fbpx

Udsøgt udvalg

De bedste priser

Gratis fragt v. køb over 600,-

Bollinger La Grande Année 2012

Bollinger La Grande Année 2012

DKK 1,089.00

På lager: 4 på lager

Bollinger La Grande Année 2012

Bollinger er et champagnehus i særklasse, der siden 1829 har fremstillet prestigefyldte champagner kendetegnet ved deres elegance og kompleksitet. Disse fremragende vine er resultatet af et omhyggeligt fokus på detaljer, for Bollinger accepterer intet mindre end suverænitet. Hver eneste detalje repræsenterer en søgen efter perfektion. Denne kompromisløse ånd dedikeret til prangende præstation eksemplificerer den uforlignelige elegance, som Champagneregionen hædres for, og som har imponeret det engelske hof således, at Bollinger har været tildelt titlen som kongelig hofleverandør siden 1884.

Bollinger La Grande Année 2012 har en delikat farve med gyldne refleksioner, hvilket er et tegn på vinens modenhed såvel som Bollinger’s vinfremstillingsmetoder. På næsen er vinen fyldig og udtryksfuld. Abrikos, mandel og hasselnød efterfulgt af noter af honning og korn sammenflettes i en symfoni af aromaer. På ganen har vinen en enestående tekstur og struktur. Tæt og silkeagtig med en lang finish samt frisk og fyldig med en lækker raffineret finish. La Grande Année 2012 er den perfekte champagne til gourmetmad.

Vinmarker og vinfremstilling: 

Bollinger Champagnehus har et samlet areal på 178 hektar, som er beplantet med 85% Grand Cru- og Premier Cru-vinstokke fordelt på syv vinmarker i følgende kommuner: Aÿ, Avenay, Tauxières, Louvois et Verzenay er beplantet med Pinot Noir, Cuis med Chardonnay og Champvoisy med Pinot Meunier. Det er Bollinger’s vinmarksdirektør, som træffer beslutningerne omkring hvordan disse vinmarker skal forvaltes. Dog tilpasser hver vinmarksbestyrer disse retningslinjer til sin egen terroir, da hvert plot har unikke karakteristika. Bollinger er et af de få champagnehuse, som selv producerer størstedelen af druerne til deres blandinger. Pinot Noir, en kompleks og kraftfuld drue, repræsenterer 60% af husets vinmarker og giver Bollinger’s vine deres bemærkelsesværdige struktur. Ydermere støtter Bollinger bæredygtig vindyrkning ved at plante græs, benytte biologisk skadedyrsbekæmpelse, signifikant reducere brugen af herbicider og genbruge beskæringsrester. Denne indsats har medført, at Bollinger blev det første champagnehus til at opnå High Environmental Value certificeringen, hvilket markerer dets forpligtelse til beskyttelse af vinmarken. Ligeledes anvender de vindyrkere, som forsyner Bollinger med yderligere partier af druer, den samme etiske ekspertise til bearbejdningen af deres vinstokke; modenheden såvel som sundheden af deres druer overvåges nøje. Bollinger har et særligt forhold til disse vindyrkere, da adskillige af dem har været trofaste leverandører gennem flere generationer. Huset kan være helt sikker på, at druerne produceres ved brug af flittige og præcise metoder, som garanterer vinkvaliteten.

Vinfremstillingen hos Bollinger begynder naturligvis med høsten og til denne benyttes altid grønne teknikker. Efterfølgende transporteres druerne til champagnehusets vinkælder og her bliver de mødt af Gilles Descôtes, Bollinger’s kældermester. En profession der kræver en utrolig nøjagtighed fra det øjeblik, at høsten er overstået; han overvåger vinstokkene med det formål at få en fornemmelse for deres specifikke karakteristika. Herefter udvælger han de fineste vinstokke og disse bliver vinificeret i gamle egetræstønder. Micro-oxideringsprocessen afslører delikat vinenes kompleksitet og giver dem en ekstraordinær kapacitet til ældning. Når årets blanding skal samles, forbereder kældermesteren med tålmodighed og grundighed hver vin til smagskomiteen. Han tilføjer også omhyggeligt konserverede reservevine, som giver en næsten uendelig palet af nuancer og karakter. Efter den primære gæring i trætønder aftappes vinene på flaske om foråret og transporteres ned i kridt-kældrene for at hvile; vintage cuvees tilbringer adskillige år i kældrene. Det er denne lange lagringsperiode hvorunder, at vinen udvikler de ekstraordinære delikate aromaer og giver boblerne deres glatte struktur. Ydermere, i jagten på excellence, udfører Bollinger omstikning og degorgering af alle vintages ved håndkraft. Samtidig har huset altid stræbt efter at bibeholde den naturlige balance i sine vine og tilføjer af denne grund kun meget lidt ekstra sukker. Efter degorgering hviler vinene i yderligere tre måneder forinden, at etiketten påsættes og vinene pakkes, så de er klar til at blive sendt til klienter verden over.

Produktionshemmelighederne bag vinene fra Bollinger er videregivet og perfektioneret fra generation til generation i næsten to århundreder. Bollinger tager nemlig aldrig den lette udvej; hvor end forfædres teknikker har vist sig at garantere den højeste kvalitet, bevares de – uanset hvor udfordrende dette må vise sig at være. Dermed opretholder huset stolt gamle færdigheder og værdifuldt håndværk. Bollinger er det første champagnehus, som modtog det yderst respekterede kvalitetsstempel Patrimoine Vivant (levende arv), der belønner og anerkender virksomheden for dens enestående håndværk og ekspertise. Husets prestigefyldte cuvée La Grande Année er indbefatningen af Bollinger Champagne House’s omhyggeligt bevarede traditionelle ekspertise. Denne produceres kun når en druehøst viser sig at være helt exceptionel: druerne skal være perfekt modne og præsentere en ideel balance mellem sukker samt syre. La Grand Année fremstilles af 21 crus, heriblandt benyttes hovedsageligt Aÿ og Verzenay til Pinot Noir samt Le Mesnil-sur-Oger og Oiry til Chardonnay. Den exceptionelle 2012-årgang førte til, at Bollinger skabte udtryksfulde vine, der samtidig var fyldige, friske og komplekse. Vinen vinificeres udelukkende i små lagrede egetræstønder, hvilket hjælper med at udvikle aromaer af stor finesse. La Grande Année 2012, som er tilsat 8,5 g doseringslikør, blev forseglet herefter med en naturlig kork og ældet i mere end det dobbelte af tiden krævet for appellationen. Efter en langvarig ældningsperiode på dens bærme, gennemgik hver flaske af La Grande Année omstikning og degorgering ved hånden. Dette er en champagne, der virkelig demonstrerer fordelene ved de passerende år.

Champagnehuset:

Historien om Bollinger Champagnehouse begynder med Athanase de Villermont, den yngste søn af en adelig familie med en strålende skæbne. Athanase var en fremragende soldat, der brillierede under den amerikanske uafhængighedskrig. Han arvede en ekstensiv ejendom fra sin familie i Aÿ-området og forudså straks det ekstraordinære potentiale i vinene fra Champagneregionen. Desværre måtte han som aristokrat ikke blive involveret i handel. Kort efter mødte han Joseph Bollinger, en vidt rejsende tysker der havde forladt sit fødeland for at lære om Champagne-vinhandelen og Paul Renaudin, en lokal mand som var fascineret af vinens verden. De indgik i et samarbejde og resultatet blev firmaet Renaudin-Bollinger & Cie, som blev grundlagt den 6. februar 1829. Joseph håndterede salgsdelen og Paul tog sig af kælderen. Athanase havde dermed grundlagt et champagnehus, der ville vare ved gennem århundreder. I 1837 giftede Joseph Bollinger sig med Louise-Charlotte, datter af Athanase. Senere hen overtog deres sønner, Joseph & Georges, virksomheden. Fra phylloxera-krisen til tumulten bag første verdenskrig, ville de stå overfor nogle af husets største udfordringer. Under de to brødres ledelse opnåede Bollinger stor berømmelse og udvidede sine vinmarker betydeligt. I 1920 befandt Jacques Bollinger, søn af Georges, sig ved roret af champagnehuset: en tung byrde for en 24-årig. Han konfronterede udfordringen med stort mod og med hjælp fra sin fætre Pierre & Yves Moret de Rocheprise; for Bollinger’s styrke ligger også i dets stærke familiebånd. Sofistikeret, kultiveret og flydende engelsktalende, øgede Jacques Bollinger’s prominens på tværs af kanalen. Han førte med stor visdom huset gennem de vanskelige år med recession samt anden verdenskrig og som borgmester af Aÿ var han forpligtet til at beskytte sin landsby.

Da skotten Elizabeth Bollinger (født Law de Lauriston-Boubers) giftede sig med Jacques i 1923, blev hun også lidenskabeligt involveret i husets skæbne. Jacques døde desværre under anden verdenskrig og Elizabeth var dermed kun 42 år, da hun mistede sin mand. Foruden tøven og med stor værdighed trådte hun til og påtog sig ansvaret for champagnehuset. Madame Jacques, som hun blevt omtalt indenfor champagnehusets fire vægge, lagde hjerte og sjæl i sin nye rolle. Under sine mange besøg i udlandet gjorde hendes nåde og charme underværker. Munter og vittig, var Madame Bollinger ikke desto mindre en formidabel strateg. Udover en uforfærdet forretningskvinde, var hun også yderst perfektionistisk og tolererede intet mindre end excellence. Hun var altid klar på at innovere og var drivkraften bag den yderst originale Bollinger R.D. cuvée. Det velkendte billede af hende der kommer cyklende gennem vinmarken, er mærket i alles erindringer. Da tiden var kommet, samlede Madame Bollinger de familiemedlemmer omkring sig, som hun mente var bedst i stand til at følge i hendes fodspor. Hun underviste Claude d’Hautefeuille, hendes nieces mand, i alt omkring Bollinger huset. I 1950 blev han direktør og lancerede et ambitiøst moderniseringsprogram med respekt for Bollinger’s kvalitetskrav. Madame Bollinger udnævnte ham til formand i 1971, men forblev tæt involveret indtil hendes død seks år senere. Madame Bollinger’s nevø, Christian Bizot, overtog efter Claude i 1978. Han var en stor rejsende ligesom sin tante Elizabeth og gjorde en indsats for at mødes med sommelierer, restaurantejere samt vinhandlere for at promovere husets vine. Han var en fremragende formand kendt for sin åbenhed og uformelhed.

I 1994 var det ingen anden end selve oldebarnet til Joseph Bollinger, der blev bestyrer af huset. Efter at have begyndt sin karriere i Chili, udviklede Ghislain de Montgolfier fortsat huset med en stræben efter fortræffelighed som et ledende lys. Han opretholdte fortsat en politik, der omhandlede at frivilligt begrænse producerede mængder for at øge kvalitet og samtidig forblive tro mod Bollinger-ånden. Ghislain var en utrættelig arbejdsmand med en god sans for humor, som kombinerede videnskabelig stringens med entusiasme for succes. I 2007 førte hans tekniske ekspertise til, at han blev udnævnt som bestyrelsesformand af Union des Maisons de Champagne og medformand af Comité interprofessionnel du vin de Champagne. I 2008, for første gang i dets historie, lagde huset sin fremtid i hænderne på en formand, der ikke var et familiemedlem. Valget faldt på Jérôme Philipon, som oprindeligt er fra Champagne-regionen og havde ført en imponerende karriere med store industrikoncerner. Valget er muligvis uventet – men Bollinger har aldrig tøvet med at afvise konformitet, når det kommer til husets- og dets vines bedste. Med Bollinger-familiens støtte har Jérôme Philipon udvidet sin forgængers program for modernisering og investering. Med ham i spidsen har huset bevaret sin traditionelle ekspertise og samtidig inkorporeret det bedste af nye teknologier til den fremtidige udvikling af brandet, både i forhold til kvalitet og kommerciel vækst.

Land, region & område:

Bollinger La Grande Année fremstilles naturligvis i den berømte franske region Champagne, der er bedst kendt for produktionen af den mousserende hvidvin, som bærer regionens navn. Vin har været dyrket i Champagne-regionen siden romertiden, men historien omkring hvordan mousserende vin blev til, hersker der fortsat en vis usikkerhed omkring. Den mest velkendte historie lyder således, at munken Dom Pierre Pérignon fra Hautvilliers klosteret i 1697 opdagede metoden til at lave bobler i vin (“methode champenoise”) og dermed opfandt champagne. Det viste sig dog, at han forsøgte at eliminere boblerne fra sin vin, da flaskerne eksploderede under presset fra den anden gæring og indholdet blev dengang kendt som “djævlens vin”. I virkeligheden var det en engelsk videnskabsmand ved navn Christopher Merret, som for første gang tilbage i 1662 dokumenterede hvordan, at man forvandlede almindelig vin til mousserende vin. Han beskrev dengang, at bødkere i nyere tider tilføjede store mængder af sukker og melasse til alle slags vine med det formål gøre dem mere livlige samt “sparkling”. Dette var første gang, at selve processen blev beskrevet og at ordet “sparkling” blev benyttet til at beskrive slutproduktet. Derimod kan Dom Pierre Pérignon krediteres for at blande druer fra forskellige vinmarker og på den måde bidrage til en forbedret version af champagne end man tidligere havde kendt. Champagnes stigende popularitet resulterede i opførelsen af det første officielle champagnehus Ruinart i 1729. I løbet af 1700-1800 tallet blev champagnefremstillingsmetoderne forfinet og omkring 1880 blev champagne fremstillet ved brug af nogenlunde de samme metoder som i dag. 

Champagneregionen blev defineret som et AOC område ved en lov i 1927 og dermed er champagne et beskyttet navn, der kun må bæres af mousserende vin fra regionen. Champagne AOC ligger 150 km øst for paris i det nordøstlige Frankrig. Den nordlige placering gør, at klimaet er en smule køligt samt påvirket af store temperaturvariationer mellem vinter og sommer, hvilket giver druerne det rette syreindhold til Champagne. Ydermere er Champagneregionens bakkede terræn og kalkholdige jord en af hovedgrundende til, at området producerer champagne af den absolut højeste kvalitet. Regionen dækker et areal på omkring 34.000 hektarer og kan opdeles i fem primære distrikter: Montagne de Reims, Vallée de la Marne, Côte des Blancs, Côte des Bar (Aube) og Côte de Sézanne. Disse distrikter kan yderligere opdeles i en række landsbyer, som klassificeres og kvalitetsbedømmes med et procentsystem kaldet Échelle des Crus. Procentsystemet strækker sig fra 1-100%, men 80% er den laveste bedømmelse nogensinde tildelt en landsby. De landsbyer som tildeles 90-99%, klassificeres som Premier Cru og landsbyer af suveræn kvalitet tildeles 100% samt klassifikation Grand Cru. Ud af de flere hundrede landsbyer hvor det er tilladt at producere champagne, bærer kun 17 titlen som Grand Cru. En champagne klassificeres dermed udfra hvilken landsby, som de benyttede druer og deres vinmarker tilhører. De mest anvendte druer til champagnefremstilling er Pinot Noir, Pinot Meunier samt Chardonnay og disse udgør 99% af den samlede champagneproduktion. Der findes yderligere fire druesorter hvoraf, at det er tilladt af fremstille champagne: Pinot blanc, Fromonteau gris, Petit meslier og Arbane. Disse benyttes i i en langt mindre grad end de tre mest populære sorter. I Côte des Bar distriktet dyrkes primært Pinot Noir og det samme gælder for Montagne de Reims. I Vallée de la Marne er den herskende druesort Pinot Meunier og i Côte des Blancs såvel som Côte de Sézanne dominerer Chardonnay druesorten. Bollinger fremstilles i vindistriktet Vallée de la Marne i hjertet af Champagne-regionen.

Ratings:

Robert Parker’s Wine Advocate: 95 point

Druer: 

65% Pinot noir og 35% Chardonnay

Indhold: 

75 cl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyheder om udsøgte vine til fantastiske priser

Du deltager samtidig i lodtrækningen om 1 flaske Flor de Pingus 2018 til en værdi af kr. 749,-

Kurv
  • Ingen produkter er tilføjet.