Fritsch Ried Schlossberg 1ÖTW Grüner Veltliner 2019

Fritsch Ried Schlossberg 1ÖTW Grüner Veltliner 2019

Fritsch Ried Schlossberg 1ÖTW Grüner Veltliner er en tør hvidvin, som kan karakteriseres af saftig gul æble, gul reineclaude, bisque, friske mandler og en forholdsvis krydret næse. Vinen har en elegant tekstur, samtidig med et ordentligt tryk på ganen; meget krydret, levende, langt - æbleskind og friske mandler bagerst på ganen. Den pragtfulde tanninstruktur lover et fremragende aldringspotentiale.

• Drikketemperatur: 11-13°C
• Aldringspotentiale: Højt (30 år)

Vinmark og vinfremstilling:

Vinmark: Denne vin fremstilles af vinmarken Ried Schlossberg 1 ÖTW; en solbeskinnet sydvestvendt vinmark med en jordbund bestående af ren løss (en kalkholdig muldjord). Vine produceret af druer fra denne vinmark er fyldige, velafbalancerede med masser af krydderi og pikanthed.

• Lokalitet: Østrig, Wagram-vinregion
• Kvalitetsklasse: Bio-Qualitätswein
• Klassifikation: ÖTW Erste Lage, Riedenwein (enkeltvinmarksvin)
• Vinmarkstype: Plateau
• Druesort: 100% Grüner Veltliner | 39 år
• Geografisk orientering: Sydlig
• Havniveau: 220 m
• Jordbund: Løss
• Høsttype: Håndplukket

Vinfremstilling: 

• Fermentation: Spontan
• Modning: Stør trætønde| 2000 L | brugt tønde | 2 måneder
• Aftapning: Naturlig kork
• Vintype: Hvidvin | tør | ikke-mousserende
• Alkohol: 12,5 %
• Syreindhold: 6,3 g/l
• Restsukker: 1,5 g/l
• Certifikater: Biodynamisk
• Allergener: Sulfitter

Vingården:

Fritsch er en velkendt og anerkendt vingård, som kan karakteriseres af en fremragende sans for ønologiske traditioner. Fra vingårdens 25-hektar vinmarksareal producerer Karl Fritsch et delikat udvalg af fremragende vine, som repræsenterer karakteren og terroiren af hans region (Wagram). Fritsch benytter sig af biodynamiske vindyrkning- og fremstillingsmetoder; det er målet at med respekt for miljøjet producere vine af højeste kvalitet i overensstemmelse med den omgivende natur og dets levende organismer.

Land, region og område:

Historie: Østrig har en lang og spændende vinproduktionshistorie: konserverede druekerner fra bronzealderen bekræfter en tradition for vinproduktion, som har eksisteret i Østrigs vinregion Traisental gennem mange tusinde år. Disse druekernerne tilhører arten Vitis Vinifera (Europas mest benyttet vinplante) og repræsenterer en af ​​de ældste af sådanne opdagelser i Centraleuropa. Yderligere beviser på tidlig vinproduktion i Østrig stammer fra kelterne, som omkring år 700 f.Kr. dyrkede indfødte vinstokke ved brug af ganske enkle vindyrkningsmetoder. Beviser for dette eksisterer i form af druekerner fundet i en keltisk gravhøj i en af Østrigs populære vinregioner Burgenland. Mange år senere omkring 1 f.Kr. bragte romerne en mere systematisk form for vindyrkning til Østrig og vinproduktionen blev formaliseret. En anden vinhistorisk milepæl er produktionen af Østrigs flagskibsvin "Gruener Veltliner", som allerede fandt sted helt tilbage i det 10. århundrede. Østrig har dermed altid været historisk vigtig som en vinproducerende nation; vinfremstilling og vindrikning er nøglen til den østrigske kultur. I dag er Østrig verdenskendt for at fremstille nogle af de bedste hvidvine i verdenen såvel som en række yderst anerkendte rødvine.

Vinlove: Vinproduktionen i Østrig kontrolleres af landets vinlove, som er integreret i den hierarkiske struktur af EU's vinlove. Østrig har dog til en vis grad opretholdt sin autonomi og bevaret deres gamle betegnelser. I Østrig er vinkvaliteten baseret på vægten af druemosten (sukkerindhold) målt på Klosterneuburger Mostwaage-skalaen (KMW). En grad KMW betyder 1g sukker pr. 100g druemost. Der er tre grundlæggende kvalitetsniveauer: Qualitätswein, Landwein og Wein.

1. Qualitätswein (kvalitetsvin): Østrigs øverste niveau af vinkvalitetsklassificeringen. Omkring to tredjedele af Østrigs samlede produktion er Qualitätswein. Østrigsk Qualitätswein har en rund, rød og hvid stribet "Banderole" på kapslen, som sikrer, at den er blevet inspiceret og godkendt af regeringens smagsmyndighed og opfylder kravene til "Qualitätswein". Vine fra Østrig kan sælges som Qualitätswein hvis de opfylder følgende krav:

• Udelukkende produceret af druer, som er høstet i en enkelt officielt anerkendt vindyrkningsregion inden for de fire generiske regioner (Niederösterreich, Burgenland, Steiermark, Wien) og selve produktionen finder sted i vindyrkningsområdet eller et opgrænsende vindyrkningsområde
• Udelukkende produceret af en eller flere af de 35 druesorter, der er godkendt til produktion af Qualitätswein
• Druens saft har en minimums mostvægt på 15° KMW
• Udviser de karakteristika, der er typiske og passende for oprindelsesbetegnelsen og opfylder minimumskravene for at blive tildelt et statsligt inspektionsnummer under sensorisk undersøgelse
• Alkoholindholdet opfylder kravet på minimum 9,0%
• Den totale surhedsgrad, beregnet som vinsyre, udgør mindst 4 g/l
• Det maksimale udbytte pr. hektar (7.500 l/ha eller 10.000 kg/ha druer) ikke er overskredet
•  Fri for defekter i forhold til udseende, lugt og smag

Qualitätswein kan blive solgt under betegnelsen “Kabinett” eller “Kabinettwein”, når:

• Druens saft opnår en minimumsvægt på 17° KMW
• Vinen er ikke tørsukret
• Indholdet af ugæret sukker er maksimalt 9 g/l
• Det potentielle alkoholindhold udgør maksimalt 13%
• Ingen sødning af vinen har fundet sted

Ydermere kan Qualitätswein udbydes på markedet under betegnelsen "Districtus Austriae Controllatus" (DAC), hvis vinene fremviser umiskendelige egenskaber, som er særligt typiske for deres region. DAC-status tildeles bestemte regioner for at fastlægge en lokal stilistisk profil og ønsker en region at opnå DAC-status, kræver det følgende: at regionen udelukkende koncentrerer sig om vine, der er karakteristiske for området og kun tillader, at vine af denne type bærer regionens navn. Det er en regional vinkomite bestående af lokale vindyrkere, vinproducenter og vinhandlere, som definerer regionens typicitet; druesorter, vindyrknings- og fremstillingsmetoder, alkoholindhold, restsukker, aldring, sensoriske karakteristika og markedsføringskriterier. Dette godkendes efterfølgende af det føderale landbrugsministerium og vine fra regionen må derefter kun bære regionens navn og DAC-suffikset (Districtus Austriae Controllatus), hvis de korresponderer til den definerede typicitet for den pågældende region.  Målet med disse vinlove er at sikre, at vine med en DAC-titel repræsenterer et autentisk eksempel på den klassiske regionale stil. Der er omkring 15 DAC-regioner i Østrig.

I Østrig omfatter den overordnede kategori Qualitätswein også Prädikatswein - vine af exceptionel kvalitet. Prädikatsvine er naturligt søde vine, da mosten har et højt naturligt sukkerindhold. De produceres i henhold til specifikke modenhedsniveauer, høstmetoder og vinfremstillingsmetoder. Vinenes sødme skal forekomme naturligt og derfor skal druerne ofte være enten overmodne, ædelt rådne (Botrytis) eller tørrede, for at give mosten det nødvendige sukkerindhold. I forhold til vinfremstilling må Prädikatsvine ikke tørsukres eller tilsættes kunstig sødme af nogen art. Vinenes restsukker skal opnås ved brug af naturlige metoder såsom (naturlig eller for tidlig) afbrydelse af gæringen, så mindre sukker omdannes til alkohol. En Prädikatswein kan henvise til både en af de fire generiske regioner såvel som en specifik underregion, så længe den angivne vindyrkningsregion ikke har etableret en DAC Qualitätswein for andre stilarter af vin. For at en vin kan erklæres en Prädikatswein, skal der udover opfyldelsen af ​​en række kriterier, udstedes et vininspektionscertifikat (den såkaldte Mostwägerbescheiningung), der bekræfter kvaliteten af ​​de høstede druer.

Der findes syv kategorier af Prädikatswein:

• Spätlese (betyder 'sen høst'). Spätlese-vine fremstilles af druer, der er plukket mindst en uge efter standardhøstens start (perfekt modne druer). Mosten skal have en minimumsvægt på 19° KMW.
• Auslese (betyder 'selekteret høst'): Auslese-vine fremstilles af modne druer, som til en vis grad er påvirket af botrytis. Mosten skal have en minimumsvægt på 21° KMW.
• Beerenauslese (BA) (betyder 'bærselektion'): Beerenauslese-vine fremstilles af supermodne druer, som forbliver på vinstokken og kun 'selekteres', hvis de påvirkes af botrytis. Mosten skal have en minimumsvægt på 25° KMW.
• Ausbruch: Vine der udelukkende er fremstillet af botrytis-påvirkede bær. Mosten skal have en minimumsvægt på 27° KMW.
• Trockenbeerenauslese (TBA) (betyder 'tør-bærs selektion'). Druerne til denne vintype efterlades på vinstokken, indtil de når en botrytiseret og rosinlignende tilstand med højt koncentreret sukker (minimum 30° KMW).
• Eiswein (betyder 'isvin'): Denne vintype fremstilles af druer, som høstes før daggry, hvor de er naturligt frosne. Derefter transporteres de til vineriet i en fart for at blive presset, mens de stadig er frosne. Mosten skal have en minimumsvægt på 25° KMW.
• Strohwein/Schilfwein (betyder talt 'halmvin' el. 'siv-vin'). Denne type vin fremstilles af fuldt modne og sukkerrige druer, som tørres på måtter af siv eller halm i minimum tre måneder før vinifikation (tiden afhænger af deres modenhedsgrad, ° KMW). Mosten skal have en minimumsvægt på 25° KMW.

3. Landwein (landvin): vine i denne kategori har en beskyttet geografisk oprindelsesbetegnelse, ligesom Frankrigs Vin de Pays. Landwein-kategorien kan benyttes til vine fra Bergland, Weinland eller Steirerland og druerne skal dermed naturligvis udelukkende komme fra en af ​​disse tre regioner. Østrigske vine kan udbydes på markedet under betegnelsen “Landwein”, når de:

• Produceres udelukkende af druer, som blev høstet i et enkelt vindyrkningsområde
• Produceres udelukkende af druesorter, der er tilladt til fremstilling af Qualitätswein
• Mosten har en minimumsvægt på 10,7° KMW og alkoholindholdet opfylder minimum på 8,5%.
• De udviser karakteristika, der er typiske for betegnelsen
• Det samlede syreindhold, beregnet som vinsyre, opfylder mindst 4 g/l
• Det maksimale udbytte pr. hektar (7.500 l/ha eller 10.000 kg druer/ha) ikke overskrides
• De er fri for defekter i forhold til udseende, lugt og smag.

4. Wein (tidligere kaldt Tafelwein): I den nederste del af spektret er Wein og denne vintypes label vil primært angive Österreich eller Austria. Druer med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk indikation er ikke tilladt i blandingen. Derudover må østrigsk Wein fremstilles af alle druesorter og det er i denne kategori også tilladt at blande forskellige druer fra andre lande, i hvilket tilfælde etiketten vil angive 'blend of wines from more than one EU Member States’. Østrigsk Wein kan også bære navnet på druesorten og årgangen (kun tilladt hvis det maksimale lovlige udbytte pr. hektar overholdes - 7.500 l/ha eller 10.000 kg/ha druer), men må ikke have det østrigske flagsymbol eller et inspektionsnummer. Mosten skal have en minimumsvægt på 10,7° KMW og alkoholindholdet skal være minimum 8,5%.

Geografi/regioner: Østrigs store vinmarksareal på mere end 45.000 hektar kan opdeles i fire store vinregioner, herunder Niederösterreich (Nedre Østrig), Burgenland, Steiermark og Wien. Disse er ansvarlige for Østrigs imponerende diversitet af vinstile og gør landet til en af verdens førende vinproducerende nationer:

1. Niederoesterreich er den største Østrigske vinregion (27,160 hektar) og ansvarlig for landets førsteklasse hvidvine, heriblandt Grüner Veltliner (45% af de dyrkede druer) og Riesling såvel som ældre sorter Zierfandler og Rotgipfler. Niederoesterreich består af otte underregioner (Wachau, Kremstal, Kamptal, Danubelands, Traisental, Carnuntum, Weinvertel, and Thermenregion), som hver især har egne klimaforhold og foretrukne vindyrkningsstile. Ydermere kan Niederoesterreich groft opdeles i tre klimazoner: Weinviertel i nord, Donau-flodregionen vest for Wien og Pannonian Niederösterreich mod sydøst.
2. Influeret af et varmt kontinentalt pannonisk klima, er Burgenland (11.904 hektar) hjemsted for de fleste af Østrigs røde druer og producerer landets mest populære rødvine; Blaufrankisch, Zweigelt og St. Laurent. Dog fremstiller denne region også utrolig velansete hvidvine såvel som delikate dessertvine og isvine (Eiswein). Burgenland er opdelt i seks forskellige underregioner: Eisenberg DAC (berømt for sine rødvinsblandinger), Neusiedlersee DAC (her produceres landets fineste dessertvine og isvine - Eiswein), Leithaberg DAC, Mittelburgenland DAC, Rosalia DAC og Ruster Ausbruch DAC. 
3. Den tredjestørste region er Steiermark (5,054 hektar), som er hjemsted for nogle af de mere traditionelle vinstilarter (Welschriesling, Gelber Muskateller, Weißburgunder, Traminer, Blauer Wildbacher), men også kendt for sine fremragende Sauvignon Blanc og Chardonnay. Steiermark er kun ansvarlig omkring 10% af Østrigs samlede vinproduktion; den lille produktionsmængde resulterer i, at vinene er af den højeste kvalitet, men også at de hovedsageligt produceres til hjemmemarkedet og nydes inden for regionen. Steiermark kan opdeles i fire underregioner: Südsteiermark DAC, Vulkanland Steiermark DAC og Weststeiermark DAC. 
4. Østrigs pragtfulde region og hovedstad Wien (580 hektar vinmarker) er omgivet af vinmarker af høj kvalitet og producerer pragtfulde vine af druer såsom Grüner Veltliner, Riesling, Weißburgunder og Chardonnay. Den smukke Donau-flod, som løber gennem Wien, forsyner regionen med ideelle betingelser for produktionen af disse fremragende hvidvinssorter. Wiens mest traditionelle lokale vinstilart er utvivlsomt Wiener Gemischter Satz, som er en 'field blend vin' (fremstilles af forskellige druesorter, som vokser side om side i samme vinmark) produceret af indfødte druesorter. Wiener Gemischter Satz er ligeledes en DAC-region og det er første gang, at en vinstil - fremfor en geografisk region - er blevet tildelt DAC-status. 

Mere specifik oprindelsesbetegnelse: Begrebet "oprindelse" kan være ret komplekst, når det gælder Østrigs vine. Oprindelse er ikke kun en definition af den specifikke vindyrkningsregion; det kan også definere det specifikke sted, vinene stammer fra, og kvaliteten:

1. Riedenwein: Vin fra en enkelt vinmark. En "Riedenwein" eller "Lagenwein" er den mest specifikke oprindelsesbetegnelse.
2. Ortswein: Landsbyvin. Ortswein refererer til vine fra en bestemt landsby eller kommune.
3. Gebietswein: Regional vin. Vinenes stil er repræsentativ for hele den pågældende vindyrkningsregion.

Klima & jordbund: Størstedelen af Østrigs vinmarksareal ligger øst for Alperne og kan karakteriseres af et centraleuropæisk kontinentalt klima, som er påvirket af landets nærhed til alperne. Vintrene er typisk korte og kolde, forårene er tempererede og kan til tider være regnfulde, somrene er lange og varme, efterårene er lange med varme dage og kølige nætter. Østrig har et årligt nedbør på i gennemsnit 400 mm i øst. Østrigs vinmarkstopografi spænder fra stejle skråninger og dale til bølgende bakker og terrasser. Jordtyperne varierer fra stenet til sandet til lerrige. Omkring 70 procent af vinmarkerne er plantet på ukonsoliderede klippesubstrater, der indeholder kalkholdig løss, sandede grus, stenrester fra flodterrasser og sand- og lersilt. De resterende 30 procent er plantet i jord fra konsoliderede sten, der indeholder syrlige granit, gnejs, skifer, kvartsit, basiske amfibol, serpentinit, basalter, marmor, kalksten, konglomerater, sandsten og vulkanske serpentinit. De fleste af Østrigs vinmarker kan karakteriseres af en højde på omkring 200 meter over havets oveflade, dog kan vinmarkerne have en højde på helt op til mere end 500 meter.

Druesorter/vine: Denne fremragende diversitet i forhold til klima og jordbund medfører ideelle betingelser for at producere en lang række druer.  Diversiteten af druesorter (både indfødte og internationale) er fundamentalt for østrigske vines fremragenhed. Østrig har har hele 40 druesorter - 26 hvide og 14 røde - som er officielt godkendt til produktion af Qualitätswein, Prädikatswein og Landwein. Østrigs hvidvinsdruesorter omfatter mange indfødte sorter såsom Grüner Veltliner, Zierfandler og Rotgipfler, der hovedsageligt kun findes i Østrig. Ligeledes er en andel af Østrigs succesfulde hvidvin fremstillet af landets internationale hvidvinssorter såsom Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Blanc (Weißburgunder). Landets vigtige og mest populære druesort i forhold til produktionsmængde er Gruener Veltliner (udgør mere end en tredjedel af Østrigs vinmarksareal) efterfulgt af Riesling. Hvidvinssorter udgør omkring to tredjedele af det østrigske vinmarksareal. I forhold til rødvin er omkring en tredjedel af det østrigske vinmarksareal beplantet med rødvinsorter, heriblandt Blaufrankisch, Zweigelt, Saint-Laurent og Pinot Noir (Blauburgunder). Landets mest succesrige rødvinsort er uden tvivl Zweigelt, som er en krydsning af druesorterne St. Laurent og Blaufränkisch. Sidstnævnte betragtes som Østrigs signaturrøde drue og er landets næstmest plantede røde sort. 

Ratings:

James Suckling: 95 point

Druer:

100% Grüner Veltliner

Indhold:

75 cl.