Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-

Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon 2016

199,00 kr.

På lager

Land
Argentina
Område
Mendoza
Producent
Doña Paula
Underområde
Luján de Cuyo
ÅRGANG
2016
Drue
Cabernet Sauvignon
Indhold
75 cl.
Beskrivelse

Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon 2016

Doña Paula er en moderne og multi-prisvindende vingård, som siden dens grundlæggende i 1997, har været på forkant med at udforske og investere i Argentinas nye højkvalitets vinregioner. Doña Paula ejer adskillige vinmarker i Mendozas bedste underregioner, hvorfra denne førende vingård producerer et pragtfuld udvalg af premium-vine. Som en yderst respekteret og velanset producent, kan Doña Paula karakteriseres af kontinuerlig innovation i henhold til vinmarksforvaltning såvel som vinfremstilling, hvilket hvert år sikrer vine af høj kvalitet.

Doña Paula Estate er navnet på en vinserie fra Doña Paula, hvor størstedelen af vinene er fremstillet af en enkel druesort. Disse vine har en intens karakter, som er et resultat af det grundige arbejde, den dedikation og de færdigheder, som er blevet anvendt i vinmarksforvaltningen såvel som vinfremstillingen. Renheden af sorten fremhæves gennem en harmonisk gane og dybe smage. En af seriens skønne vine er Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon, som har en intens rubinrød farve. Næsen kan karakteriseres af aromaer af sorte frugter, cassis, krydderier, grafit og rød peber. I munden er vinen koncentreret med rigelige og modne tanniner. Den fremragende finish er lang og vedholdende. Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon er godt match med ande-empanadas serveret med figner, som har en Malbec-smag; en anderledes empanada, der deler sine aromaer med vinen. Anbefalet serveringstemperatur: 16-20°.

Vinmarksareal og vinfremstilling:

Vinmarksareal: Doña Paula har et imponerende vinmarksareal på 703 hektar, som er beliggende i de bedste områder af Mendoza-vinregion i Argentina:

  • Finca El Alto er navnet på hovedvinmarken, som ligger i Ugarteche - Luján de Cuyo
  • Finca Los Cerezo i Cordón del Plata - Tupungato
  • Finca Alluvia i Gualtallary - Tupungato
  • Finca Los Indios ligger i El Cepillo - San Carlos

Hver ejendom er nøje udvalgt i forhold til det ideelle klima og den ideelle jordbundskombination til hver druesort. Denne omhyggelige fokus på detaljer kombineret med en praktisering af bæredygtige metoder i vinmarkerne garanterer en konstant kvalitet og stil, der demonstrerer det klareste udtryk af hver terroir. En respekt og viden omkring oprindelsesstedet af deres druer, er nemlig de præmisser som styrer udarbejdelsen af Doña Paulas vine.

Specifikt Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon fremstilles af druer fra vingårdens primære vinmark Finca El Alto, som er beliggende i vinregionen Luján de Cuyo. Denne lerholdige vinmark har en størrelse på 435 hektar, hvoraf 80 hektar blev plantet helt tilbage i 1969. Vinstokkene benyttet til Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon blev plantet i 1998 og i denne forbindelse valgte vingården de fattigste jordbundsprofiler, der består af en kombination af småsten, grus og ler.  Derudover kan Finca El Alto karakteriseres af en høj beliggenhed på 1050 meter over havets overflade; områdets milde klima byder typisk på varme dage og kølige nætter med en gennemsnitlig temperaturvariation på 14°C såvel som et gennemsnitligt årligt nedbør på 200 mm. I forhold til vinmarksforvaltning er Finca El Alto underlagt bæredygtige praksisser og landbrugsmetoder såsom trellis-systemet espalier samt drypvanding benyttes. Denne pragtfulde vinmark har et udbytte på mellem 7-9 tons pr. hektar.

Vækstsæson: Knopbrudsperioden fra 2015-2016 fandt sted meget sent grundet kolde forårsforhold, som forsinkede al plantefysiologien med tre uger i forhold til gennemsnittet. Denne forsinkelse var gennemgående for hele sæsonen; blomstringen fandt først sted i december, hvilket aldrig var sket før. Det samme hændte med veraison for både de røde og hvide druer, som fandt sted i begyndelsen af februar i stedet for midt januar.

Høst: Hos Doña Paula begynder høsten typisk i slutningen af marts og foregår således, at duerne plukkes manuelt og derefter placeres i plastkasser med en kapacitet på 20 kg. Specifikt druerne til Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon høstes mellem den 1.-2. uge af april. I 2016 skete der noget særligt under høsten; i forhold til høstdato fortsatte de hvide druer med at være tre uger forsinket forsinket/de røde sorter oplevede en mindre forsinkelse, især de sorter som også i "normale" år har tendens til at være forsinket. Høsten blev afsluttet den 23. april, hvilket var 7 dage før gennemsnittet i tidligere år. Dette skyldtes de kolde vejrforhold, som havde påvirket visse sorters frugtsætning og dermed bidraget til at en reducering af udbyttet; høstvolumen var 21% lavere end sædvanligt. I forhold til druernes kvalitet, havde nedbør været en stor udfordring og i visse tilfælde haft en effekt på druernes sundhed. Trods dette viste kvaliteten af druerne, heriblandt Cabernet Sauvignon, sig generelt at være fremragende.

Vinfremstilling: Hos Doña Paula er vinfremstillingsprocesserne ædle for hver sort og regions typiske karakteristika. Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon fremstilles således, at ved høstens afslutning føres druerne til vineriet, hvor de afstilkes forsigtigt uden at ødelægges bærerne. Herefter gennemgår druerne en kold præfermentations maceration i ægte Doña Paula stil for at bevare de primære aromaer. Temperaturen under fermentationen ligger på mellem 25-28 °C. Derefter udføres en post-fermentation maceration, som strækker sig over 15-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i tønder. Til slut ældes vinen i både nye og brugte franske egetræstønder i 12 måneder.

Vingården: 

Doña Paulas historie begyndte i 1990, da en periode med omfattende undersøgelser af forskellige argentinske terroirer og deres potentiale til at udtrykke hver sort blev igangsat. I 1997 erhvervede den chilenske iværksætter Ricardo Claro fra Claro Group vinmarker i Luján de Cuyo grundet deres fremragende terroir og hermed blev Doña Paula grundlagt. Doña Paula betragtes som et Estate Winery, da 100% af druerne, som benyttes til at producere dets vine, kommer fra dets egne vinmarker.

Land, region og område:

Doña Paula er beliggende i Argentina, som er verdens femte største vinproducent. Her er den primære druesort Malbec efterfulgt af Bonarda og Torrontés. Ingen kan fremstille vine på Malbec druen af så exceptionel høj kvalitet som Argentina. Men det var ikke før 1990, at Argentinsk vin blev solgt uden for landets grænser. Vin produceret i Argentina blev nemlig primært drukket af lokale, men da Argentina blev ramt af dårlig økonomi, var vinproducenter nødsaget til at introducere deres vine til udlandet. Dette betød også, at vinen måtte gennemgå en forbedring i forhold til kvalitet og som resultat af dette begyndte udenlandske investorer at investere i argentinske vinmarker. Argentinsk vin spiller i dag en stor rolle på vinmarkedet og er fortsat i konstant forbedring. Argentina har et tørt, stabilt klima med primært solskinsdage og regn er de argentinske vinproducenter som regel nødt til at gøre op for ved at kunstvande deres vinmarker. I Argentina eksisterer heller ikke de strenge krav til vinproduktion, som kan ses i Spanien, Italien og Frankrig. Det er derimod op til vinproducenten selv, hvilke druer han ønsker at sammensætte og hvor disse dyrkes.

Argentinas største samt vigtigste vinregion er Mendoza vinregion, som er beliggende ved foden af Andesbjergene. Mendozas vinproduktionshistorie kan dateres helt tilbage til det 16. århundrede, da katolske præster plantede de første vinstokke. Det var dog ikke før i slutningen af det 19. århundrede, at vinproduktionen virkelig tog fart efter en jernbanelinje mellem Mendoza og Buenos Aires blev anlagt. I dag er Mendoza hjemsted for mere 1500 vingårde, har et samlet vinmarksareal på 150.000 hektar og råder over 75% af Argentinas vinmarker samt er ansvarlig for omkring 70% af landets årlige vinproduktion. En af de vigtigste faktorer ved Mendozas terroir er højde; vinmarkernes gennemsnitlige højde i denne region er 900 meter over havets overflade. Generelt er højde essentielt for kvaliteten af argentinsk vin; hvis vinmarkerne er højtliggende, vil der nemlig være stor forskel på dags- og nattetemperaturen og dette giver druerne mulighed for, at udvikle fremragende aromaer samt syreindhold. Beliggende i skyggen af Andesbjergene, har Mendoza et kontinentalt klima med nogle af de varmeste og tørreste forhold i verdenen. Dagene er varme og solrige, mens nætterne er kølige og klare. Regionen oplever i gennemsnit 320 solskinsdage og omkring 200 mm nedbør årligt. Det overvejende solrige klima og den lille chance for frost, gør Mendoza ideel til dyrkning af Malbec-druen og ligeledes Cabernet Sauvignon. Specifikt Doña Paula Estate Cabernet Sauvignon fremstilles af druer fra vinregionen Luján de Cuyo.

Drue:

Cabernet Sauvignon

Indhold:

75 cl.

Relaterede varer
Copyright Wine Collector 2022. All Rights Reserved
user
0
Din kurv
Du er 889,00 kr. fra at opnå fri fragt.
Din kurv er tomTilbage til shop