Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Figuière Mediterranee Rosé 2019 1,5L MG

239,00 kr.

På lager

Land
Frankrig
Område
Provence
Producent
Figuière
ÅRGANG
2019
Drue
Cabernet, Syrah, Cinsault, Grenache
Indhold
150 cl.
Beskrivelse

Figuière Mediterranee Rosé 2019 1,5L MG

Figuière er et familieejet domæne i Provence, som blev grundlagt i 1993 af Alain Combard og i dag drives af hans tre børn Magali, Delphine og François. En banebrydende producent af overlegne Provence-vine og ambassadør for en ny generation af vinproducenter, er teamet bag Figuière med til at forme fremtiden ved at fokusere på en sund balance mellem tradition og innovation. Unikt ved Figuière er ligeledes den enestående tilgang til rosévin, der designes ligesom en "fin vin" med hensyn til tid, håndværk og terroir. Resultatet er rene og mineralske rosévine, der samtidig har en intens, dvælende og aromatisk dybde. Nyd rosé fra denne visionære vingård som en forfriskende hverdagsvin, du sipper af på stranden i solskinsvejr eller på de fineste restauranter i verden, hvor Figuière-vine er på menuen.

Figuière Mediterranee Rosé 2019 har en flot laksefarve i glasset med fine florale noter, der kombineres med hvid fersken og citronskal. I smagen er der fin balance mellem frugtintensitet og renhed i eftersmagen. En vin, hvor noterne af mandarin står flot i smagsbilledet. Nyd denne vin sammen med lette fiskeretter, eller milde oste. Denne vin fremstilles af druer som familien Domaine Figuière køber fra naboer i området - kun fra producenter hvor de har styr på hele processen og dyrkningen i marken, så vinene ender i samme elegante stil som altid fra Domaine Figuière. 

Madparring: Perfekt til aperitif.
Holdbarhed: 1 til 2 år
Server mellem 8° og 10° C.
Vinmarksareal og vinfremstilling:

Vinmarksareal: 

Figuière har et vinmarksareal på 125 hektar vinmarker, som er fordelt på 2 storslåede terroirer:

  • I kommunen La Londe les Maures, som er et historisk sted for Figuière, ligger den ene af vingårdens vinmarker kun få meter fra havet. Denne er plantet på en jordbund af skifer belagt med kvarts og omgivet af fyrreskove, korkegetræer, jordbærtræer og eukalyptus. Havets tætte beliggenhed regulerer varmen, hvilket medfører følgende:
    • planterne begynder at vokse tidligere om foråret
    • sommerdug om natten
    • en høst som finder sted forinden, at regnvejret begynder i efteråret
  • I kommunen Pignans, ved et stedet kaldet Barbeiranne, ligger den anden af Figuières vinmarker i hjertet af den inde dal skabt af bjergkæden Massif des Maures. Vinmarken nyder godt af et kontinentalt klima: varmt om sommeren og koldt om vinteren. Denne terroir er ligeledes kendt for sin ler-kalkstensjord.

I disse to vinmarker dyrkes samlet 10 forskellige druesorter, der giver vinene fra Figuière deres karakteristiske stil.

Økologisk vindyrkning: Fast besluttet på at beskytte dette exceptionelle miljø, tog Domaine de Figuière i 1979 beslutningen om at dyrke sine druer økologisk og har sidenhen modtaget ECOCERT-certificering. For Alain Combard var det et spørgsmål om stolthed, da han overtog ejendommen og valgte at holde den uberørte jord fri for kemikalier. Ham og hans børn mente fuldt og fast, at de havde pligt til at opretholde et rigt biologisk liv i deres jord.

  • Enhver form for pesticider eller kemiske ukrudtsmidler er forbudt, hvilket stabiliserer det lokale dyreliv og opretholder den naturlige balance mellem insekter.
  • Der benyttes kun organisk gødning, og husdyrgødning omdannes til en speciel blanding af kompost.
  • Svampebehandlinger er begrænset til dem, som er lavet af kontaktfungicider (svovl, Bordeaux-blanding) for at forhindre rester i at komme ind i druerne og parasitter i at udvikle en resistens over for produktet.
  • Så snart knopper begynder at dukke op, bliver de omhyggeligt fjernet ved hånden. Vinstokkene undersøges tomme for tomme for at forhindre, at de bliver overbelastet med druer. Grøn høst udføres i slutningen af juli.
  • Jorden bearbejdes flere gange om året for at lufte den og lade lys ind. Alt dette arbejde beriger også jorden dybt nede ved at begrave vinskuddene og tilføje organisk materiale.
  • Jorderosion afværges ved at dække hver anden række af vingården med kløver.

Økologisk landbrug kræver meget tid og har et vist antal ulemper, men det er det værd. Det gør vinstokkene stærke og sunde, samt modererer deres udbytte. De producerer smukke druer, der er fulde af de højkvalitetselementer, som Figuière kræver for at skabe gode vine. De resulterende vine bærer præg af den enorme aromatiske kompleksitet af det beskyttede naturlige miljø og dets mineralske styrker.

Vinfremstilling:

Figuière udforsker konstant innovative ønologiske metoder med det formål at anvende de nyeste og bedste vinfremstillingsteknikker. I vinkælderen praktiseres vinfremstillingens kunst ud fra følgende koncepter:

  • Undgå enhver unødvendig indgriben og lad vinfremstillingsprocessen forløbe naturligt.
  • Beskyt originaliteten af hvert parcel og hver druesort.
  • Tilgå blandingsprocessen ved at benytte al den variation, som terroiren har at byde på - at skabe den perfekte blanding er en kunstnerisk bestræbelse, der kræver en stor palette for at finde den rigtige tone.

Denne minimale og ærlige tilgang til vinfremstilling fremhæver karakteren af den unikke terroir, hvorfra vinen oprinder.  Det er François Combard og Damien Pages, som instruerer vinfremstillingsprocesserne.

Vingården:

Combard-familiens vinhistorie begyndte i Bourgogne i 1970erne, da Alain Combard sluttede sig til sin ven og partner Michel Laroche i udviklingen af, hvad der hurtigt ville blive en af de bedste vingårde i Chablis. I 1992 gik Alain, som både var pilot, sømand og en ivrige opdagelsesrejsende, på udkig efter et nyt uudforsket vindyrkningsland, som han fandt i Provence. Et år senere opdagede han den 18 hektar store Saint-André de Figuière-ejendom og besluttede at etablere sig der, standhaftig i sin tro på, at Provence-roséer fortjener samme plads ved bordet som fine hvidvine. I dag er familiens vinfremstillingstradition såvel som ansvaret for Figuière blevet overdraget til Magali, Delphine og François. De tre søskende overtog roret fra deres far Alain Combard og viderefører stolt hans pionerånd. Præget af en kombination af arv og innovation, er Figuière et traditionelt vineri, der benytter tidshonorerede metoder i stræben efter at på modig og kreativ vis kultivere en levende arv gennem nye vinfremstillingsteknikker.

François, som er uddannet fra Beaux-Arts School, drager inspiration fra vinstokkene og naturen omkring ham. I 1997 overtog han Figuière fra sin far og administrerer produktionen med den hensigt at benytte sine kunstneriske talenter til at skabe signaturvine dyrket i hans elskede og beskyttede terroir. Han er af den overbevisning at "good wine is made on the vine" og at menneskehænder kun er der for at guide den. Hans stræben efter balance og renhed er fuldt ud udtrykket i Figuière-stilen. Han trækker også på sin kreativitet, når han udforsker nye vinfremstillingsteknikker og blandingens kunst, hvilket gør ham til en banebryder i en ny generation af vinproducenter, der ærer fortiden og tradition samtidig med at forme fremtiden.

Magali er en utrættelig globetrotter, der elsker at lære om verden og nye mennesker. Hun bringer sin passion for at rejse og møde nye mennesker til sin rolle som salgs- og marketingschef på Figuière, som hun sluttede sig til i 2004. Altid på udkig efter nye ideer og med på alle de nyeste trends, finder hun måder at samarbejde med hele teamet for at forme domænets fremtid ved at opbygge dets unikke karakter og forbedre dets omdømme rundt i verden.

Delphine har en fascination for tal, gamle stenbygninger og livet i det fri - og af disse tre gode grunde sagde hun ja til at styre Figuières økonomi. Midt i et landskab der har eksisteret i evigheder, hvor druer dyrkes med stor passion, er hun yderst tilfreds med sit job.

Land, region & område:

Château Gassier ligger i den sydfranske region Provence, som er beliggende langs Frankrigs middelhavskyst og omkranset af Rhône-floden mod vest samt Côte d ’Azur mod øst. Der har været produceret vin i Provence i mere end 2600 år, hvilket gør denne vinproducerende region til en af de ældste i hele Frankrig. Provence er ligeledes et af de få områder, som primært fokuserer på rosévin (udgør 75% af vinproduktionen) og er endda hjemsted for det verdens eneste forskningsinstitut dedikeret til denne vinstil. Med en årlig produktion på 150-200 millioner flasker, er Provence ansvarlig for mere end halvdelen (80%) af alt rosévin produceret i Frankrig. Denne fascinerende regions rosévine betragtes som nogle af de allerbedste samt mest anerkendte i verden og har vundet mange internationale priser. Deres fremragenhed skyldes blandt andet, at Provence er velsignet med et forrygende klima, som især er fordelagtigt for drueproduktion: varme dage med en masse solskin og kølige aftener såvel som en begrænset mængde nedbør. Det nærliggende middelhav modererer temperaturerne og den berømte Mistral-vind holder vinmarkerne tørre, fri for skadedyr og himlen klar. Derudover er Provences fremragende druedyrkningsforhold et resultat af regionens gunstige geografiforhold, som kan karakteriseres af adskillige bjergkæder, der medfører et tekstureret landskab med blide skråninger og dale. Ligeledes geografien, er jordbundsforholdende i Provence alsidige: det vestlige landskab, som i oldtiden var dækket af hav, består jordbunden i dag af kalksten og i det østlige landskab er jordbunden bestående af krystallinsk skifer (granit) samt en mindre andel af vulkansk jord. Disse varierende jordbunds-, klima- og geografiforhold medfører, at Provence er hjemsted for en lang række forskellige druesorter: til rød- og rosévinsproduktionen benyttes primært Mourvèdre, Syrah, Grenache, Cinsault, Carignan og Cabernet Sauvignon. Til hvidvinsproduktionen benyttes Ugni Blanc, Rolle, Sémillon og Clairette. Provence er opdelt i 9 hovedappellationer: Côtes de Provence, Coteaux d'Aix en Provence, Coteaux Varois de Provence, Les Baux de Provence, Cassis, Bandol, Palette, Bellet og Pierrevert.

Druer: 

Cabernet, Syrah, Cinsault, Grenache

Indhold:

150 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Du er 889,00 kr. fra at opnå fri fragt.
Din kurv er tomTilbage til shop