Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Taylor’s Vintage Port 2003

DKK 649,00

På lager

Beskrivelse

Taylor’s Vintage Port 2003

Taylor’s Vintage Port er en af de ældste grundlæggende portvinshuse og dedikerer sig udelukkende til til produktion af portvin, især af de fineste stilarter. Ydermere produceres disse eksklusive portvine kun i de allerbedste år og dette biddrager til, at Taylor’s Vintage Port har opnået status som en af verdens store ikoniske vine. En fremragende årgang var 2003 og Taylor’s Vintage Port 2003 har fra den respekteret vinanmelder Robert Parker modtaget de yderst flotte 98 point. Vinen har en lillasort blækfarve med en smal magenta kant. Klassisk Taylor næse med eksotiske dufte af violet og cistus ladanifer mod en uigennemtrængelig baggrund af intens mørk bærfrugt. 2003 årgangen viser en stilfuld samt livlig gane og fremviser et stramt stof af senede tanniner. De koncentrede druesmage som vinen er fyldt med, intensiveres gennem den tilsyneladende uendelige finish. Som mange andre store Taylor-årgange er denne vin en arketype af tilbageholdende kraft, dens elegance og avl skjuler massiv indre styrke og udholdenhed.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case).

Vinfremstilling & lagring: 

Vintage Port er en blanding af det bedste udvalg fra firmaets egne ejendomme Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og for nylig Quinta do Junco. Vinteren forud for 2003 høsten var meget våd. Blomstringen fandt sted i lyst og varmt vejr i slutningen af maj under nogle af de bedste forhold set i flere år. De første to uger af august sørgede for den intense sommervarme, der ofte går forud for en fremragende Port Vintage. Plukkesæsonen i september var varm, tør og udbyttet var jævnt på tværs af alle druesorter, hvilket sikrede vinenes balance og kompleksitet.

Efter hver høst bringes druerne til vineriet i små bakker for at sikre, at de holdes i perfekt stand. Ved ankomst evalueres de af vinproducenten og inspiceres på et sorteringsbord, inden de afstilkes. Herefter følger Taylor’s den traditionelle proces og druerne placeres i brede, lår-dybe trampetanke i granit kendt som "lagares". Her trædes druerne med fødderne. Det indledende stadie i drue-trædningen kaldes "corte" og indebærer en knusning af druerne, så saften og frugtkødet frigives fra deres skind. Herefter begynder 2. stadie, som kaldes "liberdade" og indebærer, at drueskallerne holdes nedsænket under vinens overflade. Efter nogle timer begynder gæringen, hvor farve, tanniner samt aromaer frigøres fra skindene og disse fortyndes herefter i den gærende vin. Når omkring halvdelen af druesaftens naturlige sukker er blevet omdannet til alkohol under gæringen, giver vinproducenten signal til, at befæstningsprocessen kan starte. Trædningen stopper og skindene får lov til at stige til overfladen af lagaren, hvor de danner et solidt lag. Den gærende vin hældes fra lagaren og ud i et kar. Når den gærende vin hældes i karet, tilføjes en meget ren og ung brandy. Den farveløse, neutrale spiritus med en styrke på 77% alkohol tilsættes typisk i følgende forhold: 115 liter brandy til 435 liter gæringsvin - dette kan dog variere. Tilsætningen af spiritus hæver vinens styrke til et niveau, hvor gærsvampene ansvarlig for gæringen ikke længere kan overleve. Gæringen stopper dermed før, at alt sukkeret i saften er omdannet til alkohol, og således bevares noget af druens naturlige sødme i den færdige vin.

Efter vinfremstillingsprocessen udvælger et prøvesmagningspanel de fineste portvine fra de tre ejendomme og disse får derefter lov til, at lagre i to vintre på egetræsfade. I deres andet forår smages de igen og hvis de vurderes til at være af exceptionel kvalitet, blandes portvinene fra de tre ejendomme sammen. Vargellas biddrager med struktur, elegance, og kompleksitet til vinen og Terra Feita samt Junco biddrager med krop, dybde og kraftfuld, koncentreret frugt. Ved dette stadie skal det afgøres, hvorvidt en Vintage Port skal "erklæres" eller ej. For at der kan gives en erklæring, skal Vintage Port-blandingen være af enestående kvalitet: streng i sin ungdom med en enorm smagsdybde og massiv struktur, der er i stand til at udvikle sig over år eller årtier til indbegrebet af en fantastisk Port, en moden Taylor’s Vintage. Historisk set har Taylor’s kun erklæret omkring tre Vintage årgange pr. årti. Vintage Port er den ultimative samlervin og kan lagres i årtier i kælderen, hvor den langsomt udvikler elegance og harmoni, som er kendetegnene ved en moden Taylor’s Vintage Port.

Vingården:

Historien om Taylor’s begyndte for over tre århundrede siden i 1692, da den engelske købmand Job Bearsley ankom til Portugal. Hans ældste søn, Peter, slog sig også ned i Portugal og begav sig ud på en rejse rundt i Douro-dalen på muldyrryg i søgen efter gode vinområder. Mange britiske handelsmænd fulgte i Peters fodspor og konkurrencen om de bedste vinstokke i dalen blev intens. Også Peters sønner, Bartholomew, Charles og Francis gjorde deres far selskab i Portugal. Bartholomew Bearsley blev den første britiske vinhandler, der købte en ejendom i Douro. Dette gav ham den store fordel, at han kunne opbygge et forhold til landmændende og sikre sig det første valg af deres vinstokke. Ejendommen ejes stadig af virksomheden og købet af denne mindes Taylor’s First Estate Reserve Port. Francis forblev en partner hos Oporto huset fra 1744 til hans død i 1805. Herefter løb virksomheden tør for familiemedlemmer, som kunne overtage styringen af virksomheden. Dette kunne have været katastrofalt fordi, at dette var årene med Napoleonskrigens halvøskampagne. Firmaet måtte derfor tilbyde Joseph Camo, en amerikaner af tyrkisk herkomst, en sjettedel af Oporto partnerskabet, da franskmændene ikke ville opfatte ham som en fjende. Hans primære opgave var, at få sendt så meget af vinen som muligt til Storbritannien. Det lykkedes heldigvis ikke franskmændende at besejre Oporto og de britiske styrker tog Oporto i en hurtig samt dramatisk sejr i juni 1808. Vinen fra Oporto blev derefter sendt sikkert til Storbritannien og Camo viderførte succesfuldt virksomheden i en række år, da de andre britiske partnere ikke ville vendte tilbage før efter et år eller to. Camo opsagde sin position i 2012.

På dette tidspunkt havde Joseph Taylor allerede været manager på firmaets London-kontor i et årti. Han blev gjort til partner i 1814 og eneejer af virksomheden i 1824, hvorefter han lagde navn til den. Taylor havde store fremtidsplaner med virksomheden, men i 1835 begyndte hans helbred at svigte. Hans valg af efterkommere faldt på to vinhandlere fra Storbritannien; Morgan Yeatman og John Fladgate. De to underskrev i 1838 en partnerskabsaftale og virksomheden fik det nuværende navn Taylor Fladgate & Yeatman. Fladgates flyttede til Oporto og med sin passion for vinavl, var hans rolle at fokusere på vinens kvalitet, mens Yeatman fokuserede på at udvikle virksomheden. Desværre ramte katastrofen i 1851 med udbruddet af Oidium og phylloxera (vinlus) i 1872, som havde en ødelæggende effekt på adskillige vinmarker i det øvre Douro. Da Fladgate valgte at gå på pension og Morgan Yeatman på dette tidspunkt var død, skulle Morgan Yeatmans sønner, Harry og Frank, føre virksomheden ind i det 20. århundrede. Eftervirkninger af Phylloxera gjorde, at det meste portvin nu blev hentet fra det nedre Douro, selvom det øvre Douro stadigvæk producerede portvin af den højeste kvalitet. Hvis Taylor's ønskede at bibeholde sin høje plads på ranglisten, var der behov for en ny ejendom og virksomheden købte derfor Quinta de Vargellas, som ligger i Douro Superior. Men denne var også hærget af Phylloxera og krævede en genopbygning, som Frank Yeatman stod i spidsen for. Han var bosat i Douro og overvågede vinfremstillingen, mens hans bror Harry tog sig af salget i London.

Med Harrys død i 1919, blev Frank eneejer af virksomheden, men inden længe fik han selskab af sin søn Dick, der havde en uddannelse som kvalificeret vindyrker fra Montpellier. Hans fætter Stanley Yeatman blev også partner i virksomheden og de to fætre kørte virksomheden med vejledning fra Frank. De havde begge en stor interesse for vinavl og eksperimenterede i høj grad med vindyrkning, som kun bidrog til virksomhedens succes. Da Stanley døde pludseligt i 1960, købte Dick hans andel og var for en kort periode eneejer. Han indledte nemlig en partnerskabsaftale med Bruce Guimaraens og med Huyshe Bower, en slægtninge til Yeatman familien, som havde sluttede sig til virksomheden i 1959. Dick døde i 1966 og hans andel gik til hans kone Beryl, som inviterede hendes nevø, Alistair Robertson, til at blive en del af virksomheden. I 1974 købte virksomheden den gamle ejendom Quinta de Terra Feita og anskaffede sig også Quinta de Junco ejendommen i 1997.

De nuværende ledere af virksomheden er, Aidan Bridge og hans kone Natasha - Alistairs ældste datter, ankom til Portugal i 1994. I 2000 blev Aidan Bridge udpeget som administrerende direktør og Taylor’s er dermed et selvstændigt firma, hvor familiemedlemmer stadig har førende roller inden for alle områder af firmaets aktivitet. Ydermere forpligter Taylor’s sig til at minimere virksomhedens påvirkning af miljøet samt anvende miljømæssigt bæredygtige metoder og teknikker når muligt. Taylor's modtog i 2009 en pris for deres bæredygtige vinmarksmodel udviklet af virksomhedens vindyrkningsleder António Magalhães og teknisk direktør David Guimaraens. Denne model integrerer en række teknikker og strategier samt skaber et afbalanceret, forskelligartet og bæredygtigt miljø i vinmarkerne samt deres økosystem, samtidig med at kvaliteten af portvinen garanteres. Derudover har firmaet gjort fremskridt inden for områder som vedvarende energi, affaldshåndtering samt spildevandsbehandling og vil løbende overvåge samt forbedre deres præstationer inden for disse og andre områder. Taylor’s vinhus' lange vinhistorie og adskillige præstationer gør, at virksomheden i dag er etableret som et af verdens mest respekterede historiske vinhuse. Den første årgang af Vintage Port blev produceret i år 1900, en vin med derfor mere end 100 års succes.

Land, region & område:

Taylor’s portvine fremstilles i det traditionsrige vinland Portugal, som har utroligt gamle og spændende vinrødder. Der findes arkæologiske beviser for, at både søfarende fønikere fra det 10.århundrede f.Kr. og græske kolonier fra det 7. århundrede f.Kr høst sandsynligt beskæftigede sig med vindyrkning i Portugal. Samtidig kan den første officielle dokumentation af vinstokke i Portugal kan spores helt tilbage til romertiden i det 1. århundrede. Portugals eksport af vin fik også en tidlig start, da det prominente vinland allerede i 1100 tallet begyndte at eksportere vin til englænderne. Dette var begyndelsen på et langvarigt samarbejde, der varede ved de næste mange århundrede. Desværre måtte Portugal i 1800-tallet også lide under den altødelæggende vinlus og det Portugisiske vinmarked oplevede stor nedgang. Da Portugal endelig fik bekæmpet vinlusen og rekonstruktion af vinmarker begyndte i 1930erne, efterspurgte England ikke længere Portugisisk vin. Da den portugisiske diktator António de Oliveira Salazar overtog styringen med hans store planer for landets vinproduktion, resulterede dette desværre primært i vine af lav kvalitet. Da diktaturen endelig fik sin ende i 1974, begyndte overgangen fra produktion af billige massevine til kvalitetsvine. I 1960erne blev Danmark hovedkøberne af portugisisk vin og Portugal er i dag stadig nr. 9 på listen over eksporterende vinlande til Danmark. Ydermere igangsatte Portugals indtræden i EU i 1986 en modernisering af deres vinindustri og etableringen af Portugals kvalitets-bedømmende DOC-system/lovgivning fulgte kort efter, naturligvis på niveau med EUs normer omkring opdeling af geografiske zoner. Denne lov har fire kvalitetskategorier:

  • Den øverste kvalitetskategori er Denominação de Origem Protegida/Denominacão de Origem Controlada (DOP/DOC). Vine i denne kategori er underlagt geografiske afgrænsninger og begrænset af den pågældende regions krav i forhold til tilladte druevarianter samt maksimalt udbytte. Dette er med til at kontrollere vinenes kvalitet og vinene af den højeste kvalitet findes primært i denne kategori. Officielt er der 31 DOC'er i Portugal.
  • Herefter følger Vinho Regional (IGP), som indikerer hvilken region vinen er fra. Portugal er nemlig inddelt i 14 regionale vinområder (Vinho Regionale), der har mindre strenge regler i forhold til kontrol af anvendelsen af druevarianter og det maksimale udbytte. Selvom dette indikerer, at vinene ikke er af ligeså høj kvalitet, så benytter mange kreative og banebrydende vinproducenter i Portugal Vinho Regional betegnelsen til at skabe fremragende vine med druer eller drueblandinger ikke tilladt i DOC.
  • Den laveste kategori er Vinho og omfatter primært simpel portugisisk bordvin. Vine i denne kategori bærer producentens navn og viser blot, at vinen er portugisisk. I enkelte tilfælde kan kvalitetsvine også falde under denne kategori hvis, at vinen for eksempel er fremstillet af en blanding af druer fra forskellige regioner.

Comissão Vitivinícola Regional (CVR) er en vin og vinstokke kommision, der skal sikre kvaliteten samt vedligeholdelsen af hver regions karakter. Portugal har nemlig i dag 260.00 ha vinmarker samt 200.000 vinbønder og en årlig produktion på omkring 800 millioner flasker vin. Portugals utrolig varierende klima-og jordforhold gør, at over 250 forskellige druesorter trives i landet. Disse druesorter er primært lokale druersorter og internationale druersorter er i mindretal.Portugals mest velkendte vin er Portvin, som udelukkende dyrkes i vindistriktet Douro-dalen i det nordlige Portugal. Sød portvin blev opfundet af englænderne i slutningen af 1970erne og opkaldt efter Portugals næststørste by Oporto. Selve vinen fik englænderne naturligvis fra Douro-dalen og for at vinen kunne holde til den lange sørejse, kom englænderne druesprit i. Dette stopper gæringsprocessen, der forvandler sukkeret til alkohol og vinen blev derfor til en sød portvin. Douro-dalen er i dag et vinområde på 40.000 hektar, som dyrkes af 33.000 vinbønder. Landskabet består af stejle skranter, som i løbet af flere århundrede er blevet opdelt i 83.000 vinmarker. Her dyrkes vinstokkene på ældgamle vinterrasser og jordbunden består af skifer, en slags metamorf sten. Mellemrummene mellem de mange store stykker folieret skifersten, som udgør en stor del af jorden, bevarer en vis mængde luftfugtighed - nogle gange kun lige nok til at vinstokken trives under de tørre forhold, som hersker det meste af sommeren. Dalens mest anvendte røde druesorter til portvin fra Douro Valley er Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinta Cão.

Ydermere kan Douro-dalen kan opdeles i tre brede områder: Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. Baixo Corgo ligger i den vestlige ende, hvor nedbør og vinmarksudbytte er højest. Dette område producerer hovedsageligt de lette og tidligt modnede portvine, som bør drikkes relativt unge. Mod øst og med et tørrere klima samt lavere udbytte er Cima Corgo-området, her findes mange af Douro-dalens fineste vinmarker, heriblandt Taylors ejendomme Terra Feita samt Junco. Her produceres mere koncentrerede samt holdbare vine. Det østligste område, Douro Superior, er det tørreste af dem alle og kilden til mange af de fineste Vintage Ports, inklusive dem fra Taylor’s ejendom Quinta de Vargellas.

Ratings:

Robert Parker: 98 point

Druer: 

Tinta Roriz, Touriga Francêsca, Tinta Barroca, Touriga Nacional

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2021. All Rights Reserved
Min kurv
Kun DKK 600,00 væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu