Pure Perfection Collection Case 2009 - 12x75 cl.
Pure Perfection Collection Case 2009 er en fremragende samling af 11 rødvine og 1 hvidvin fra Bordeaux, som alle er blevet tildelt en perfekt score på 100 point fra Robert Parker.
Pure Perfection Collection Case indeholder 1 flaske af hver vin:
Château Beauséjour (Héritiers Duffau-Lagarrosse) 2009, 1. Grand Cru Classé, Saint-Emilion.
- 77% Merlot, 19% Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon.
- Beskrivelse: Château Beauséjour 2009 har en opak blå/lilla farve og en dejlig bouquet af trækul, røgelse, trøfler, brombærsyltetøj, solbær, hindbær og blomster. Kalkstensjorden, som druerne er dyrket i, giver vinen en god friskhed samt en laserlignende klarhed og præcision. Med dens fantastiske smag, fremstår denne massive og superkoncentrerede vin som æterisk og næsten feminin på trods af sin ekstravagante frugt, tæthed og rigdom. "It is a modern day legend for sure" - Robert Parker's Wine Advocate.
Château Clinet 2009, Pomerol.
- 85% Merlot, 12% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon.
- Beskrivelse: Château Clinet 2009 har en opak blæk/blå/lilla farve og en skøn parfume af blåbærtærte, røgelse, trøfler, sorte hindbær, lakrids og trærøg. En viskøs og multidimensional vin med silkeagtig, sød tannin, massiv frugtkoncentration og en fyldig kraft; en tyk, saftig og perfekt Clinet.
Clos Fourtet 2009, 1. Grand Cru Classé, Saint-Emilion.
- 85 % Merlot, 10% Cabernet Sauvignon og 5% Cabernet Franc.
- Beskrivelse: Clos Fourtet 2009 har en dyb, mørk, lilla farve. Blid på næsen med modne frugtaromaer af solbær og brombær, som skinner igennem. Fyldig og kompleks på ganen med stramme tanniner.
Cos d'Estournel 2009, Grand Cru Classé, Saint-Estèphe.
- 65% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot og 2% Cabernet Franc.
- Beskrivelse: Fortsat lidt genert, bliver denne behageligt friske årgang rundere, som den kraftfulde duft træder tilbage for at lade en livlig frugt komme til syne. Sorte frugter på næsen, glat smag på ganen, tannisk struktur af en høj densitet, samtidig med at den forbliver finkornet, gør dette til en opulent vin fuld af ekstravagance. På samme tid kraftfuld og fløjlsblød, generøs og frisk, er det en vin, som ikke efterlader folk indifferente, en fantastisk og unik Cos d’Estournel. Ganske enkelt ekstraordinær.
Ducru Beaucaillou 2009, Grand Cru Classé, Saint-Julien.
- 85% Cabernet Sauvignon og 15% Merlot
- Beskrivelse: Ducru Beaucaillou 2009 har en blæk-lilla farve og klassiske aromaer af grafit, creme de cassis, blåbær, violer, lakrids og julefrugtkage. En fyldig og intens vin med Ducru's uforlignelige elegance og renhed.
Château L'Evangile 2009, Pomerol.
- 95% Merlot og 5% Cabernet Franc
- Beskrivelse: Château L'Evangile 2009 har en mørk, næsten sort farve, med antydninger af lilla. Den kan karakteriseres af en tæt, kraftfuld, udtryksfuld, meget moden, koncentreret næse med noter af morellokirsebær, hindbær og toast. Angrebet er fyldigt, generøst og tæt med meget silkebløde tanniner og fremragende dybde. Ganen er lang, rig og koncentreret med en meget cremet finish, der forbliver smidig grundet en dejlig friskhed.
Château Léoville Poyferré 2009, Grand Cru Classé, Saint Julien.
- 60% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 6% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc
- Beskrivelse: Château Léoville Poyferré 2009 har en dyb granatfarve, som er fremhævet af lilla highlights. Farven forbliver klar og skinnende. Dragende aromaer af sort frugt, crème de cassis, moskus, mørk chokolade og ristet eg fører til en fyldig, rig, forførende gane. Vinen udvikler sig til en attraktiv silkeagtig tekstur ledsaget af ristede noter. 2009-årgangen er kraftfuld og smukt balanceret med faste, men alligevel fløjlsbløde tanniner. Krydrede noter dvæler på den lange finish og tilbyder et strejf af friskhed samt blændende harmoni.
Château Montrose 2009, Grand Cru Classé, Saint-Estèphe.
- 65% Cabernet-Sauvignon, 29% Merlot, 5% Cabernet franc og 1% Petit Verdot
- Beskrivelse: Dyb og tæt, mørk farve med mørke rubinfarver. Næsen er kompleks med morello, kerne af kirsebær og brombær. Den leverer noter af citron og krydderier (safran). På ganen udvikles aromaer af ribs, cassis, morello, kakao og lakrids. Smidig og langtidsvarende finish på pæne, coatede og meget præcise tanniner. Kompleks, afbalanceret og harmonisk vin. Smagningen afslører meget homogen, blød og silkeagtig. Utrolig lang finish.
Château Pavie 2009, 1. Grand Cru Classé, Saint-Emilion.
- 65% Merlot, 25% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon
- Beskrivelse: Château Pavie 2009 er en vin med en dyb og strålende lilla farve, hvis intensitet afslører årgangens kvalitet. Aromatisk har vinen en sød, moden næse af morbær, brombær, solbær, lakrids og røgelse samt fløde- og vanilje noter. På ganen er vinen glat med en fyldig, koncentreret og fin tekstur samt rundhed i midten af ganen, der forbinder kraft og struktur. Denne tætte og dybe vin, har dog samtidig silkeagtige tanniner og en bemærkelsesværdig renhed, balance samt god, lang finish af imponerende kvalitet. "the most opulent and luxuriously rich wine Pavie has ever made" - Robert Parker's Wine Advocate.
Château Pontet-Canet 2009, Grand Cru Classé, Pauillac.
- 65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 4% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot
- Beskrivelse: Château Pavie 2009 har en mørk karmoisinrød farve, og en usædvanlig kompleks næse, hvor solbær- og brombæraromaer kombineres med grafitnoter og et blomsterstrejf af viol, der bringer yderligere elegance. Angrebet er kraftfuldt og behersket, mens den lange og meget raffinerede tanniske struktur udløses af en forfriskende syre. Forbløffende harmonisk. En meget fin Pontet-Canet!
Château Smith Haut Lafitte 2009, Grand Cru Classé, Pessac-Léognan.
- 64% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 5% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot
- Beskrivelse: Château Smith Haut Lafitte 2009 kan karakteriseres af en dyb farve, næsten sort. Den har fremragende koncentration med kraftfulde, komplekse og elegante aromaer af rød og sort frugt, krydderier, urter, cedertræ, lakrids, nelliker og grafit. Denne kompleksitet er også til stede på ganen, og vinen viste sig hurtigt at være rig, kraftfuld, balanceret og forfriskende. Med tiden er magt og koncentration blevet dens kendetegn – men slet ikke på bekostning af finesse. Tanninen er utrolig rig og den har en smuk, lang eftersmag. Den aromatiske kompleksitet på næsen overføres til ganen, som byder på fremragende rød frugt og krydret smag (nelliker, lakrids og kanel) samt subtile overtoner af grafit, pistolflint og viol. Smith Haut Lafitte 2009 fremviser en sjælden kombination af kraft, rigdom, enestående elegance og delikat tannin.
Château Pape Clément Blanc 2009, Cru Classé, Pessac-Léognan.
- 40% Sauvignon Blanc, 35% Semillon, 16% Sauvignon Gris og 9% Muscadelle
- Beskrivelse: Château Pape Clément Blanc 2009 byder på vidunderlige eksotiske aromaer tonet med moskus, der fremviser en flot dristighed og elegance, der er de bedste hvidvine fra Bordeaux værdig.
Bordeaux:
Vinene i Pure Perfection Collection Case 2009 er alle fra Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i områdets historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.
I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-floden. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.
Ratings:
Robert Parker's Wine Advocate: 100 point
Gemmepotentiale:
Drikkeklar nu og kan gemmes i mange årtier
Indhold:
12x75 cl.