blev inden længe indbegrebet af vinfremstillingens kunst og hierarkiet mellem de forskellige Bordeaux-vækster var allerede i færd med at blive udformet. Château Margaux var født.
17. århundrede (Berlon): Gennem generationerne og århundrederne har den enes ekspertise og den andens innovation gradvist gjort Château Margaux til en fortræffelig vin. Det er især vigtigt at huske de fremskridt, som en mand ved navn Berlon gjorde i begyndelsen af det XVIII århundrede. Han var den første til at vinificere de røde og hvide druer hver for sig selvom, at vinstokkene på dette tidspunkt fortsat var blandet i vinmarken. Derudover forlangte han, at druerne ikke skulle høstes ved daggry "fordi druerne var dækket af dug, og at hvis de blev høstet om morgenen, blev deres farve fortyndet og bleget med overdreven fugtighed". Begyndelsen på moderne vinfremstilling var dermed ved at tilsynekomme. Berlon forstod ligeledes vigtigheden af jorden og kendte allerede de bedste plots; terroirens indflydelse var fremspirende. Permanensen af Château Margaux's vindyrkningsområder skyldes mænd, ejere, ledere, vinbønder og kældermestre, der har vidst, hvordan man forudså og fremhævede terroirens exceptionelle karakter.
18. århundrede (Det gyldne århundrede): I 1705 annoncerede London Gazette den første auktion med store Bordeaux-vækster: 230 tønder af "Margose". Ligeledes imponerende var det, at 1771-årgangen af Château Margaux var den første "claret" (et navn som britiske vinelskere gav til rødvinene fra Bordeaux), der optrådte i Christie's catalogue. Den engelske premierminister, Sir Robert Walpole, er et eksempel på den engelske elites forkærlighed til Bordeaux's første vækster; han købte fire fade af Margaux pr. kvartal, som han praktisk talt aldrig betalte for. Berømmelsen af disse Bordeaux første vækster krydsede Atlanterhavet; Thomas Jefferson, USA's ambassadør i Frankrig, forsøgte under sin tid i Frankrig at skildre det hierarki, der allerede herskede blandt de bedste Bordeauxvine. Han placerede naturligvis Château Margaux på førstepladsen og afgav en ordre på Margaux 1784, hvorpå han skrev "Der kunne ikke være en bedre Bordeaux-flaske". Det XVIII århundrede markerede dermed ekspansionen af de fremragende Bordeauxvine og deres fortsat uformelle klassifikationer. Ejer af Château Margaux i midten af det XVIII århundrede, Joseph de Fumel, plantede "valgfrie sorter" på de bedste plots. Han indså nemlig, at det kun var de grusområder, der fandtes i Médoc og regionens største crus, som kunne producere kvalitetsvine.
Den franske revolution satte desværre en stopper for dette gyldne Bordeaux-århundrede. Elie du Barry, greve af Hargicourt og herre af Château Margaux, blev taget til skafottet under Jacobin-diktaturet. Som følge af hans henrettelse, blev Château Margaux - dens vinstokke, skov, havtornskove, enge og møller - solgt på auktion af revolutionærerne. Laura de Fumel, den sidste efterkommer af Lestonnac-, Pontac- og Aulède-familierne, som alle var beslægtet og havde haft en rolle i udviklingen af Château Margaux gennem tre århundreder, købte ejendommen tilbage fra en borger ved navn "Miqueau", der havde efterladt Château Margaux til at forfalde fuldstændig. Desværre påvirkede årene med revolutionen negativt hendes mod og passion for ejendommen, så hun satte Château Margaux på auktion i 1801.
1801-1830 (Bertrand Douat & Alexandre Aguado): Bertrand Douat, Marquis de la Colonilla, erhvervede Château Margaux-ejendommen i 1801. Han var en basker, der vendte tilbage fra Spanien med en betydelig formue og titel. Førhen havde han blandt andet været skibsejer og en autoriseret spansk statsagent, hvilket indebar at deltage i forhandlinger om en udvekslingsaftale med Rusland. Bertrand Douat var mere end halvtreds år gammel, da han var vendt tilbage til Frankrig og trods hans erhvervelse af Château Margaux valgte han at bo i Paris frem for Bordeaux. I virkeligheden var Douat ikke rigtig interesseret i Château Margaux og for ham var den prominente ejendommen blot et middel til at konsolidere hans fremgang i samfundet. Dog havde Bertrand dengang vurderet, at herregården ikke var vinmarken værdig, men hans manglende interesse medførte, at næsten et årti ville passere, før han tog handling. Langt om længe valgte Bertrand i 1810 som 70-årig at investere tid såvel som penge i Château Margaux-ejendommen og dette var startskuddet til opførelsen af det det pragtfulde slot samt gårdbygningerne, der fortsat kan beundres på ejendommen i dag. I forbindelse med konstruktionen af selve slottet henvendte Douat sig til Louis Combes, en fashionabel Bordeaux-arkitekt. Han designede det enestående slot, som ofte kaldes “Médoc's Versailles” og er et sjældent eksempel på den neo-palladianske stil i Frankrig.
Men Château Margaux er ikke bare et raffineret, aristokratisk beboelseshus - det er primært en gård. Combes' genialitet forvandlede ejendommen til en lille vindyrknings-by bestående af slottet og de nødvendige bygninger til at producere en af verdens bedste vine. På den ene side af det enestående slot er håndværkernes gård, hvilket inkluderer huse og værksteder; her udføres hovedsageligt blikkenslager- og mekanikerarbejde. På den anden side er vinkældrene, tønderummet og bødkerværkstedet. Den store kælder med sine majestætiske perspektiver og høje hvide søjler fremkalder det spektakulære billede af et vinkatedral. Dette er et kompleks af enestående og unik sammenhæng, som besøgende fra hele verden gradvist opdager, når de ankommer gennem den lange allé af hundrede år gamle platantræer, der markerer indgangen til ejendommen. Desværre døde Bertrand Douat i 1816 uden nogensinde at have boet i hans pragtfulde Château og da hans børn ikke var interesseret i ejendommen, solgte de den til bankmanden Alexandre Aguado.
Alexandre Aguado var den første bankmand, der erhvervede et stort Bordeaux-slot. Hans formue var allerede enorm og dermed repræsenterede Château Margaux for ham ikke en chance for at øge sin formue, men snarere en elegant ejendom at bo i. Aguado var blandt andet sponsor af den populære italienske komponist Rossini, der komponerede en zarzuela (en sang) med titlen “Château Margaux”. Desværre døde Alexandre Aguado forholdsvis ung allerede i år 1836.
1855 (Den officielle klassifikation): Kejser Napoleon III gjorde Médoc's store rødvine en vigtig tjeneste ved at organisere Paris' anden Exposition Universelle; en international udstilling afholdt på Champ-de-Mars i Paris fra 15. maj til 15. november 1855. Dette var en anledning for Napoleon, hvor han kunne forherlige franske produkter, heriblandt var de prestigefyldte Médoc-vine. Han ønskede, at vinene skulle præsenteres i form af en klassifikation og en blindsmagning i Paris blev organiseret, som førte til den officielle klassificering i 1855. Denne opdelte omkring 60 Médoc-vækster og en ejendom i Graves i fem kvalitetsniveauer. Fire vækster blev klassificeret som det højeste kvalitetsniveau "Premier Grand Cru Classé" og blandt disse var naturligvis Château Margaux, der som det eneste vinslot modtog vurderingen tyve ud af tyve. Denne klassifikation, der fortsat bevarer sin gyldighed i dag, bekræftede det kvalitative hierarki illustreret af de store prisforskelle, der allerede havde været praktiseret på verdensmarkedet i lang tid. I det XVIII århundrede blev "første vækster" allerede solgt til det dobbelte af prisen på "anden vækster". Ydermere var 1855 klassifikationen mere succesfuld end andre mere uformelle klassifikationsforsøg såsom det udformet af Thomas Jefferson i det XVIII århundrede. Frankrigs andet kejserherredømme kan dermed karakteriseres af en ægte guldalder for Bordeaux takket være konstruktionen af en jernbane til Paris, men også grundet den hurtige ekspansion af handel faciliteret af aftalerne omkring fri udveksling, som var inspireret af kejserens liberale ideer. Det er helt sikkert, at Napoleon III spillede en stor rolle i opgangen af Bordeux-regionens vinavl.
1879 (Grev Pillet-Will): I 1879 solgte Emily Macdonnel, hustru til Alexandre Aguado's søn, Château Margaux til grev Pillet-Will. En vanskelig periode var i sigte for Médoc, som blev ramt af en stor verdensrecession og forekomsten af kryptogamiske jordsygdomme. Indtil da var Château Margaux-vinmarkens permanens blevet bemærkelsesværdigt godt vedligeholdt af successive ejere. Dette ændrede sig desværre med ankomsten af en altødelæggende kalamitet for vinstokkene i form af svamp, pulveriseret meldug og senere meldug. Pulveriseret meldug kunne heldigvis kontrolleres gennem sprøjtning af svovl og meldug gennem sprøjtning af kobbersulfat - den berømte "Bordeaux-blanding". En mere frygtelige plage var phylloxera, et insekt fra USA, og spredningen af denne vinlus var ustoppelig. Phylloxera fik fatale konsekvenser for vinmarkerne i Bordeaux og vinindustrien, men det lykkedes vindyrkerne at finde en løsning: podning af de franske sorter på resistente amerikanske planter. Som følge af disse nye metoder til bekæmpelse af phylloxera og de foretaget genplantninger, blev produktionen af Château Margaux genoptaget. Den bemærkelsesværdige 1893-årgang var så rigelig, at høsten måtte sættes på pause i seks dage, fordi der ikke var nok vinkar. Produktionen overhalede endda den legendariske 1870-årgang, som var det største år forinden phylloxera. Dog var genplantningernes unge vinstokke i ikke i stand til at producere druer af optimal kvalitet og en del af produktionen blev solgt som "anden vin"; denne ville senere hen i 1908 blive navngivet Pavillon Rouge du Château Margaux.
I 1896 fandt grev Pillet-Will en person, som han kunne stole på, nemlig Pierre Moreaus. Han var et værdifuldt aktiv for Château Margaux; han bestyrede ejendommen og samlede alle Château Margaux's fremtidige aktionærer. Ydermere nominerede Pierre Moreaus talentfulde Marcellus Grangerou til stillingen som kældermester og han ville blive efterfulgt af sin søn Michael såvel som sit barnebarn Jean. Pierre Moreaus' vigtigste innovation var hans forpligtelse til at flaske vinen på slottet, hvilket blev vedtaget i 1924, og var en reel garanti for autenticitet hos køberne.
1950 (Ginestet-familien): I 1950 kom Fernand Ginestet og hans søn Pierre ind i billedet. Fernand havde opbygget sin formue inden for vinhandel. Det var en af hans venner, borgmesteren i Saigon og en vinimportør, der sendte ham de nødvendige midler til at købe ejendommen. Ginestet-familien erhvervede hele Château Margaux i omkring 1950. Fernand og Pierre reorganiserede tålmodigt vingården. Pierres søn, Bernard, var ansvarlig for familiens handelsvirksomhed og udviklede en af de mest respekterede vinhandelsvirksomheder i Bordeaux. Men recessionen i 1970'erne og de katastrofale usælgelige årgange 1972, 1973 samt 1974 placerede Pierre og Bernard i en desperat situation; ikke desto mindre ønskede de at ære deres forpligtelser. Deres eneste negotiable aktiv var Château Margaux, som de overgav sig til at sælge. Det tog to år for Pierre og Bernard Ginestet at sælge Château Margaux; André Mentzelopoulos købte ejendommen i 1977 og vinverdenen blev forbløffet - en græker nu var i besiddelse af et enestående Bordeaux-vinslot.
1977 (André Mentzelopoulos): Det var i 1977, at André Mentzelopoulos købte ejendommen. De ikoniske søjler, der pryder slottets peristyl, mindede ham om hans hjemland Grækenland og gjorde ham i stand til, takket være hans formidable intellektuelle skarphed, at forstå den store mængde arbejde, det ville kræve at bringe Margaux tilbage til førstepladsen, den eneste placering der var vinslottet værdig. Denne mands exceptionelle liv er som en roman; han blev født i 1915 i Patras i Peloponnes. Hans far var hotelejer og fast besluttet på, at hans børn talte adskillige fremmedsprog, så de kunne realisere mange grækeres drøm; tage til udlandet og tjene deres formuer. André opfyldte sin fars forventninger; efter at have studeret litteratur i Grenoble tog han til Fjernøsten (Burma, Kina, Indien og til sidst i Pakistan), hvor han tjente sin formue på at importere og eksportere korn. Da han vendte tilbage til Europa, giftede han sig med en fransk kvinde. I 1958 erhvervede han selskabet Félix Potin, der blev grundlagt i 1844 og som ejede 80 lokale købmandsforretninger. Med dette firma skabte André en moderne distributionsvirksomhed med 1600 salgssteder placeret i prestigiøse bygninger i Paris. Denne mand, som talte seks sprog og kunne lide at citere Winston Churchill, blev forelsket i Château Margaux. Dengang i 1977 var Bordeauxvine lige ved at komme ud af en alvorlig økonomisk og kvalitativ krise; investorer var ikke interesserede i klassificerede vækster og ejere havde ikke råd til at udvikle deres jord. André Mentzelopoulos, som var proaktiv og en pioner, investerede dermed stort uden en forhåbning om øjeblikkelig fortjeneste, da han erhvervede Château Margaux. Dette var flere år før den nye Bordeaux-guldalder i slutningen af det 20. århundrede.
André Mentzelopoulos udrettede spektakulære ting for Château Margaux, både i vinmarken, kælderen og på slottet. Han sørgede blandt andet for dræning og genplantning i vinmarken under opsyn af den verdensberømte ønolog Emile Peynaud. Han reintroducerede vinen Pavillon Rouge du Château Margaux ved at markant øge selektionen og redefinerede ligeledes vinen Pavillon Blanc du Château Margaux. Han introducerede aldring i nye tønder og planlagde opførelsen af den første store underjordiske kælder i regionen, en imponerende teknisk bedrift. Châteauet, der er registreret som et historisk monument siden 1946, blev restaureret under tilsyn af inspektørerne fra "France Historic Monuments" og blev tålmodigt dekoreret af den berømte Henri Samuel, der skabte de XVIII franske værelser på Metropolitan Museum of Art. Således orkestrerede André Mentzelopoulos rekonstruktionen af den arkitektoniske og vindyrkende arv af Château Margaux med det formål at gøre terroiren i stand til igen at demonstrere sine fremragende egenskaber. 1978-årgangen blev straks anerkendt som exceptionel og et bevis på effektiviteten samt kvantiteten af André Mentzelopoulos' arbejde. Han døde desværre i 1980, for tidligt og for hurtigt til at nyde renæssancen af hans Château Margaux; ingen anden ejer havde på så kort tid spillet en så dyb rolle i den ældgamle historie af Château Margaux.
1980 (Corinne Mentzelopoulos: i hendes fars fodspor): Vinverdenen, der var så foruroliget over ankomsten af en "græker i Médoc", fordoblede sin bekymring omkring André Mentzelopoulos død. Dette paradoks kan i virkeligheden forklares ved, at André Mentzelopoulos havde overbevist selv de mest pessimistiske tvivlere med sin energi og klare vision, der kombineret med hans passion for Château Margaux, havde genoprettet kvaliteten af vinen og ejendommens ry med næsten spektakulær hastighed.
Hans datter, Corinne Mentzelopoulos, var straks klar til at tage udfordringen op. Da hendes far døde, var hun allerede etableret i familiegruppen som ledelsesansvarlig hos Primistères, virksomheden der administrerer Félix Potin-virksomheden. Med Corinne i spidsen og omgivet af det hold hendes far udvalgte, var Margaux klar til at tage en udfordring op; den ekstraordinære eksplosion af verdensomspændende efterspørgsel på Bordeauxvine fra 1982. Amerikanerne var de første til at blive begejstrede for de klassificerede første vækster, men fik hurtigt selskab af de mere traditionelle vinkendere i Storbritannien og Tyskland, efterfulgt af entusiaster i Japan, Hong Kong eller Singapore såvel som russerne, kineserne, indianerne og brasilianerne. Vinene i Bordeaux, selvom de var værdsat gennem århundreder, havde aldrig oplevet en sådan succes; entusiaster fra hele verden kom på besøg, smagte, sammenlignede og kommenterede. I 2003 blev Corinne Mentzelopoulos den eneste aktionær i ejendommen og dermed eneejer af Château Margaux, som fortsat er et af de mest prominente vinslotte i verden.
21. århundrede: I begyndelsen af det XXI århundrede oplever Bordeauxvine en hidtil uset succes. Hele verden ser ud til at have deres øjne rettet mod Bordeaux, hvor efterspørgslen på disse fremragende vine aldrig holder op med at vokse. Denne velstand såvel som den hurtige ekspansion af andre regioner i verden, har placeret Château Margaux i et mere konkurrencedygtigt miljø og har også gjort det muligt at fremhæve vinslottets unikke position: en første vækst klassificeret i 1855, der nyder godt af en terroir, som er blevet formet af de passerende århundreder. Men der er ikke plads til, at Château Margaux hvilker på laurbærerne. Det handler om at være i toppen af sin arv, men aldrig holde op med at stille spørgsmålstegn med det formål at forbedre og perfekte det, som stadig kan gøres, i anerkendelse af Château Margaux's arv.
Château Margaux er beliggende i Frankrigs region Bourgogne, som er ligger øst for det centrale Frankrig. Bourgogne har et vinareal på omkring lige under 30.000 hektar jord og er mest kendt for rødvine fremstillet af Pinot Noir samt hvidvine fremstillet af Chardonnay. Disse to druer udtrykker bedst deres elegante, aromatiske og komplekse karakter i Bourgognes fremragende terroir, som kan karakteriseres af et køligt og kontinentalt klima med kolde vintre efterfulgt af varme somre. Derudover er der stor variation i Bourgognes landskab såsom bakker, skråninger og vinde, hvilket skaber adskillige mikroklimaer. Samtidig kan jordforholdende i Bourgogne drastisk variere og blot et par centimeter kan adskille en Grand Cru vinmark fra en Premier Cru. Regionens jordbund består hovedsageligt af kalksten, ler, grus og sand. Især hydraulisk kalkstensjord gør Bourgogne unik og i denne trivedes især Chardonnay. Generelt spiller terroir en vigtig rolle i Bourgogne, da det er vinmarkens omdømme, som afgør vinens værdi. Det omhyggelige fokus på enkelte vinmarker er en af grundene til, at regionen har en mindre produktionsmængde. En yderligere faktor er er napoleonskodeksen; en samlet lovsamling udarbejdet i post-revolutionære Frankrig og vedtaget af Napoleon i 1804. Denne kræver en ligelig fordeling af ejendom og jord mellem alle arvinger. Dermed er vinmarksejerskab i Bourgogne ekstremt fragmenteret og nogle producenter er ansvarlige for kun en eller to rækker vinstokke. Ydermere har dette ført til et overvejende antal af négocianter, en købmand som køber frugt fra mange forskellige avlere og vinificerer det samlet.
Bourgogne kan opdeles i seks primære vindyrkningsområder/regioner: Chablis, Côte de Nuits (Côte d’Or), Chalonnaise, Mâconnais, Beaujolais og Côte de Beaune (Côte d’Or), som er værter for Bourgognes 100 forskellige appellationer (Appellation d’origine contrôlée/AOC). Disse områder inddeles i Bourgognes officielle klassificeringssystem, som blev oprettet i 1930erne og har fire kategorier:
Mere specifikt produceres vin fra Château Margaux i en af Bordeauxs vigtigste appellationer Margaux, som tilhører den venstre bred. De første vinstokke i Margaux blev plantet for mere end 2000 år siden under den gallo-romerske periode og dannede gradvist det område, der flere århundrede senere ville blive den officielle Margaux-appellation. Der har dermed altid eksisteret vindyrkning i Margaux, men dengang var området dækket af saltmoster og sumpe, hvilket ikke gjorde det ideelt til vinstokke. Det var først i den anden halvdel af det 17. århundrede og på initiativ af kong Ludvig XIII, at området blev drænet af hollandske ingeniører (vin fra Bordeaux var gennem mange år populært på det hollandske marked). I det efterfølgende århundrede blev højkvalitetsvinmarker såvel som pragtfulde vinslotte etableret og Margaux opbyggede efterhånden et enestående ry. I det tidlige 19. århundrede producerede Margaux nogle af de mest velsmagende vine i Bordeaux og under 1855-klassifikationen blev hele 21 af appellationens formidable ejendomme klassificeret som Cru Classé. Officielt anerkendt som en appellation den 10. august 1954, har Margaux i dag et imponerende vinmarksareal på 1500 hektar, som strækker sig over kommunerne Arsac, Labarde, Margaux-Cantenac og Soussans. Beliggende mellem havet og Gironde-flodudmundingen, drager Margaux fordel af et tempereret oceanisk klima; mildt om vinteren og beskytter mod sommerens hedebølger. Disse fordelagtige klimaforhold medfører en langsom modning af druerne og bidrager til den berømte finesse af Margaux-vinene. Ydermere er vinstokke i Margaux primært plantet på grusede bakketoppe dannet af erosion; de udviklede sig fra alluvium ført ned fra Pyrenæerne af Garonnefloden under istiden i kvartærperioden. Denne jordbundstype består af grus og småsten blandet med forskellige mængder ler og sand oven på en ældre, hovedsageligt ler- eller kalkstensundergrund, der stammer fra tertiærtiden. Disse jordbundsegenskaber tvinger vinstokkene til at udvikle ekstensive rødder for at få vand og næringsstoffer dybt nede i jorden, og derved fremme produktionen af højkvalitets druer. I Margaux er det tilladt at anvende følgende druesorter: Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Carmenère, Petit Verdot og Malbec. Det er primært de fire druesorter - Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot - som dominerer vinmarkerne i Margaux. De allermest populære vine fra Margaux fremstilles overvejende af Cabernet Sauvignon.
Robert Parker: 98 point
Wine Spectator: 100 point
Wine Spectator: 96 point
Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc & Petit Verdot
75 cl.
