Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
Udsøgt udvalg
De bedste priser
Gratis hjemmelevering v. køb over 889,-
5.499,00 kr.
Château Latour er et prestigiøst 1. Cru Classé vinslot, som tilhører Bordeauxs eftertragtede appellation Pauillac. Med en vinproduktionsarv som kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede, er Château Latour en af de ældste og mest berømte vinproducerende ejendomme i verden. Vinslottets imponerende historiske arv og tradition inden for vinproduktion er præget af fremragende stabilitet og kontinuitet. Vinene fra Château Latour er så enestående, at vinslottet efterhånden er blevet et verdensomspændende symbol for topvin og dets Grand Vin har opnået status som en verdenskendt ikonisk fin rødvin. Siden 1993 har Château Latour tilhørt François Pinault og under hans ejerskab er betydelige forbedringer blevet foretaget med det formål at opretholde den stræben efter ekspertise, præcision og kvalitet som kendetegner vinslottet og afspejler sig i dets vine.
Château Latour 1995 er en rig, moden vin. Den har aromaer af chokolade og frisk mynte. Meget rund i munden, smidig, rig på moden frugt og med en klassisk finish. Præget af renhed og koncentration.
I fremragende vintages gør kraften og energien, der kendetegner vinene fra Château Latour, dem i stand til at med lethed udvikle sig i flere årtier. Vinenes bouquet såvel som smagsindtryk udvikler sig gradvist og bliver efterhånden mere komplekse og når i sidste ende et højdepunkt, hvorefter tanninerne blødgøres. Ud over glæden som opleves ved at drikke vinene fra Château Latour, kan disse vine skabe kraftfulde følelser og uforglemmelige øjeblikke. Château Latour er også kendt for at have evnen til at producere fine vine selv i svære år.
Vinmark: Château Latour-vinmarken har en størrelse på 92 hektar og inkluderer ejendommens primære terroir kendt som "Enclos", der omgiver vinslottet. Enclos har en størrelse på 47 hektar og består af en bakketop, der ligger 16 meter over Gironde-flodudmundingen. Kombineret med vinmarkens fremragende jordbund bestående af gruslag på overfladen og en undergrund af ler, giver Gironde-flodudmundingen Château Latour terroir-fordele, som kun ganske få vinmarker kan prale af. Det er nemlig nærheden af Gironde-flodudmundingen såvel som Atlanterhavet (havklima), der gennem århundrede har forsynet vinmarken med dens geologiske kompleksitet og på daglig basis sikrer et mildt klima. Især Gironde-flodudmundingen giver vinmarken dens specielle karakter og tempererer ethvert ekstremt vejrforhold såsom kuldebølger eller frost tidligt i vækstcyklussen, hvilket muliggør tidligere modning af druerne.
Château Latour-vinmarken er beplantet med følgende druesorter: ca. 76% Cabernet Sauvignon, 22% Merlot, 2% Cabernet Franc og en smule Petit Verdot. Cabernet Sauvignon stortrivedes i den fattige grusjord, som kræver dybe rødder for at finde vitale næringsstoffer og vand i lerundergrunden. Denne sort bidrager med koncentration, farve og tannisk struktur til vinen. Merlot er hovedsageligt plantet på de nedre dele af grusbakkerne, hvor det køligere terroir er velegnet til denne tidlige modningssort. Ydermere temperer Merlot styrken af den dominerende Cabernet Sauvignon og giver vinen dens karakteristiske krop, rundhed og kraft. Petit Verdot og Cabernet Franc benyttes i forholdsvis små mængder i den endelige blanding. Mere prominent i blandingen, tilfører Petit Verdot en subtil nuance til Château Latour-vinene. Château Latours vinmark er dermed en storslået mosaik af vinstokke og disse har en gennemsnitsalder på 60 år, dog er nogle op til hundrede år gamle. Vinslottets Grand Vin fremstilles udelukkende af "Vieilles Vignes" (de gamle vinstokke), som er beplantet inden for "Enclos". Hjertet af Enclos er nemlig den eneste terroir, der hvert år kan producere den dybde, elegance og koncentration forventet af Grand Vin. Det er her, at Cabernet Sauvignon (som udgør mere end 90% af blandingen) kan opnå et optimalt udtryk i form af farve, rigdom og friskhed. Gravettes, Sarmentier, Pièce de Château er navnene på nogle af de fineste plots, som udtrykker terroirens karakter og skaber vinens identitet hvert år.
Vinmarksforvaltning: Vinmarksarbejdere, hestehåndterer og traktorchauffører har travlt hele året rundt med at passe på de 800.000 vinstokke, der udgør Château Latours vinmark. Omhyggelig pleje og rigoristisk ekspertise ledsager hvert trin i vinstokkens vækstcyklus i forberedelsen på fødslen af en fremragende vin. Beskæring, fastgørelse til trellistråde, pløjning, beskæring af overskydende løv og grønhøstning er alt sammen afgørende for optimal vækst og selektionen af de bedste druer. Bevarelsen af vinmarken indebærer også udskiftning af døde eller beskadigede vinstokke med nye og unge vinstokke, hvilket hjælper med at opretholde plottenes kvalitet såvel som udbytte. Ydermere hersker der hos Château Latour en respekt for balancen mellem vinstokke, jorden og miljøet med henblik på at opnå et optimalt udtryk for terroiren i vinene. Dermed er mennesker og dyr vendt tilbage til hjertet af vinmarken: det er menneskelig indgriben, som stimulerer biodiversiteten i vinmarken såvel som vinstokkenes naturlige forsvar og heste er blevet genintroduceret for at pløje jorden. Dette medfører en reducering af jordkomprimering og muliggør tættere overvågning af ændringer blandt vinstokkene. Denne opdatering af Château Latours filosofi og arbejdsmetoder førte til, at vinmarken siden 2015 er blevet forvaltet i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug. Denne certificering omfatter også vineriet og vinifikationen af ejendommens vine.
Vækstsæsonen: I 1995 resulterede en mild, meget regnfuld vinter i et usædvanligt tidligt knopbrud, som fortsatte over en meget lang periode (27. februar for Merlot & 24. marts for Cabernet Sauvignon). Juni var varm og tør. Tørken fortsatte på alarmerende vis i hele juli og august, med tre gange mindre nedbør end normalt i løbet af de tre måneder. De grønne høste, der fandt sted fra 17. juli til 4. august, hjalp de for belastede vinstokke, især de yngre, til at modstå hedebølgen. Heldigvis kom regnen den 7. september for at "genoplive" vinmarken og fremskynde modningen.
Høst: Hos Château Latour er denne afgørende periode meget intens, men også glædelig og markerer afslutningen på en cyklus i vinmarken samt fødslen af den nye vin i vineriet. Høsten begynder typisk i den andel halvdel af september og varer ofte til længere end midten af oktober. Hvert plot høstes ved optimal modenhed og der tages hensyn til alle de relevante parametre, som er til rådighed (analyser, bærsmagninger, vejrudsigt osv.). I løbet af denne periode ansætter ejendommen omkring hundrede midlertidige plukkere, som hovedsageligt er fra bordeauxregionen. Selve høsten foregår således, at klaserne skæres af vinstokkene og sorteres i hånden hvorefter, at de placeres i små kasser med en maksimal kapacitet på 8 kg. I 19995 begyndte høsten med Merlot den 13. september i overskyet vejr, og endte i fint vejr den 27. efter lidt regn.
Vinfremstilling: Modtagelsen af høstudbyttet finder sted på vineriets først sal. På vej til vinkarrene bliver druerne omhyggeligt sorteret i to faser:
Herefter begynder selve vinifikationen og vineriet har mere end 80 kar af rustfrit stål i forskellige størrelser (fra 164 hl til 12 hl), hvilket gør det muligt at vinificere druer med den samme profil samlet. Desuden var Château Latour en af de første Bordeaux-ejendomme, som adopterede rustfri ståltanke til vinfremstilling i 1960erne. Først og fremmest presses druerne forsigtigt hvorefter, at de overføres til gæringskar af rustfrit stål ved hjælp af tyngdekraften på basis af følgende kriterier: druesort, vinstokkenes alder, den historiske kontekst, jordundersøgelsen af vinmarken og smagning af bærerne. Dette muliggør kreationen af vinpartier med komplementære og harmoniske kvaliteter. Efter druerne er blevet succesfuldt overført til karrene, kan den alkoholiske gæring begynde. Teamet i vineriet overvåger hvert kar og hver tønde på daglig basis, prøver, smager og analyserer. Hos Château Latour er respekt for frugten nemlig essentielt og de tager alle forholdsregler for at sikre, at den behandles med den omhu, som kræves for at producere gode vine. Vinen forbliver i de temperaturkontrollerede kar i cirka tre uger: nok tid til at ekstrahere alle smage og potentielle skatte gemt i druerne. Herefter finder "running-off" sted, hvorunder vinen adskilles fra presseresterne (drueskind & frø) og overføres til rene kar eller tønder. I disse gennemgår vinen i løbet af den følgende måned en 2. gæring, nemlig malolaktisk gæring, og under dette stadie blødgøres vinen samt udvikler rundhed såvel som præcision. I mellemtiden presses presseresterne og den resulterende pressevin modnes separat i tønder, mens den afventer blandingsstadiet.
Så snart den malolaktiske gæring er afsluttet (mellem slutningen af november og januar), kan vinen overføres til tønder for at påbegynde modningsprocessen. Under modningen udvikler vinens dens struktur, energi og kompleksitet. Dette er også tidspunktet, hvor det fascinerende og afgørende stadie af præ-blandings-smagningerne begynder. Blandingens kunst indebærer at adskille, teste, sammenligne og til sidst kombinere vinene. Frédéric Engerer og det tekniske team assisteret af Eric Boissenot, mødes regelmæssigt fra midten af januar for at smage på alle vinpartierne produceret. En bred vifte af vine analyseres for at afgøre den bedste blanding, som vil blive benyttet til at fremstille Château Latours Grand Vin. Det er også på dette tidspunkt, at nogle af pressevinene geninkorporeres afhængigt af deres kvalitet og årgangens samlede balance. Efterfølgende modnes vinen på unik vis i franske egetræstønder, som er produceret af træ fra skovene i det centrale Frankrig og fornyes hvert år til Grand Vin. Vinen forbliver i tøndekælderen det første år indtil begyndelsen af sommeren. I løbet af de tidlige måneder stoppes tønderne med en glas-spuns fremfor at være hermetisk forseglet med det formål at facilitere en meget langsom udveksling af gasser mellem vinen og atmosfæren. Indholdet af vin i tønden mindskes gradvist grundet absorptionen af træet og fordampning; tønderne fyldes op to gange ugentligt ved hjælp af ouillage. Før ankomsten af sommervarmen føres tønderne ned til andetårs-kælderen for en yderligere modningsperiode på 10-13 måneder. Her ældes vinen fortsat, dog i hermetisk forseglede tønder (placeret med spuns på siderne). Et år efter at vinen er blevet anbragt i tønder, klares den ved hjælp af æggehvider (1-6 æggehvider pr. tønde afhængigt af vinen & årgangen). Omkring 45 dage efter denne klaring separerer en omstikning den lyse og klare vin fra bærmen. Til sidst smages vinen for at bestemme, hvornår den bør tappes på flaske: vinen skal have mistet den generøse vigør fra sin tidlige ungdom samtidig med at have bevaret sin finesse og substans. Aftapning kræver absolut præcision og forinden aftapning blandes vinene fra forskellige tønder i karrummet, så nøjagtig den samme vin fyldes i hver flaske. Château Latours Grand vin er den sidste af vinslottets vine, som aftappes på flaske. Vinenes korkpropper underkastes en streng udvælgelse ved køb og kontrolleres efterfølgende manuelt forinden, at de benyttes i aftapningsprocessen. I 2012 blev det besluttet at forlænge modningen af vinene i flasker på ejendommen under perfekte opbevaringsforhold med det formål at tilbyde vine, som er ved at være drikkeklare samtidig med, at de stadig har et fremragende aldringspotentiale. Grand Vin opbevares i mellem 8-10 år.
Oprindelsen: Château Latour har spillet en vigtig rolle i Bordeauxregionens historie og heldigvis er adskillige arkiver omkring vinslottet blevet bevaret gennem århundrederne. Château Latours unikke arv er en afspejling af den ekstraordinære stabilitet og kontinuitet af ejendommen såvel som de individer, der har arbejdet på den i løbet af dets lange historie - dette har uden tvivl været en vigtig faktor i forhold til den exceptionelle regularitet og kvalitet af vinene. Det ældste eksisterende dokument der beretter om Château Latours oprindelse, stammer helt tilbage fra 1331 og er en tilladelse, som Lord Pons dengang gav Gaucelme de Castillon til at bygge et befæstet tårn i Saint Maubert. Château Latour optrådte senere i Jean Froissart's «Chronicles», en bog fra slutningen 1300-tallet omkring begivenhederne i den første halvdel af hundredårskrigen. Denne beskriver, at tårnet under hundredårskrigen var en fæstning bemandet med bretonske soldater, som skulle bevogte flodmundingen for kongen af Frankrig. Efter en tredages belejring erobrede Anglo-Gascon-hæren fæstningen og installerede et garnisonfort. Desværre eksisterer det oprindelige tårn ikke længere, da det blev fuldstændig ødelagt af styrkerne under den franske konge et århundrede senere. Dog blev der i 1620 bygget et nyt tårn på ejendommen kaldet La Tour de Saint-Lambert og der blev tilsyneladende benyttet sten fra den tidligere fæstning til opførelsen. Navnet Château Latour er afledt af dette nyere tårn, men på vinens etikette er det faktisk det tidligere tårn, der er afbildet og dermed forbliver et stærkt symbol på ejendommen. Selve Château Latours vinfremstillingshistorie strækker sig derimod meget længere tilbage, muligvis helt tilbage til det 12. århundrede. På dette tidspunkt betød skattefritagelser for engelske markeder en blomstrende handel med vin mellem Frankrig og England. Arkiver antyder, at op til to tredjedel af den berømte L 'Enclos-vinmark allerede i det 14. og 15. århundrede var beplantet med vinstokke - en usædvanlig høj andel i en tid, hvor de fleste ejendomme havde en blanding af vinstokke og andre afgrøder.
Fundamenterne: Château Latour fungerede indtil slutningen af det 16. århundrede som et fælles adelsmands-domæne, hvis medejere modtog leje fra bønderne, som kultiverede landet. På dette tidspunkt var ejendommen ikke fuldstændig dækket af vinstokke og alligevel oversteg produktionen i stor stil kravene. Trods dette var der intet ordentligt opbevaringssted til vinen og den måtte drikkes inden året var omme. Château Latour ophørte med at være fælles adelsmands-domæne i slutningen af 1500-tallet som følge af, at familien Mullet akkumulerede ejendommens adskillige småbedrifter til en samlet ejendom. Dette medførte, at direkte brug af jorden gradvist erstattede udlejningssystemet, men vinfremstillingssituationen ændrede sig ganske lidt. Latour forblev i hænderne på Mullet-familien indtil slutningen af det 17. århundrede. Som resultat af successive ægteskaber og arv kom Château Latour i Alexandre de Ségurs besiddelse, der hurtigt erhvervede en betydelig samling af ejendomme i Médoc. Det var med ankomsten af denne familie, at Château Latours rigtige vinhistorie begyndte. Lige inden hans død i 1716, erhvervede Alexandre de Ségur Château Lafite. Det var hans søn Nicolas-Alexandre de Ségur, som overtog ansvaret for ejendommene. Han blev kaldt "Prince of the Vines" af Louis XV og som præsident for parlamentet i Bordeaux udvidede Nicolas-Alexandre de Ségur familiens ejendomme yderligere i 1718 med erhvervelse af plots fra Mouton samt Calon.
Den gyldne alder: I det tidlige 18. århundrede udviklede Englands aristokrati og velhavende middelklasser en raffineret smag, især for vin fra Bordeaux og andre sydlige vinmarker. Vineksporten var tidligere blevet begrænset af forskellige blokader, der blev pålagt af krigene, men nu herskede en periode med relativ frihed og handel med Bordeaux voksede hurtigt. Dette nye økonomiske miljø ændrede også strukturen på Médoc-ejendommene, der ekspanderede og interessen for dem steg blandt det lokale borgerskab samt den parlamentariske adel. Meget hurtigt skilte vinene fra de bedste ejendomme, heriblandt Château Latour, sig ud med hensyn til kvalitet og pris. I 1714 var en tønde af Château Latour fire til fem gange så meget værd som en tønde af typisk Bordeauxvin og I 1729 var den ratio steget til tretten og i 1767 til tyve. Anerkendelsen af Château Latour var dermed allerede ganske veletableret og en rapport fra 1755 berettede, at Château Latour blev betragtet som producent af noget af regionens bedste vin. Som et resultat af denne blomstrende handel begyndte Château Latour gradvist at specialisere sig i vinproduktion og vinmarksarealet var langsomt voksende. Bemærkelsesværdigt detaljerede arkiver over denne periode er tilgængelige og der er også et væld af ofte meget underholdene anekdoter om livet på Château Latour.
Under revolutionen blev Château Latour, med nogle vanskeligheder, forhindret i at blive brudt op og vigtigst af alt blev ejendommen i samme familie. Inden 1842 havde successive arvinger øget antallet af medejere, der dannede et Société Civile (en ikke-handlende virksomhed), som indtil 1962 udelukkende bestod af efterkommere af Ségur-familien. Dermed nød ejendommen godt af en ganske exceptionel beliggenhed og den unikke terroir fik "førstevækst" eller "premier cru" -status under den officielle 1855-klassifikation sammen med Château Lafite-Rothschild, Château Margaux, Château Haut-Brion og sidenhen i 1973 Château Mouton-Rothschild. Dog resulterede det store antal arvinger med tiden i salget af de fleste aktier og Ségur-familiens mere end 300 års ejerskab sluttede i 1963. Den engelske finanskoncern Pearson blev majoritetsaktionær med 53%, og vin-, sherry- og handelsvirksomheden Harveys of Bristol, som efterfølgende blev købt af Allied Lyons, erhvervede en aktieandel på 25 %. Allied Lyons købte i 1989 Pearson ud for at eje 93% af aktierne, mens de øvrige 7% forblev i Ségur-familien. François Pinault købte i juni 1993 købte Allied Lyons andel via sit holdingselskab Artémis.
En ny æra: I årene siden 1993, under ledelse af François Pinault, er der blevet foretaget betydelige ændringer med henblik på at opretholde Château Latours forfølgelse af den ekspertise, som afspejler sig i vinslottets vine. I 1995 tilsluttede Frédéric Engerer sig Château Latour og blev få år senere i 1998 bestyrer af ejendommen. Fra 1999 til 2003 blev der foretaget en totalrenovering af vineriet, karrummet, vinfremstillingsfaciliteterne samt 0pbevaringsområder, hvilket muliggjorde en endnu større præcision i produktionen af vinene. Ligeledes blev et nyt teknisk team oprettet. I 2012 blev arbejdsområdet hos Château Latour yderligere forbedret og udvidet; dette indebar opførelsen af en ny aldringskælder og beslutningen om ikke længere at sælge Château Latours vine en primeur blev derved fulgt.
Under Frédéric Engerers formandskab, er Hélène Génin blevet ejendommens tekniske direktør og slutter sig til kældermester Pierre-Henri Chabot samt vingårdschef Domingo Sanchez i en fortsat søgen efter perfektion. Denne søgen opretholdes af indsatsen fra alle i det stærke team på 70 individer, som arbejder på Château Latour, både i vinmarken og vineriet. En lang række eksperimenter udføres regelmæssigt for at bedømme egnetheden af nye procedurer. Stræben er altid efter præcision, kvalitet, respekt for miljøet og bevidsthed om nye udfordringer.
Château Latour er beliggende i Frankrigs region Bordeaux, en region i den sydvestlige del af Frankrig, som i forbindelse med vinproduktion har opnået stor international anderkendelse. Regionens imponerende vinproduktionshistorie kan dateres tilbage til år 60 f.Kr., da romerne overtog Bordeaux-området og begyndte at plante vinmarker, kultivere druer samt producere vin. Allerede dengang havde Bordeaux de ideelle forhold til vinfremstilling. Selve navnet Bordeaux stammer fra det franske au bord de l'eau, hvilket betyder "langs vandet" og henviser til Gironde-flodmundingen samt dens bifloder, Garonne og Dordogne, der spiller en afgørende rolle i Bordeaux's historie såvel som succes. Regionens førsteklasses beliggenhed tæt på disse floder gjorde nemlig forsendelse af flaskerne og handel med resten af verdenen lettere. Bordeaux begyndte dermed allerede omkring det 1. århundrede e.Kr. at blive kendt for sin vin, der omtales i adskillige dokumenter fra dengang, som er blevet fundet spredt ud over Vesteuropa. Et stort øjeblik i Bordeaux's historie er foreningen mellem Eleanor af Aquitaine og Henry Plantagenet, som senere blev kong Henry II af England. Dette åbnede Bordeaux-regionen op for det engelske marked og under deres bryllup i 1152 blev der serveret vin fra bordeaux. Endnu en milepæl i Bordeaux's historie var, da hollænderne effektivt omformede hele regionen i et forsøg på at gøre distribution lettere. I løbet af 1600-tallet var meget af jorden i Bordeaux-regionen nemlig sumpet, hvilket gjorde den ubrugelig til dyrkningen af vinstokke. Men hollænderne var i stand til at finde en måde, hvorpå de kunne dræne dette landområde og give mere plads til kultiveringen af druer samt udvikle en mere direkte distributionsrute. Dette område blev senere kendt som Medoc.
I dag er Bordeaux fortsat det største, mest populære såvel som vigtige vinområde i verden. Denne indflydelsesrige region er hjemsted for de ypperste vinmarker, som udgør et imponerende vinareal på 110.000 hektar. Heraf produceres en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvin og regionens gennemsnitlige produktion ligger på 700 millioner flasker årligt. Ansvarlig for de mest eftertragtede vine i verdenen, er Bordeaux mest kendt for tørre rødvine på Cabernet Sauvignon samt Merlot og søde rødvine på Sauvignon Blanc samt Semillon, der kendetegnes ved at have lang holdbarhed i flasken. De største Bordeaux-vine opdeles i højre og venstre bred af Gironde-flodmundingen. Médoc og Graves samt de kendte appellationer som Haut-Médoc, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe og Margaux tilhører venstre bred. Kendte appellationer som Pomerol, Saint-Émilion og Lalande de Pomerol tilhører højre bred. Der er på disse brede stor forskel på jordbunden, hvilke druesorter der trives bedst og dermed vinstilen. Helt i toppen er cru'erne og disse er et resultat af, at Napoleon III i 1855 bad om at få klassificeret de allerbedste vine i Bordeaux (1855 klassifikationen). Denne klassificering rangerede vinene fra 1. til 5. cru (1. cru er bedst), så forbrugere over hele verden kunne identificere, hvilke der var de bedste. Disse cru'er har i dag deres egen appellation (AOC) og siden 1855 er dette klassifikationssystem kun blevet smårevideret to gange.
Mere specifikt produceres vin fra Château Latour i Bordeauxs mest eftertragtede appellation Pauillac, som ligger mellem St. Julien og St. Estèphe. Det franske system Appellation d'Origine Contrôlée blev oprettet i 1935 og allerede året efter blev Pauillac, som et af de første vinområder, anerkendt som en officiel AOC. Pauillac's interessante vindyrkningshistorie kan dateres helt tilbage til det 13. århundrede, da områdets allerførste vinstokke blev plantet og vinproduktion har dermed eksisteret i appellationen gennem mange århundrede. Dog var det først i 1700-tallet, at Pauillac blev omdannet til et vinfremstillingsområde som følge af, at hollandske købmænd så et potentiale i det dengang sumpede landområde omkring Gironde-flodmundingen og foretog en langvarig udgravning af det. Det blev straks tydeligt at Pauillac havde noget særligt at byde på: udgravningen afslørede en dyrebar grusjord, som en dag ville føde nogle af verdens mest velansete vine og en mere omfattende beplantning af vinstokke blev udført. Inden længe var vinene fra Pauillac stigende i popularitet og en af hovedårsagerne til dette, ud over den fremragende terroir, var nærheden af de lokale havne. Dette gjorde både handel og forsendelse af områdets vine betydelig lettere. Især havnebyen Pauillac, som denne AOC er navngivet efter, havde historisk set en utrolig vigtig rolle i den oversøiske handel af Bordeauxvine. I løbet af 1850erne fangede Pauillac interessen af den velhavende Rothschild-familie og deres investeringer i to verdensklasse châteauer, Mouton Rothschild og Lafite Rothschild, ville få stor indflydelse på succesen af denne appellation. Vinslottenes fornemme omdømme og enestående vine var bestemt et vidnesbyrd til fremragenheden af Pauillac. Yderligere prestige omkring Pauillac opstod, da Château Latour og Château Lafite Rothschild, som følge af 1855 klassifikationen, fik status som 1. Cru Classé og Château Mouton Rothschild som 2. Cru Classé. Denne skelsættende klassifikation af Frankrigs bedste vine blev betragtet som en varig garanti for kvalitet og var derfor ikke pålagt ændringer af signifikant betydning før mere end et århundrede senere. Det var dermed en monumental dag i 1973, da Château Mouton Rothschild, som det eneste vinslot nogensinde, blev ophøjet til 1. Cru Classé efter en genovervejelse af vinens exceptionelle kvalitet. Pauillac kan hermed prale af en imponerende liste af berømte vinejendomme, heriblandt tre ud af Bordeaux's fem førstevækster og yderligere 15 klassificerede vinejendomme. Dette er imponerende taget i betragtning af, at Pauillac er en appellationen af mindre størrelse og det samlede vindyrkningsareal blot udgør omkring 1200 hektar.
Pauillac er kendetegnet ved en flad topografi, dog tilføjer en række plateauer (under 40m i højde) en vis diversitet til landskabet. Deres blide skråninger favoriserer sollyseksponering såvel som naturlig dræning og dermed er adskillelige af de mest succesrige vinmarker samt vinslotte er placeret på toppen af disse plateauer. Det mest fremtrædende er "Plateau de Mouton", som stiger til 27 meter over havets overflade. En yderligere karakteristika ved Pauillac er den grusdominerede signaturjordbund, som ligeledes er blandet med sand, kalksten, ler, jern- og mergelaflejringer. Mængden af disse jordarter varierer i forhold til området: i den nordlige del af Pauillac er hovedsageligt er jordbunden bestående af sand, kalksten og mergel, hvorimod den sydlige del har en større koncentration af dyb grusjord, sten og jernaflejringer såvel som ler i undergrunden. Udover at forsyne vinstokkene med de nødvendige mineraler, reflekterer Pauillac's kendetegnende grusjord solens varme og tilbyder fremragende vandræning. Dette medfører, at vinstokkene er nødsaget til at trænge dybt ned i undergrunden for at nå de underjordiske vandkilder og dermed tvinges til at vokse lange, stærke rødder. Samtidig udveksler vinstokkene nærringstoffer med jorden, hvilket resulterer i den koncentrede og komplekse smag af druerne. Disse glimrende jordbundsforhold forsyner Pauillac med det ideelle dyrkningsmiljø for Cabernet Sauvignon, som er appellationens flagskibsdrue, og vinene fremstillet heraf med en finesse, elegance såvel som intensitet, der sjældent opleves i andre områder af verdenen. Cabernet Sauvignon stortrivedes ligeledes i Pauillac's maritime klima, som er stærkt influeret af appellationens beliggenhed nær Gironde-flodmundingen og Atlanterhavet. De resulterende briser og atlantiske vinde har en moderende indflydelse på temperaturerne i Pauillac og skaber et særlig gunstigt mikroklima. Udover Cabernet Sauvignon, er Merlot, Petit Verdot og Malbec også tilladt under appellationslovgivningen. Den intense smag af Cabernet tæmmes i mindre mængder af disse tre druevarianter, som dermed er uundværlige for produktionen af Pauillac's ekstraordinære vine. Fyldige, rige og komplekse med elegante såvel som strukturerede tanniner er blot nogle af karakteristikaene ved rødvinene fra Pauillac, som ligeledes er velsignet med en tendens til at være bemærkelsesværdigt aldersværdige.
Robert Parker's Wine Advocate: 96 point
Wine Spectator: 94 point
80% Cabernet Sauvignon, 10% Merlot, 10 % Cabernet Franc
75 cl
