Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Château Margaux 1. Cru Classé, Margaux, 2016

DKK 6.599,00

På lager

Land
Frankrig
Område
Bordeaux
Producent
Château Margaux
Underområde
Margaux
ÅRGANG
2016
Drue
Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot & Petit Verdot
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Château Margaux 1. Cru Classé, Margaux, 2016

Château Margaux er et klassificeret 1. Cru Classé vinslot og fremstiller enestående vine af yderst høj kvalitet. Siden det 17. århundrede er Château Margaux's Grand Vin blevet anerkendt som en af de bedste vine i hele verden og Château Margaux 2016 har fra de respekterede vinanmeldere James Suckling samt Robert Parker modtaget 99 point. Næsen er særlig delikat, kompleks og dyb. På ganen har vinen utrolig volumen, glathed og længde. Det er naturligvis vinslottets plots med Cabernet Sauvignon, der giver denne vin al sin elegance. Merlot og Cabernet Franc bringer en stor kompleksitet til vinen både i forhold til aroma og glatheden af garvestrukturen. Den lille mængde Petit Verdot bidrager med en betydelig tæthed og volumen.

6 stk. leveres i uåbnet OWC (Original Wooden Case)

Vinmarksareal & vinfremstilling: 

Vinmarksareal: Château Margaux dækker et areal på 262 hektar, hvoraf 82 hektar består af vinmark beplantet med 10.000 vinstokke pr. hektar. Vinmarkerne ligger på en forhøjning i den ellers flade Médoc region, hvilket sikrer en god dræning. Vinmarken er inddelt i 80 parceller og beplantet med 75% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot 3% Petit Verdot og 2%Cabernet Franc. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 35 år, men nogle af Cabernet vinstokkene er helt op til 80 år gamle. De gamle Merlot og Petit Verdot vinstokke er tæt på 60 år gamle. I modsætning til mange andre Bordeaux ejendomme, er de fleste af Château Margaux's vinmarker placeret tæt på vinslottet. Arbejdet i vinmarkerne udføres primært ved brug af økologiske metoder. Høsten hos Château Margaux foregår således, at druerne undersøges samt analyseres og en dato udvælges. I mellemtiden er 200 vinplukkere blevet inddelt i fem hold, som hver især består af vindyrkere og et flertal af unge studerende, som naturligvis modtager træning. Først og fremmest høstet Merlot-druerne, derefter Cabernet Franc og til sidst Cabernet Sauvignon og Petit Verdot. Udtyndingen der foretages om sommeren, har allerede bortskaffet uønskede klynger og plukkerne vælger  naturligvis også de mindre gode fra under høsten, men et specialteam sorterer druerne yderligere en sidste gang inden de afstilkes. 

Høsten 2016: Optakten til høsten i 2016 var påvirket af en våd og relativt mild vinter, som førte til en ganske tidlig spiring i den sidste uge af marts. De 400 mm regn som faldt i løbet af de første tre måneder af året, var med til at genopfylde grundvandet efter et temmelig tørt 2015. Forårsregnskyllene kom med korte mellem og gav dermed indtryk af, at der havde været rigelige, hvorimod den samlede mængde regn kun udgjorde de sidste 30 års gennemsnit. Vinstokkene formåede ikke desto mindre at finde nogle få sjældne, smukke solskinsdage mellem 6. og 8. juni hvorpå de kunne blomstre. Kontrasten med sommertørken var lige så påfaldende. Kun 8 mm regn faldt i løbet af juli og august. Selvom de meget unge planter udviste et par markante tegn vandspænding, opførte de gamle vinstokke sig perfekt og demonstrerede endnu en gang denne arts utrolig evne til at tilpasse sig klimaet. Selvom det var tørt, var sommeren ikke usædvanlig varm. Kun anden halvdel af august var præget af højere temperaturer end normalt. Kombinationen af disse faktorer fik farveændringen til at være ret spredt. September med sine tørre dage og kølige nætter gjorde det muligt for druerne at fuldføre deres modningsproces under optimale forhold. Høsten, som var den mest forskudte i vinslottets historie, fandt sted fra den 23. september til den 18. oktober.

Vinfremstilling: Vinifikationen hos Château Margaux finder sted i tanke, som er en kombination af træ og rustfrit stål. Disse varier i størrelsen og kan have en kapacitet på 5 hektoliter til 180 hektoliter. Malolaktisk gæring finder også sted i tanke med undtagelsen af pressevinen, som gennemgår malolaktisk gæring i tønde. Herefter lagres vinen på 100% ny egetræsfade i 18-24 måneder afhængigt af Bordeaux-årgangens kvalitet og karakter. Størstedelen af disse fade fremstilles på Château Margaux's eget bødkerværksted. Når vinen aftappes på flaske, forsynes flasken med et såkaldt "prooftag", der forhindrer svindel. 

Vinslottet:

16. århundrede (Ejendommens fødsel): Château Margaux har en lang og spændende historie, der kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede. Dengang blev ejendommen kaldt La Mothe de Margaux (Margaux-højen) grundet dens beliggenhed på en forhøjning i landskabet. I en flad region som Médoc blev selv den mindste “høj” let distingveret og de mest fremragende vine produceres altid på skrånende land, der sikrer god dræning. Trods denne enesående placering, blev der på dette tidspunkt ikke dyrket vinstokke på ejendommen.

De successive ejere af "La Mothe de Margaux" var naturligvis vigtige herrer, men det var først med familien Lestonnacs ved roret, at Château Margaux begyndte sin rejse indenfor vinfremstilling. Pierre de Lestonnac forudså den generelle udvikling af Médoc, der var begyndt at opgive kornproduktion til fordel for vinstokke og formåede på kun ti år i perioden  1572 til 1582 at fuldstændig omstrukturere ejendommen såvel som vinmarken. I slutningen af det XVII århundrede bestod Château Margaux af 265 hektar, heraf var en tredjedel af ejendommen dedikeret til vinstokke, hvilket fortsat er tilfældet i dag. Château Margaux blev inden længe indbegrebet af vinfremstillingens kunst og hierarkiet mellem de forskellige Bordeaux-vækster var allerede i færd med at blive udformet. Château Margaux var født. 

17. århundrede (Berlon): Gennem generationerne og århundrederne har den enes ekspertise og den andens innovation gradvist gjort Château Margaux til en fortræffelig vin. Det er især vigtigt at huske de fremskridt, som en mand ved navn Berlon gjorde i begyndelsen af ​​det XVIII århundrede. Han var den første til at vinificere de røde og hvide druer hver for sig selvom, at vinstokkene på dette tidspunkt fortsat var blandet i vinmarken. Derudover forlangte han, at druerne ikke skulle høstes ved daggry "fordi druerne var dækket af dug, og at hvis de blev høstet om morgenen, blev deres farve fortyndet og bleget med overdreven fugtighed". Begyndelsen på moderne vinfremstilling var dermed ved at komme til syne. Berlon forstod ligeledes vigtigheden af jorden og kendte allerede de bedste plots; terroirens indflydelse var fremspirende. Permanensen af Château Margaux's vindyrkningsområder skyldes mænd, ejere, ledere, vinbønder og kældermestre, der har vidst, hvordan man forudså og fremhævede terroirens exceptionelle karakter.

18. århundrede (Det gyldne århundrede): I 1705 annoncerede London Gazette den første auktion med store Bordeaux-vækster: 230 tønder af "Margose". Ligeledes imponerende var det, at 1771-årgangen af Château Margaux var den første "claret" (et navn som britiske vinelskere gav til rødvinene fra Bordeaux), der optrådte i Christie's catalogue. Den engelske premierminister, Sir Robert Walpole, er et eksempel på den engelske elites forkærlighed til Bordeaux's første vækster; han købte fire fade af Margaux pr. kvartal, som han praktisk talt aldrig betalte for. Berømmelsen af disse ​​Bordeaux første vækster krydsede Atlanterhavet; Thomas Jefferson, USA's ambassadør i Frankrig, forsøgte under sin tid i Frankrig at skildre det hierarki, der allerede herskede blandt de bedste Bordeauxvine. Han placerede naturligvis Château Margaux på førstepladsen og afgav en ordre på Margaux 1784, hvorpå han skrev "Der kunne ikke være en bedre Bordeaux-flaske". Det XVIII århundrede markerede dermed ekspansionen af ​​de fremragende Bordeauxvine og deres fortsat uformelle klassifikationer. Ejer af Château Margaux i midten af det XVIII århundrede, Joseph de Fumel, plantede "valgfrie sorter" på de bedste plots. Han indså nemlig, at det kun var de grusområder, der fandtes i Médoc og regionens største crus, som kunne producere kvalitetsvine.

Den franske revolution satte desværre en stopper for dette gyldne Bordeaux-århundrede. Elie du Barry, greve af Hargicourt og herre af Château Margaux, blev taget til skafottet under Jacobin-diktaturet. Som følge af hans henrettelse, blev Château Margaux - dens vinstokke, skov, havtornskove, enge og møller - solgt på auktion af revolutionærerne. Laura de Fumel, den sidste efterkommer af Lestonnac-, Pontac- og Aulède-familierne, som alle var beslægtet og havde haft en rolle i udviklingen af Château Margaux gennem tre århundreder, købte ejendommen tilbage fra en borger ved navn "Miqueau", der havde efterladt Château Margaux til at forfalde fuldstændig. Desværre påvirkede årene med revolutionen negativt hendes mod og passion for ejendommen, så hun satte Château Margaux på auktion i 1801. 

1801-1830 (Bertrand Douat & Alexandre Aguado): Bertrand Douat, Marquis de la Colonilla, erhvervede Château Margaux-ejendommen i 1801. Han var en basker, der vendte tilbage fra Spanien med en betydelig formue og titel. Førhen havde han blandt andet været skibsejer og en autoriseret spansk statsagent, hvilket indebar at deltage i forhandlinger om en udvekslingsaftale med Rusland. Bertrand Douat var mere end halvtreds år gammel, da han var vendt tilbage til Frankrig og trods hans erhvervelse af Château Margaux valgte han at bo i Paris frem for Bordeaux. I virkeligheden var Douat ikke rigtig interesseret i Château Margaux og for ham var den prominente ejendommen blot et middel til at konsolidere hans fremgang i samfundet. Dog havde Bertrand dengang vurderet, at herregården ikke var vinmarken værdig, men hans manglende interesse medførte, at næsten et årti ville passere, før han tog handling. Langt om længe valgte Bertrand i 1810 som 70-årig at investere tid såvel som penge i Château Margaux-ejendommen og dette var startskuddet til opførelsen af det det pragtfulde slot samt gårdbygningerne, der fortsat kan beundres på ejendommen i dag. I forbindelse med konstruktionen af selve slottet henvendte Douat sig til Louis Combes, en fashionabel Bordeaux-arkitekt. Han designede det enestående slot, som ofte kaldes “Médoc's Versailles” og er et sjældent eksempel på den neo-palladianske stil i Frankrig.

Men Château Margaux er ikke bare et raffineret, aristokratisk beboelseshus - det er primært en gård. Combes' genialitet forvandlede ejendommen til en lille vindyrknings-by bestående af slottet og de nødvendige bygninger til at producere en af verdens bedste vine. På den ene side af det enestående slot er håndværkernes gård, hvilket inkluderer huse og værksteder; her udføres hovedsageligt blikkenslager- og mekanikerarbejde. På den anden side er vinkældrene, tønderummet og bødkerværkstedet. Den store kælder med sine majestætiske perspektiver og høje hvide søjler fremkalder det spektakulære billede af et vinkatedral. Dette er et kompleks af enestående og unik sammenhæng, som besøgende fra hele verden gradvist opdager, når de ankommer gennem den lange allé af hundrede år gamle platantræer, der markerer indgangen til ejendommen. Desværre døde Bertrand Douat i 1816 uden nogensinde at have boet i hans pragtfulde Château og da hans børn ikke var interesseret i ejendommen, solgte de den til bankmanden Alexandre Aguado.

Alexandre Aguado var den første bankmand, der erhvervede et stort Bordeaux-slot. Hans formue var allerede enorm og dermed repræsenterede Château Margaux for ham ikke en chance for at øge sin formue, men snarere en elegant ejendom at bo i. Aguado var blandt andet sponsor af den populære italienske komponist Rossini, der komponerede en zarzuela (en sang) med titlen “Château Margaux”. Desværre døde Alexandre Aguado forholdsvis ung allerede i år 1836.

1855 (Den officielle klassifikation): Kejser Napoleon III gjorde Médoc's store rødvine en vigtig tjeneste ved at organisere Paris' anden Exposition Universelle; en international udstilling afholdt på Champ-de-Mars i Paris fra 15. maj til 15. november 1855. Dette var en anledning for Napoleon, hvor han kunne forherlige franske produkter, heriblandt var de prestigefyldte Médoc-vine. Han ønskede, at vinene skulle præsenteres i form af en klassifikation og en blindsmagning i Paris blev organiseret, som førte til den officielle klassificering i 1855. Denne opdelte omkring 60 Médoc-vækster og en ejendom i Graves i fem kvalitetsniveauer. Fire vækster blev klassificeret som det højeste kvalitetsniveau "Premier Grand Cru Classé" og blandt disse var naturligvis Château Margaux, der som det eneste vinslot modtog vurderingen tyve ud af tyve. Denne klassifikation, der fortsat bevarer sin gyldighed i dag, bekræftede det kvalitative hierarki illustreret af de store prisforskelle, der allerede havde været praktiseret på verdensmarkedet i lang tid. I det XVIII århundrede blev "første vækster" allerede solgt til det dobbelte af prisen på "anden vækster". Ydermere var 1855 klassifikationen mere succesfuld end andre mere uformelle klassifikationsforsøg såsom det udformet af Thomas Jefferson i det XVIII århundrede. Frankrigs andet kejserherredømme kan dermed karakteriseres af en ægte guldalder for Bordeaux takket være konstruktionen af en jernbane til Paris, men også grundet den hurtige ekspansion af handel faciliteret af aftalerne omkring fri udveksling, som var inspireret af kejserens liberale ideer. Det er helt sikkert, at Napoleon III spillede en stor rolle i opgangen af Bordeux-regionens vinavl.

1879 (Grev Pillet-Will): I 1879 solgte Emily Macdonnel, hustru til Alexandre Aguado's søn, Château Margaux til grev Pillet-Will. En vanskelig periode var i sigte for Médoc, som blev ramt af en stor verdensrecession og forekomsten af kryptogamiske jordsygdomme. Indtil da var Château Margaux-vinmarkens permanens blevet bemærkelsesværdigt godt vedligeholdt af successive ejere. Dette ændrede sig desværre med ankomsten af en altødelæggende kalamitet for vinstokkene i form af svamp, pulveriseret meldug og senere meldug. Pulveriseret meldug kunne heldigvis kontrolleres gennem sprøjtning af svovl og meldug gennem sprøjtning af kobbersulfat - den berømte "Bordeaux-blanding". En mere frygtelige plage var phylloxera, et insekt fra USA, og spredningen af denne vinlus var ustoppelig. Phylloxera fik fatale konsekvenser for vinmarkerne i Bordeaux og vinindustrien, men det lykkedes vindyrkerne at finde en løsning: podning af de franske sorter på resistente amerikanske planter. Som følge af disse nye metoder til bekæmpelse af phylloxera og de foretaget genplantninger, blev produktionen af Château Margaux genoptaget. Den bemærkelsesværdige 1893-årgang var så rigelig, at høsten måtte sættes på pause i seks dage, fordi der ikke var nok vinkar. Produktionen overhalede endda den legendariske 1870-årgang, som var det største år forinden phylloxera. Dog var genplantningernes unge vinstokke i ikke i stand til at producere druer af optimal kvalitet og en del af produktionen blev solgt som "anden vin"; denne ville senere hen i 1908 blive navngivet Pavillon Rouge du Château Margaux.

I 1896 fandt grev Pillet-Will en person, som han kunne stole på, nemlig Pierre Moreaus. Han var et værdifuldt aktiv for Château Margaux; han bestyrede ejendommen og samlede alle Château Margaux's fremtidige aktionærer. Ydermere nominerede Pierre Moreaus talentfulde Marcellus Grangerou til stillingen som kældermester og han ville blive efterfulgt af sin søn Michael såvel som sit barnebarn Jean. Pierre Moreaus' vigtigste innovation var hans forpligtelse til at flaske vinen på slottet, hvilket blev vedtaget i 1924, og var en reel garanti for autenticitet hos køberne.

1950 (Ginestet-familien): I 1950 kom Fernand Ginestet og hans søn Pierre ind i billedet. Fernand havde opbygget sin formue inden for vinhandel. Det var en af hans venner, borgmesteren i Saigon og en vinimportør, der sendte ham de nødvendige midler til at købe ejendommen. Ginestet-familien erhvervede hele Château Margaux i omkring 1950. Fernand og Pierre reorganiserede tålmodigt vingården. Pierres søn, Bernard, var ansvarlig for familiens handelsvirksomhed og udviklede en af de mest respekterede vinhandelsvirksomheder i Bordeaux. Men recessionen i 1970'erne og de katastrofale usælgelige årgange 1972, 1973 samt 1974 placerede Pierre og Bernard i en desperat situation; ikke desto mindre ønskede de at ære deres forpligtelser. Deres eneste negotiable aktiv var Château Margaux, som de overgav sig til at sælge. Det tog to år for Pierre og Bernard Ginestet at sælge Château Margaux; André Mentzelopoulos købte ejendommen i 1977 og vinverdenen blev forbløffet - en græker nu var i besiddelse af et enestående Bordeaux-vinslot. 

1977 (André Mentzelopoulos): Det var i 1977, at André Mentzelopoulos købte ejendommen. De ikoniske søjler, der pryder slottets peristyl, mindede ham om hans hjemland Grækenland og gjorde ham i stand til, takket være hans formidable intellektuelle skarphed, at forstå den store mængde arbejde, det ville kræve at bringe Margaux tilbage til førstepladsen, den eneste placering der var vinslottet værdig. Denne mands exceptionelle liv er som en roman; han blev født i 1915 i Patras i Peloponnes. Hans far var hotelejer og fast besluttet på, at hans børn talte adskillige fremmedsprog, så de kunne realisere mange grækeres drøm; tage til udlandet og tjene deres formuer. André opfyldte sin fars forventninger; efter at have studeret litteratur i Grenoble tog han til Fjernøsten (Burma, Kina, Indien og til sidst i Pakistan), hvor han tjente sin formue på at importere og eksportere korn. Da han vendte tilbage til Europa, giftede han sig med en fransk kvinde. I 1958 erhvervede han selskabet Félix Potin, der blev grundlagt i 1844 og som ejede 80 lokale købmandsforretninger. Med dette firma skabte André en moderne distributionsvirksomhed med 1600 salgssteder placeret i prestigiøse bygninger i Paris. Denne mand, som talte seks sprog og kunne lide at citere Winston Churchill, blev forelsket i Château Margaux. Dengang i 1977 var Bordeauxvine lige ved at komme ud af en alvorlig økonomisk og kvalitativ krise; investorer var ikke interesserede i klassificerede vækster og ejere havde ikke råd til at udvikle deres jord. André Mentzelopoulos, som var proaktiv og en pioner, investerede dermed stort uden en forhåbning om øjeblikkelig fortjeneste, da han erhvervede Château Margaux. Dette var flere år før den nye Bordeaux-guldalder i slutningen af ​​det 20. århundrede. 

André Mentzelopoulos udrettede spektakulære ting for Château Margaux, både i vinmarken, kælderen og på slottet. Han sørgede blandt andet for dræning og genplantning i vinmarken under opsyn af den verdensberømte ønolog Emile Peynaud. Han reintroducerede vinen Pavillon Rouge du Château Margaux ved at markant øge selektionen og redefinerede ligeledes vinen Pavillon Blanc du Château Margaux. Han introducerede aldring i nye tønder og planlagde opførelsen af den første store underjordiske kælder i regionen, en imponerende teknisk bedrift. Châteauet, der er registreret som et historisk monument siden 1946, blev restaureret under tilsyn af inspektørerne fra "France Historic Monuments" og blev tålmodigt dekoreret af den berømte Henri Samuel, der skabte de XVIII franske værelser på Metropolitan Museum of Art. Således orkestrerede André Mentzelopoulos rekonstruktionen af den arkitektoniske og vindyrkende arv af Château Margaux med det formål at gøre terroiren i stand til igen at demonstrere sine fremragende egenskaber. 1978-årgangen blev straks anerkendt som exceptionel og et bevis på effektiviteten samt kvantiteten af André Mentzelopoulos' arbejde. Han døde desværre i 1980, for tidligt og for hurtigt til at nyde renæssancen af hans Château Margaux; ingen anden ejer havde på så kort tid spillet en så dyb rolle i den ældgamle historie af Château Margaux.

1980 (Corinne Mentzelopoulos: i hendes fars fodspor): Vinverdenen, der var så foruroliget over ankomsten af ​​en "græker i Médoc", fordoblede sin bekymring omkring André Mentzelopoulos død. Dette paradoks kan i virkeligheden forklares ved, at André Mentzelopoulos havde overbevist selv de mest pessimistiske tvivlere med sin energi og klare vision, der kombineret med hans passion for Château Margaux, havde genoprettet kvaliteten af vinen og ejendommens ry med næsten spektakulær hastighed.

Hans datter, Corinne Mentzelopoulos, var straks klar til at tage udfordringen op. Da hendes far døde, var hun allerede etableret i familiegruppen som ledelsesansvarlig hos Primistères, virksomheden der administrerer Félix Potin-virksomheden. Med Corinne i spidsen og omgivet af det hold hendes far udvalgte, var Margaux klar til at tage en udfordring op; den ekstraordinære eksplosion af verdensomspændende efterspørgsel på Bordeauxvine fra 1982. Amerikanerne var de første til at blive begejstrede for de klassificerede første vækster, men fik hurtigt selskab af de mere traditionelle vinkendere i Storbritannien og Tyskland, efterfulgt af entusiaster i Japan, Hong Kong eller Singapore såvel som russerne, kineserne, indianerne og brasilianerne. Vinene i Bordeaux, selvom de var værdsat gennem århundreder, havde aldrig oplevet en sådan succes; entusiaster fra hele verden kom på besøg, smagte, sammenlignede og kommenterede. I 2003 blev Corinne Mentzelopoulos den eneste aktionær i ejendommen og dermed eneejer af Château Margaux, som fortsat er et af de mest prominente vinslotte i verden.

21. århundrede: I begyndelsen af det XXI århundrede oplever Bordeauxvine en hidtil uset succes. Hele verden ser ud til at have deres øjne rettet mod Bordeaux, hvor efterspørgslen på disse fremragende vine aldrig holder op med at vokse. Denne velstand såvel som den hurtige ekspansion af andre regioner i verden, har placeret Château Margaux i et mere konkurrencedygtigt miljø og har også gjort det muligt at fremhæve vinslottets unikke position: en første vækst klassificeret i 1855, der nyder godt af en terroir, som er blevet formet af de passerende århundreder. Men der er ikke plads til, at Château Margaux hvilker på laurbærerne. Det handler om at være i toppen af sin arv, men aldrig holde op med at stille spørgsmålstegn med det formål at forbedre og perfekte det, som stadig kan gøres, i anerkendelse af Château Margaux's arv.

Land, region & område:

Château Margaux vine produceres i Frankrigs havneby samt region Bordeaux. Bordeaux har, i forbindelse med vinproduktion, stor international anderkendelse og her findes nogle af de bedste vinmarker. Intet andet vindistrikt i verden, har vine så eftertragtede og værdsatte som Bordeaux.  Området ligger i den sydvestlige del af Frankrig og er mest kendt for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon, Merlot og de søde på Sauvignon Blanc og Semillon. Bordeaux producerer især vine, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken.

Store Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte områder som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux, tilhører venstre bred. Kendte områder som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden og dermed hvilke druesorter der trives bedst samt vinstilen. Vinene fra Médoc er primært lavet på Cabernet Sauvignon og vinene fra Pomerol, Saint-Émilion er primært lavet på Merlot. Cabernet Sauvignon indeholder betydelig mere garvesyre end Merlot. Det betyder, at vinene kræver længere tids lagring, men også at de har potentialet til at udvikle sig til mesterværker. Vine på Merlot er langt hurtigere drikkemodne og kan ikke lagres så længe. Helt i toppen er cru'erne, hvilket er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru'er har i dag deres egen appellation og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.

Mere specifikt produceres Château Margaux i Margaux appellationen i rødvinsdistriktet Médoc på venstre bred af Bordeaux. Margaux er den største appellation i Médoc med en størrelse på 1300 hektar og jordbunden består af et fladt lag af grov grus over fin grus blandet med kalksten. Margaux har 21 Cru Classé ejendomme fra 1855 klassifikationen. De bedste vine fra Margaux kombinerer en dyb rubinfarve med en poleret struktur, koncentration og en uovertruffen elegance.

Ratings:

Robert Parker: 99 point

James Suckling: 99 point

Druer: 

94% Cabernet Sauvignon, 3% Cabernet Franc, 2% Merlot, 1% Petit Verdot

Indhold: 

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2021. All Rights Reserved
Min kurv
Kun DKK 600,00 væk fra gratis forsendelse
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu